Attitude er smitsomt: nogle bringer det bedste frem i dig

januar 13, 2018 i Psykologi 56 Delt
Rødhåret kvinde med tiger i jungle

Hvis attitude er det vigtigste, man kan have på, så sørg for, at ingen tager dine håb og drømme og kalder dem “umulige.” Lad dem ikke underminere dine længsler ved at få dig til at tro, at du ikke er dét værd. At du ikke kan gøre det eller ikke fortjener det. Vores attitude har så meget magt over det, der sker i vores liv. Så lad være med at gøre det. Lad dem ikke stjæle din smukkeste beklædning: din attitude.

Selvhjælpsbøger fokuserer på succes. De retter vores opmærksomhed mod ydre sejre, at blive anerkendt for vores værd, egenskaber og evner. Men her vil vi gerne understrege noget vigtigt: Vi forsøger ikke at opnå “ydre succes,” men nærmere indre fred. 

“En lykkelig person er ikke en person i visse omstændigheder, men snarere en person med visse attituder.”

Hugh Downs

Vi får hele tiden nye evner, og det er jo helt fint. At bevise, at vi kan opnå noget, er meget tilfredsstillende, det kan vi ikke benægte. Men det hele handler om vores attitude, for det er den, der udgør forskellen mellem en god dag og en dårlig dag. 

Den giver os evnen til at være optimistiske, når alt er imod os. Den hjælper os med at kunne tro på os selv, når andre forsøger at gøre os små, så de kan træde på os.

“Jeg er dét værd, jeg ved, hvordan jeg skal gøre det og jeg fortjener det.” Disse tre udsagn bør vi sige til vores attitude hver eneste dag. Det er den attitude, vi bør starte vores dage med. Det er lige så vigtigt som kaffe og toast.

Men der er tider, hvor det negative, nederlaget eller endda de giftige mentaliteter hos folk omkring os bestemt kan påvirke dette smukke perspektiv og i stedet gøre det stormfuldt.

Regnsky med god attitude flyver højt

Din attitude: en personlig beslutning

Antallet af bøger om lykke og personlig vækst fordobles hvert år. Men WHO advarer allerede om, at depression snart vil være det største problem for menneskehedens helbred og funktionalitet. 

Lad os uddanne vores børn indenfor videnskab, matematik, teknologi, computerprogrammering. Men vi bør ikke glemme at lære dem, hvordan de kan håndtere frustration. Hvordan de kan håndtere følelser, vrede, tristhed…

Ingen taler egentlig om attitude eller om hvordan man gør det der med at “tro på sig selv.” Vi ved ikke hvordan, for det eneste, vi lærte i skolen, var at identificere navneordet eller finde fællesnævneren. Vi lærte at være gode, respektfulde og få høje karakterer for at kunne finde lykken.

Men før eller senere finder vi ud af, at gode intentioner ikke er nok til at opnå succes. Vi indser, at hvis andre ikke tror på os, så går vores ild ud som et lys, der bliver blæst ud af en kold vind. 

Samfundet giver os måske en god uddannelse, men det holder os også tilbage ved at parkere os i et isoleret venteværelse. Vi venter der med andre ventende personer, som smitter os med deres udmagrede håb, nederlag, deres slidte selvværd.

Trist kvinde med en dårlig attitude går med hovedet bøjet

Efterhånden indser vi, at vi er “syge.” Vi er blevet smittet af depression og apati. Vores sind fyldes af skygger og går på autopilot, styret af andre menneskers negativitet.

I sidste ende ser vi, at attitude ikke er andet end en personlig beslutning. Det er den, der trækker os ud af den golde, øde ørken, hvor intet kan vokse. Vi husker på, at vi ikke fortjener at være der. Vi samler energien til at finde ud af, hvad vi virkelig behøver.

Tre komponenter i en stærk, modig attitude

Nogle mennesker siger, at en positiv attitude ikke vil løse alle vores problemer. Den vil i stedet irritere en masse mennesker. Med deres lukkede sind og smalle perspektiver gør de intet andet end at sætte pigtråd op omkring vores drømme og skabe storme på vores solrige dage.

“Attituder er smitsomme, er din værd at blive smittet af?”

-Dennis og Wendy Mannering-

Vi skal huske på, at attitude er en personlig værdi, som vi skal arbejde på hver eneste dag. Hvis vi forventer, at den forbedrer sig af sig selv, så kan andres negative indflydelse faktisk svække den yderligere.

Så det er altid godt at huske på disse tre elementer, der opretholder, former og plejer stærke attituder:

  • Forpligtigelse: en god attitude kræver en seriøs dedikation til os selv. En dedikation til målene, værdierne og de drømme, vi har for os selv.
  • Selvkontrol: for at opnå den drøm, nå det mål, så skal vi tage kontrol over vores egen virkelighed, over de ting, der sker for os. Det er vores ansvar. Så får vi en aktiv, positiv, modig attitude.

Hvid tiger sammen med barn

  • Den sidste brik i puslespillet er beslutsomhed. Det er et komponent, vi ikke må glemme, da livet altid vil give os modstand hver eneste dag. 

Vi skal se denne modstand som udfordringer, vi kan lære af og bruge til at vokse. Lad os være helten i vores eget liv.

Fra internettet