At kunne regulere følelser som ældre: Nøglen til velvære

Det første, der sker, når vi bliver ældre, er et skift i motivationen. De langsigtede mål bliver mere afpassede efter at kunne få en bedre livskvalitet lige nu. Derfor har det et specifikt formål at regulere følelser som ældre.

At kunne regulere følelser som ældre er en øvelse i sundhed og velvære. Interessant nok har forskerne fundet information fra adskillige undersøgelser om, at det langt overgår den kognitive og fysiske forfald. Ældre er i gennemsnit meget mere rettet mod positive følelser. De vægter sociale forhold og har også mere kontrol over deres følelser.

Den schweiziske filosof, Henri-Frederic Amiel, sagde, at viden om, hvordan man skulle blive gammel, var et mesterstykke af fornuften. Han sagde også, at det er en af de sværeste ting at mestre i livet.

Det er bestemt ikke let. Det er svært at blive ældre med den samme optimisme som en ung person med hele livet foran sig. Nøglen ligger i at se på nuet med ydmyghed, enkelthed og positivitet.

Når vi bliver ældre, kan vi mærke kroppens forfald, samtidig med at vores evner svækkes. Men ældre er stadig i stand til at fastholde en subjektiv følelse af glæde, som vi blot kan beundre. At regulere følelser korrekt som ældre er åbenbar hos en stor del af befolkningen. Derfor hjælper det med at regulere det at blive gammel.

At regulere følelser som ældre: De seneste opdagelser

Måden, de ældre regulerer deres følelser på, er et relativt nyt forskningsområde. Men nu hvor den forventede levealder stiger, er det klart, at denne del af befolkningen vil være meget vigtig for vores samfund i de kommende år.

Derfor er det en afgørende udfordring, som vi har foran os, at vi kan møde alderdommen i den bedst mulige form. Vi taler ikke bare om fysisk velvære. Fremfor alt fokuserer vi på den følelsesmæssige velvære.

Dette nye område for forskningen vokser og finder sin form. Dr. Derek Isaacowitz, en ekspert på området fra Yale Univeristy, har udviklet en teknik til at studere evnen til at koncentrere sig hos ældre folk. Han har skabt nogle briller, der optager bærerens fysiske reaktioner. Brillerne optager data for forskerne til senere analyse.

Denne forskning har bevist, at 90 % af ældre er mere interesserede i ansigter, der viser positive følelser. Den præference, den konstante søgen efter et smilende ansigt, et varmt blik eller et varmende ord hjælper dem med at selvregulere deres egne følelser.

Eksperterne mener, at hjernen fungerer som en kognitiv mediator ved at fokusere sin opmærksomhed på disse stimuli. Således skulle hjernen reducere de negative følelser og fylde sig selv med positivitet.

Følelserne svækkes ikke med alderen, så der er stort behov for at kunne regulere følelser som ældre

Det første, der sker, når vi bliver ældre, er et skift i motivationen. De langsigtede mål bliver mere afpassede efter at kunne få en bedre livskvalitet lige nu. Derfor har det et specifikt formål at regulere følelser som ældre.

Motivationen er defineret. Den søger at optimere den følelsesmæssige oplevelse til at kunne nyde balance, indre ro og forholdet med venner og familie.

• Alt dette fremkalder det, som vi kender som et paradoks i den sene alder. Hvor slående det end måtte være, så er ældre mennesker mere tilfredse med livet, end yngre. Det skyldes det faktum, at de er bedre til at regulere deres følelser. Denne mekanisme skaber ikke samme forfald, som man ellers så tit ser hos de ældre, når det handler om deres kognitive processer.
• Vi ved for eksempel, at alderen påvirker frontallapperne i hjernen. Dette område af hjernen rummer vores opmærksomhed, problemløsning og evnen til at planlægge. Men følelserne og vores evne til at interagere med vores omgivelser gennem blikke, smil og positive reaktioner er noget, som forbliver intakte. Denne evne modstår sygdomme, der er så alvorlige som Alzheimer’s.

Vi bliver mere selektive som ældre

Vi filtrerer i mange tilfælde vores virkelighed, når vi er unge. Mens vi er unge, er alt på ens måde. Vi elsker at eksperimentere med forskellige ting og folk. Vi accepterer også alting med åbne arme og et villigt hjerte. Men som vi modnes, begynder vi at filtrere vores liv.

Når vi krydser den grænse til det sidste stadie i livet, får vi en ny vision. Vi dropper de filtre og bliver endnu mere selektive. Vi søger mod at prioritere og fokuserer vores opmærksomhed på kun de ting, som kan give os velvære og glæde fremfor problemer.

Psykologen og forskeren Heiner Ellgring fra Max Planck Institutet i München forklarer dette fænomen i sin bog The Reasons and Emotions of Old Age. Ifølge ham fokuserer ældre kun på tre aspekter i livet:

• At nyde forholdet til familie og venner.
• At have det godt helbredsmæssigt.
• At passe og pleje og nyde forskellige ting (hjem, have, dyr osv.)

Et positivt liv for en ældre person er et liv, hvor de kan fokusere på disse aspekter. Den subjektive glæde ligger i disse faktorer. De sociale, relationelle og kærlige aspekter er de vigtigste. Derfor ligger en positiv alderdom i at være selektiv og have klare prioriteter. For de ældre er det den største prioritet at nyde de positive følelser dagligt.