Antydningen af elendighed i mennesker, der har for meget

I den moderne verden tror mange mennesker, at en stor del af deres problemer ligger i det, at de ikke ejer nok. Det er derfor, de dedikerer en stor del af deres liv til at opnå de ting, de regner med vil gøre dem lykkelige. Problemet er bare, at eftersom den tankegang er forkert, vil de aldrig opnå nok til at gøre dem selv lykkelige. F aktisk er der en antydning af elendighed i mennesker, der har for meget.

Overskud opleves som en byrde. Det fører til vanskeligheder og forstyrrelser, når det kommer til at opnå en autentisk livskvalitet. Dette angår alt: for meget mad, drikke, goder, skønhed, succes og for mange andre ting, end vi kan nævne.

Ønsket om at have mere og mere af noget stammer ikke fra en specifik mangel på det produkt. En millionær har ikke brug for flere penge, men det betyder ikke, at de ikke ønsker sig flere. Uanset hvad, sker der det, at det rigtige ønske maskeres, og dette er årsagen til, at det aldrig kan blive opfyldt.

Dem, der har for meget

Der findes en sandhed, der lader til at være en selvmodsigelse ved første øjekast: manglen på materielle goder er vejen til ulykke, men at eje dem er ikke starten på lykke. Mennesker har brug for et materielt grundlag for at kunne etablere dem selv, så de kan vokse og udvikle sig. Hvis vi mangler dette minimale grundlag, kan det vanskeliggøre vores autonomi.

Ekstrem fattigdom tillader ikke uddannelse, godt helbred eller kulturelle goder. Det afholder os fra at nyde samfundets fordele. Generelt tvinger det dig til at leve et forsigtigt liv fuld af ulykkelighed, som næsten udelukkende omhandler det at kunne garantere din egen overlevelse.

Det andet ekstrem er dem, der ejer for meget. De bør teoretisk set være lykkeligere, eftersom de har alt og endda endnu mere end det. Deres lette adgang til uddannelse, deres mulighed for mere tilfredsstillende oplevelser og det faktum, at de ved, de er heldigere end de fleste andre mennesker, bør overføres til et højere niveau af glæde i deres liv. Men til trods for dette er mange af dem dybt ulykkelige….

Mennesker, der ejer for meget, har det med at være problematiske, krævende og utilpas. De er domineret af deres lyster. De præges af utilfredshed. De er egoistiske og overflødige, hvis ikke indolente, når de står ansigt til ansigt med verden. De har det med at være kyniske. Dette er ikke gældende for 100% af de mennesker, der lider under denne tilstand, men det er meget almindeligt.

Er mere mindre eller er mindre mere?

Indenfor feltet af personlig udvikling er penge udelukkende et instrument. Det er langt fra det vigtigste i livet. Som vi nævnte tidligere, bør ethvert menneske kunne regne med en tilstand, der vil tillade deres udvikling og integration i kulturen. Men udover det er det, der ender med at definere succes eller fejltagelse i en person, der blev født ind i fattigdom, deres evne til på kreativ vis at håndtere disse vanskeligheder.

Det siger sig selv, at fattige mennesker møder mange vanskeligheder. Vanskeligheder kan findes i det daglige liv. ”Nogen eller noget mangler altid”, som teksten af Facund Cabral siger. Du skal altid kunne administrere, måle og distribuere. Livet er en daglig udfordring fra en meget tidlig alder af.

For dem, der ejer for meget, er problemet ikke vanskeligt, og det er heller ikke særligt spændende. De udsættes yderst sjældent for ekstreme situationer. Mange mennesker med penge beskytter sig selv og opdrager deres børn nøjsommeligt. Men på trods af dette, er deres fremtid som regel sikret, modsat dem, der intet ejer.

Slutresultatet på alt dette er, at i størstedelen af tilfældene, så ender dem, der har mindre, med at have opbygget mere modstandskraft. De lærer at håndtere frustration og formår at værdsætte det, de opnår. Dem, der har for meget, oplever aldrig dette. Det er sandt: de vil lide mindre i mange aspekter. Men de vil også stå mindre modstandsdygtige overfor skæbnen. Der er en antydning af ulykkelighed hos mennesker, der har for meget.