Det smukke ved at vække sovende kærlighed

· januar 6, 2018

Sovende kærlighed er som en fugl fanget i et bur. Den eksisterer og lever. Vi kan høre dens sang og dens hjerterytme. Men den er ikke i stand til at åbne sine vinger og flyve frit. Det er en situation, som mange par, der elsker hinanden, oplever. De har en dyb hengivenhed overfor hinanden. Og de ved det begge to. Men de udtrykker det ikke fuldt ud. Så det fylder desværre ikke deres liv med magi.

Denne følelse kan være forvirrende. Du har det måske, som om du ikke elsker vedkommende længere, selvom du stadig føler hengivenhed. Men hvis du bekymrer dig om at miste ham eller hende, kan du med det samme se, at der er tale om en sovende kærlighed. Men du er stadig i tvivl. Er det værd at blive i et forhold, der ikke gør mig spændt? Er det virkelig kærlighed eller bare en vanesag?

Næsten alle par har disse typer spørgsmål, efter at have været sammen i flere år. En gruppe forskere fra Florida State University i USA stillede også selv disse spørgsmål. De designede en undersøgelse for at finde ud af, om det at introducere en bestemt ændring til et forhold kunne hjælpe det med at blomstre op igen. Svaret var ja!

Fra at blive forelsket til sovende kærlighed

Vi ved alle, at de første stadier i et forhold er dem, der er mest spændende. Den første fase kalder vi at blive forelsket. Der er det som at leve i en anden verden. Vi føler sommerfugle i maven, selvfølgelig. Men udover det er det, som om alting pludselig giver mening. Og intet føles almindeligt. Alt er helt og ægte. Det er som at finde den manglende brik i et puslespil. Når puslespillet er lagt, afslører det et jublende og skønt billede.

Træer med ansigter er som et par, der vækker sovende kærlighed

Når vi er forelskede, får vi en lille forsmag på evigheden. Det er en så ekstraordinær følelse, at vi aldrig ønsker at miste den. Selvom vi ønsker at beholde den, begynder dette første stadie langsomt at forsvinde. Sommerfuglene flyver lidt langsommere. Vi opdager, at trods alt har selv evigheden sine begrænsninger. Hvis kærlighed var en tallerken med mad, har vi ødelagt æstetikken af præsentationen, (delvist fordi vi selv valgte det) og vi begynder at spise.

På dette tidspunkt er der skuffelse. Det er ikke ualmindeligt, at vi finder et aspekt af den anden person, som vi ikke bryder os om. Vi kommer ud af vores drøm og vender tilbage til virkeligheden, som altid er lidt skuffende. Hvis vi har et stærkt bånd til vores partner, formår vi at navigere denne overgang og komme videre til et andet stadie. Det er et mindre spændende stadie, men det er også dybere.

Når man savner at være forelsket

Som tiden går, kan vi også føle nostalgi over, hvordan vi havde det i starten. Denne nostalgi er præcis det, der får os til at spørge, om der stadig er kærlighed. Om den blot er transformeret, eller om den ikke er der længere.

Vi afviser måske ikke vores partner, men vi føler heller ikke den samme entusiasme, som vi gjorde i begyndelsen. Vi ønsker måske ikke at afslutte forholdet, men vi føler ligegyldighed overfor det. Vi opdager også, at de ting, vi tidligere gjorde med glæde for vores partner, nu er blevet en slags sur pligt.

Det er dette stadie, som forskerne fra Florida State University undersøgte. De opdagede også nøglen til at genoplive forholdetLad os se på, hvad det er.

Sådan vækker man sovende kærlighed

Forskere opdagede, at i den sovende kærligheds tilstedeværelse forbinder hver person automatisk deres partner med en serie af billeder og idéer. Disse fremstår ubevidst i sindet. Så for eksempel kan en kvinde se din partner, og hendes sind projekterer et billede af sutsko. Eller en mand ser sin partner, og han tænker på en vask fyldt med beskidte tallerkener.

Hjerter lavet af træstamme hænger foran vindue

Forskerne spurgte sig selv om, hvad der ville ske, hvis de trænede par til at ændre disse automatiske associationer. Eksperimentet med denne hypotese fokuserede på at få hver person til at associere deres partner med nye, positive billeder. Istedet for at se gamle sutsko, ville kvinden se en hundehvalp. Og han ville ikke se en masse opvask, men et sødt dyr.

Psykologer brugte ”operant conditioning”-metoden. Den består i at give en belønning, hver gang en person har forbundet billedet af deres partner med noget positivt. Når de ikke gør det, modtager de en negativ forstærkning eller slet ingenting. Eksperimentet blev udført med en gruppe på 144 frivillige par. For at opnå et mere objektivt resultat blev nogle af parrene præsenteret med positive billeder og nogle med neutrale billeder.

Eksperimentet viste, at forskerens hypotese var korrekt omkring ”sovende kærlighed”. Dem, der modtog positiv association med deres partnere, følte, at deres forhold var blevet genoplivet. Dem, der modtog neutral association (de blev eksempelvis vist billeder af en gaffel), udviste ingen stor ændring. De beviste, at kærlighed er noget, der ændrer og tilpasser sig i hjernen, og som er meget følsomt overfor associationer.

De beviste, at kærlighed kan genoplives ved redning og styrkelse. Nøglen er, at skabe forbindelser mellem parrets billeder af hinanden og positive stimuli. Måske er det derfor, par, som har en gensidig beundring overfor hinanden, ikke har nogen problemer med at holde deres kærlighed i live og vågen.

Et par af sten kysser foran lys og vækker sovende kærlighed