Begrebsmæssig ændringsteori: At undervise videnskab
Begrebsmæssig ændringsteori stiler efter at hjælpe læreren med at undervise bedre i videnskab.
Bestemte videnskabsrelaterede skolefag kræver en stor kognitiv indsats. Dette er primært på grund af det faktum, at de studerende bliver nødt til at forstå indholdet i dybden, hvilket er noget, som de nuværende undervisningsmetoder ikke hjælper de studerende med at opnå.
De studerende har hele verdens inuitivsteorier. Børn ankommer ikke i skolen som tomme beholdere. Før de modtager information, som beskriver verden omkring dem, har de allerede teoretiseret deres egne forklaringer.
Ofte er deres intuitive teorier ukorrekte og betinger det ny materiale, de lærer. Det er vigtigt, at lærere tager dette med i overvejelserne, når det kommer til at undervise børn.
Stadier indenfor begrebsmæssig ændringsteori
I denne artikel vil vi demonstrere, hvordan man kan udvikle en dyb forståelse for videnskab. Til dette skal vi forstå de tre stadier indenfor begrebsmæssig ændringsteori:
- Genkendelse af anomali
- Opbygning af en ny model
- Anvendelse af den nye model
Genkendelse af anomali
Dette er det første trin til at hjælpe de studerende med at udvikle en dyb forståelse for et koncept. Lærerens opgave er at nedbryde den studerendes intuitive teorier. De studerende bliver nødt til at lægge deres gamle idéer bag sig og opdage, at de tager fejl.
Hvis de studerende ikke giver slip på deres intuitive teorier, vil deres læringsproces blive påvirket og de vil afvise den nye information. I mange tilfælde stammer dette fra den overfladiske læring af videnskab, som ikke vil få den studerende til at føle sig forpligtet til at lægge sine intuitive teorier bag sig.
Direkte eksperimentering er en måde at hjælpe de studerende med at indse, at deres intuitive teorier er ukorrekte, med deres egne sanser. Det tillader dem dermed at genkende anomalien.
Lærere kan også hjælpe de studerende med at indse, at de tog fejl, ved at angribe forkerte idéer gennem en sund og respektfuld dialog. Denne metode er meget nyttig og kan hjælpe de studerende med at se fakta på en kritisk måde.
Opbygning af en ny model
Når de studerendes intuitive teorier er nedbrudt, er det næste trin at give dem en ny forklaring. Et essentielt aspekt af dette er, at de skal opbygge den nye model selv.
Hvis en lærer blot præsenterer det nye koncept for klassen, ville det være svært for de studerende virkelig at kunne forstå det. De vil højst sandsynligt udvikle overfladisk læring baseret på memorisering.
Konstruktivistiske paradigmer foreslår, at den studerende er den, der bliver nødt til at opbygge sin egen viden. Lærerens rolle er dermed at vejlede den studerende, mens de udforsker forskellige muligheder. Dette er en kompleks proces, men den giver fantastiske resultater.
Det er mere kompliceret i et klasseværelse, fordi det betyder, at læreren skal anvende dette overfor mange studerende på samme tid. En god måde at gøre dette på er gennem debat.
De studerende skaber selv deres egne modeller for at bevise og argumentere for deres synspunkter. I dette tilfælde er lærerens rolle at forberede materialet og de nødvendige ressourcer for debatten.
Dette trin er det sværere i begrebsmæssig ændringsteori, eftersom det er her, de studerende begynder virkelig at forstå emnet.
Anvendelse af den nye model i begrebsmæssig ændringsteori
Det ville ikke give meget mening at nedbryde forkerte synspunkter, hvis man ikke opbyggede en model, man kunne bruge i fremtidige problematikker. Det sidste trin i denne proces er derfor at lære de studerende at anvende deres teori.
Til dette skal de studerende lave øvelser, hvor de kan øve at bruge den nye model. På den anden side er det essentielt at integrere denne nye model med tidligere viden.
Den begrebsmæssige ændringsteori er en gyldig undervisningsmetode, som giver fantastiske resultater. Hvis vi ønsker at sikre, at de studerende virkelig forstår materialet og ved, hvordan de skal anvende det på en kritisk og konstruktiv måde, bør vi bruge denne form for værktøj til uddannelse i klasseværelset.