Amotivationssyndromet og cannabisforbrug

Forskere har endnu ikke demonstreret, at cannabis er den primære årsag til amotivationssyndromet. Al data viser imidlertid, at det er den primære udløser. 

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Marián Carrero Puerto

Sidste ændring: 14 april, 2023

Joint, blunt, pot, græs, Mary Jane, weed… Dette er velkendte udtryk, der henviser til cannabis, som også er kendt som marihuana. I denne artikel skal vi se nærmere på forholdet mellem marihuana og amotivationssyndromet.

I de senere år er der dukket mange beviser op vedrørende de terapeutiske egenskaber ved cannabis. Nogle af dem er analgesi, nedsat intraokulært tryk, antiemetisk effekt ved opkast induceret af antineoplastisk kemoterapi, muskelafslappende egenskaber i forskellige sygdomme såsom sklerose, rygskader og bevægelsesforstyrrelser.

Mange bruger det også rekreativt i dag. Faktisk er cannabis det mest anvendte narkotika i verden. Dette er bekymrende, da amotivationssyndromet er mere tilbøjeligt til at manifestere sig i mennesker, der bruger cannabis i længere perioder.

Hvordan kan vi definere amotivationssyndromet?

Amotivationssyndromet defineres som en tilstand af passivitet og ligegyldighed, karakteriseret af generaliserede kognitive, interpersonelle og sociale vanskeligheder. Desuden er det forbundet med langvarig brug af cannabis (kronisk THC-forgiftning).

Selv hvis personen stopper med at ryge marihuana, så kan de stadig være påvirket af symptomerne ved dette syndrom. Personen føler ikke lysten til at foretage sig noget. De er nedsænket i en kontinuerlig tilstand af anhedoni. De har ingen motivation eller entusiasme, de mangler generel interesse og er apatiske over for alt.

Motivation er interessen for at tilfredsstille et bestemt behov, hvilket giver en impuls til at udføre adfærden, der resulterer i tilfredsheden. Motivation er hovedingrediensen til aktivering, retning og vedligeholdelse af adfærden.

Forbruget af cannabis intensiverer sandsynligheden for, at enhver motivation til at udføre en opgave (udover selve indtagelsen) vil forsvinde eller miste styrke. Nydelsen, der opnås ved at bruge cannabis, bliver langt større end noget andet (arbejde, fritid, forhold mv.). Personen ender simpelthen med at udsætte alle aktiviteter. 

Effekterne ved et langvarigt cannabisforbrug

Når personen har indtaget stoffet i lang tid, så bliver det deres førsteprioritet. De begynder at anse det som et basalt behov, og de forsømmer de behov, som faktisk er vigtige. Dybest set drejer deres liv sig om stoffet, og alt andet betyder ikke længere noget.

De andre stimuli svækkes, på grund af hvor tilfreds og afslappet personen føler sig, når de har indtaget stoffet. Som følge heraf gør dette, at andre motivationer virker irrelevante.

Forlænget forbrug af stoffet producerer kognitiv forringelse. Selv hvis personen afbryder forbruget, kan visse symptomer fortsætte i længere perioder, hvis ikke for evigt.

Forholdet mellem brugen af marihuana og amotivationssyndromet kan virke tydeligt. Forskere har endnu ikke demonstreret, at cannabis faktisk er hovedårsagen til denne tilstand. Men vi er nødt til at påpege, at al data viser, at det er den vigtigste udløser. 

Tegn og symptomer på amotivationssyndromet

Et af symptomerne på amotivationssyndromet er følelsesmæssigt apati, hvilket består af:

• Manglende evne til at færdiggøre opgaver.
• Manglende evne til at evaluere konsekvensen af fremtidige handlinger.
• Manglende interesse.
• Passivitet.
• Besvær med at forblive fokuseret og opmærksom
• Hukommelsesændringer.
• Ligegyldighed.
• Manglende introspektion (personen er ikke klar over sin mentale tilstand).
• Forsinkelse i fuldførelsen af opgaver.
• Manglende interesse i fremtiden.
• Manglende interesse i gennemførelsen af grundige og langvarige aktiviteter.
• Mangel på motivation.
• Mangel på personlig pleje.
• Nedsatte reflekser.
• Tilbøjelig til at blive nemt frustreret.
• Langsomme bevægelser.

På et kognitivt niveau forårsager symptomerne ved kronisk cannabisforbrug forvaltningsfunktionsændringer vedrørende:

• Forventning og etablering af mål.
• Planlægning.
• Hæmning af reaktioner.
• Valg af passende adfærd i overensstemmelse med konteksten.
• Kognitiv fleksibilitet.
• Beslutningsprocesser.
• Fungerende hukommelse.

På et socialt niveau resulterer de omtalte symptomer i færre interaktioner med andre mennesker. Stofmisbrugeren mister interesse i at deltage i sociale begivenheder og alle slags aktiviteter. I stedet fremstår de apatiske og passive. Dette påvirker personens sociale støtte direkte. Al denne symptomatologi kan producere:

• Lave akademisk og/eller arbejdsmæssige præstationer grundet indlæringsproblemer.
• Social isolation grundet færre interaktioner med andre mennesker.
• Mangel på fremtidsplaner.
• Tilbøjelighed til at blive involveret i konflikter med autoriteter.
• Mangel på kortvarige og langvarige mål.

Hvordan behandler man amotivationssyndromet?

Behandlingens primære formål er den gradvise reduktion af cannabisforbruget. Den individuelles tilstand bliver ikke forbedret, hvis de fortsætter med at indtage marihuana under deres rehabilitering.

Psykoterapeutisk arbejde kan hjælpe stofmisbrugeren med at overkomme denne afhængighed, så de kan få deres liv tilbage på sporet. Den professionelle vil også udskrive medicin, hvis det er nødvendigt.

Det foretrukne valg, hvad angår behandling, er antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi for at opmuntre personen til at genoptage sine daglige aktiviteter, forbedre sine forhold med familiemedlemmer og forbedre sine apatiske, mentale tilstand.