Aristoteles og hans indflydelse på positiv psykologi
Mange bøger er blevet udgivet om konceptet “positiv psykologi”, helt tilbage fra Aristoteles. Dog, ifølge nogle, er denne form for litteratur snak uden indhold, i mange tilfælde. Det skyldes, at nogle forfattere har en tendens til at overdrive magten af positiv psykologi. De promoverer idéen om, at det er så let som ingentig at omfavne positiv psykologi.
Målet med disse bøger er at sprede positivitet, og bringe læserne glæde. Dog, er disse bøger ikke nogen erstatning for den enorme hjælp, det giver, at se en psykiater.
Selvom positiv psykologi, nu, har en plads på de moderne boghylder, er sandheden, at dets basale principper langt fra er “moderne”. Aristoteles talte først om positivitet i sine værker, for århundreder siden.
Denne artikel vil forklare indflydelsen af denne vigtige filosof, når det kommer til positiv psykologi. Desuden, vil den berøre, hvordan han fortolkede sit koncept, og hvordan det udviklede sig til det koncept, vi kender i dag.
Nikomakhæisk etik
Aristoteles skrev Den Nikomakhæisk Etik i det fjerde århundrede før Kristus. I hans værk, kan du begynde at se evidens for, hvad der, i dag, kendes som positiv psykologi. I dette værk, diskuterer Aristoteles glæde (eudaimonia), dyd, praktisk fornuftslutning og følelser som søjlerne i det, han kaldte et “godt liv”.
Det er noget, han mente, alle stræbede efter at opnå. For at have et godt liv, mente Aristoteles, at det var vigtigt, at udvikle dyder (gode vaner) og få mest muligt ud af sine styrker.
Ifølge Aristoteles, er dine styrker de aspekter af din karakter, der er medfødte, og som giver dig en følelse af velvære og glæde. Dog, er det ikke alle, der er født med disse medfødte styrker, som er afgørende for at opnå et “godt liv”.
For eksempel, vil alle, der er usikre, finde det sværere end nogen, der er naturligt meget selvsikker, og som er komfortabel med at træde ud af sin komfortzone. Ikke desto mindre, påstod Aristoteles, at det, gennem selvkontrol og selvregulering, er muligt at tilegne sig disse styrker, selv hvis det kræver en bevidst indsats.
Aristoteles og praktisk visdom i positiv psykologi
Det er vigtigt at nævne Aristoteles’ koncept med “praktisk visdom”, eller “fronesis”, der også er en del af positiv psykologi. Aristoteles mente, at praktisk visdom er den primære dyd hos menneskelige væsener, og at det gør det muligt for os at tage bedre beslutninger.
Den amerikanske psykolog og forfatter, Seligman, og hans kollegaer skrev artiklen “Positive psychology progress: empirical validation of interventions”, hvori de diskuterer, hvordan “praktisk visdom” kan forbedre velvære. Carnier og Gomez beskrev også disse handlinger i deres artikel “Contributions from positive psychology”. Nogle eksemper er:
- At skrive tre ting ned, du er taknemmelig for hver dag.
- Desuden, skal du skrive et takkebrev til nogen, der er vigtig for dig. Du kan sende det eller give det til den påtænkte modtager, eller blot beholde det for dig selv.
- At skrive betydningsfulde minder ned i en notesbog. Disse kan være positive eller emotionelle minder. Det kan tage noget tid, da du kan ende med at huske glemte minder, som du ikke indså, du havde.
- At gennemføre et spørgeskema omkring dine styrker, såsom det spørgeskema, der er tilgængeligt på www.viacharacter.org. Alt, du behøver at gøre, er at registrere dig og vælge dit foretrukne sprog. Der er 120 spørgsmål, der skal besvares, og det er vigtigt, at du er ærlig, så resultaterne også er ærlige.
Disse former for handlinger kan bringe dig tættere på den “visdom”, som Aristoteles nævner. Han mente, at dyd er nødt til at læres gennem erfaring, hvilket psykologerne, Schwartz og Sharpe, også støttede op om.
“Livet forvolder den samme tilbagegang og de samme tragedier hos optimisten som hos pessimisten, men optimisten klarer sig bedre igennem dem.”
-Seligman-
Aktiv glæde i positiv psykologi
Vores princip med positiv psykologi, der også er fremsat af Aristoteles, er, at du kan opnå et “godt liv” gennem nye vaner og en ændring af visse attituder. Gennem praksis og vedholdenhed, kan du finde succes og opnå den glæde, du længes efter.
Nu, da du er velkendt med dette koncept, kan du overveje at læse interessante værker for at forstå positiv psykologi yderligere. Dog, er det også afgørende at udpege én ting.
Positiv psykologi bør aldrig dække eller maskere problemer. Med andre ord, bør du ikke foregive, at alt er fantastisk og vidunderligt. Du kan bruge positiv psykologi til din fordel, så længe du undgår løgnene, som overskygger dette felt.
