En ballon af følelser i en verden af nåle

16 maj, 2017
 

Det er simpelt. Vi er en ballon fyldt med følelser i en verden fuld af nåle. Jeg taler om dig, fordi alting rører dig, og du bærer dine følelser uden på tøjet. Selvfølgelig karakteriserer det dig. Du skiller dig ud på grund af din specielle følsomhed.

Men man betaler en pris for at være meget følelsesmæssigt anlagt. Ens bekymringer, ens affekt og hvordan man føler, er altid til stede. De er med en igennem tykt og tyndt.

Og så er der nålene, som prikker hul på din ballon og spreder dine følelser. De forstår ikke, at din hud er skrøbelig, og at hvis de kommer tæt på dig, vil de få dig til at eksplodere.  Skabe en flænge, som ikke kan repareres. Du prøver at inddæmme alle dine følelser, men det lykkedes ikke. Kun nogle gange. Og du sørger selvfølgelig for, at ingen træder på dem. For så ville du miste en del af dig selv. Så skulle du til at sammensætte endnu et puslespil.

Hver gang du bliver stukket af en nål, bliver du nødt til at bygge din ballon op igen, denne gang lidt stærkere. Du ved, at før eller senere dukker en ny nål op og springer den igen. Men denne gang skal denne nye nål komme lidt tættere på dig.

 

“Jeg putter min ballon ind i en ballon. På den måde beskytter jeg mig selv”, tænker du.  Og på den måde ender du med at tilføje lag efter lag for at beskytte dig udenvendigt. Som om du var et løg.

Hver gang siger du, “Jeg vil ikke lade mig selv blive såret igen”, men hver gang prikker endnu en nål hul i alle dine barrierer. Og helt tilbage til start. 

Denne gang maler du hver ballon i en forskellig farve og skriver et par ord, som alle kan se:

#1 – Jeg er altid okay, der er ikke noget galt

At benægte vores følelser er en af de mest almindelige taktikker. Dette gør os uvidende om, hvad der sker med os, og får os selvfølgelig til at tro, at vi undgår dem.

Hvis vi ikke er i stand til at beskrive livets øjeblikke i detaljer, er det fordi, vi er stoppet med at tænke over dagligdagen. Dette har selvfølgelig alvorlige konsekvenser. Hvis vi ikke lærer af vores oplevelser, fortsætter vi med at lave endnu flere fejl. Vi vil ikke længere kunne genkende os selv i vores handlinger.

#2 – Jeg har ikke brug for et knus

En anden måde, hvorpå vi opruster vores ballon, er ved at afstå fra kontakt med andre. Dette er en af de mest mørke strategier, fordi den skubber os væk fra den virkelige verden. Den holder os væk fra at deltage fuldt ud i livet.

 

Frida Kahlo sagde, at afskære vores følelser er at risikere at blive ædt op indefra. Vi ønsker at føle os elskede, men uden at vise sårbarhed, uden at åbne vores hjerter. Visse knus kan reparere vores knuste hjerter, men vi bliver nødt til at tillade os selv at blive omfavnede.

#3 – Jeg kan håndtere alting

Vi fortæller os selv, at vi har superkræfter, og at intet overvælder os. Men realiteten er, at det at rende rundt med et skjold er svært og fratager os vores frihed. Til slut har vi pustet så mange balloner op, at vi ikke ved, hvordan vi kan forblive svævende og afslappede.

Denne opførsel giver os en illusion af kontrol over vores følelser, men det er kun et fatamorgana. Der er sket noget smertefuldt, men frygten for lidelse får os til at skjule sandheden. 

#4 – Det er mit væsen, jeg er, som jeg er

Okay, så du er den, du er, og du forsvarer din ret til at være til. Men taler du på dine egne vegne, eller på din rustnings? Du tager sikkert en maske på; en forklædning, så ingen ved, hvad der sker indeni.

Denne ballon kan beskytte dig fra mange nåle. Hvorom alt er, kan den måske hjælpe dig med at svæve over nogle indviklede situationer. Andre gange vil den blive en endnu større byrde. Denne situation vil skabe langt mere lidelse, end hvad den fjerner.

 

Vi beskytter os selv fra andre, men en dag vil vi blive fanget i vores rustning ude af stand til at trække vejret. Vi kan flygte eller gøre os selv til ofre, men det hjælper os ikke. Vores balloner er mærkede af fortiden. En fortid, som vi skal til at komme videre fra.