Alvorlig depression: definition og årsager
Når du hører ordet depression, forestiller du dig måske automatisk en trist person, som græder helt ukontrolleret og er isoleret fra andre mennesker. Men hvis det er tilfældet, hvad adskiller så depression fra sorg? Hvad er en alvorlig depression?
Det er en stor fejltagelse at forveksle disse begreber. For selvom de er tæt forbundet, ligger de på en skala, hvor alvorlig depression ligger i den fjerneste mest invaliderende ende.
Vi ved, at følelser har en vigtig adaptiv funktion. Om de er positive eller negative, er det nødvendigt for os at kunne fungere ordentligt i vores omgivelser. Derfor er sorg, selvom det er en “negativ følelse”, stadigvæk sund og adaptiv. Og det er til dels på grund af den sorg, at vi har overlevet som art.
Hvis du for eksempel mister en af dine kære, vil du mærke sorgen. Du vil mærke smerten. Hvis du håndterer det på en sund måde, vil du gå igennem nogle eller alle stadierne. Ideen er, at når du er nået igennem alle de stadier, vil du gå tilbage til samme stadie, du var i før tabet. Selvfølgelig vil du altid huske den vigtige person med glæde, og savne dem.
Så sorg er sundt, nødvendigt og meningsfuldt. Det er derfor, at når sorgen rammer, vil det bedste være at lade den trænge ind. Hvis ikke du kæmper imod, vil den lidt efter lidt begynde at forsvinde.
Hvad består en alvorlig depression af?
Som vi har sagt, er alvorlig depression et par skridt længere end sorg. Den klassificeres som en lidelse. Det betyder, at vi skal behandle den alvorligt og med den respekt, som den fortjener. Før vi forklarer nogle af de mulige årsager, vil vi definere, hvad lidelsen helt præcis består af.
Alvorlig depression er defineret som den simultane tilstedeværelse af mange forskellige vigtige symptomer, og de skal vare mindst en uge eller to. En diagnose kræver mindst en af disse symptomer, om det er en tilstand af sorg, depression eller mangel på glæde (anhedoni) ved aktiviteter, som personen plejede at nyde.
Men det er ikke nok bare at have disse symptomer. Hvis det er en alvorlig depression, skal de virkelig forstyrre en persons liv til daglig.
En diagnose på en alvorlig depression skal også opfylde to udelukkende kriterier mere:
- at symptomerne ikke er forårsaget af en sygdom eller af indtagelse af en form for stof.
- at symptomerne ikke er forårsaget af en reaktion på den normale smerte, som ledsages af et dødsfald af en af sine kære.
Hvis man skal diagnosticere en person med alvorlig depression, skal personen ikke have haft nogle maniske eller hyper-maniske episoder, skizofreni eller anden psykotisk lidelse.
Årsager til en alvorlig depression
Der er ikke kun en enkel årsag, som bestemmer, om en person vil udvikle en alvorlig depression. Men vi kan se fra den videnskabelige litteratur, at der er mange forskellige forklaringsteorier.
På et biologisk niveau kan en ubalance i hjernes kemi, især det velkendte signalstof serotonin, være det, som fører en person ned i en dyb sorg eller glædesløshed.
Selv i dag er vi ikke helt sikre på, om disse biokemiske ubalancer er årsag til eller har en effekt på depressionen. Så det er svært for os at sige, om et lavt serotoninniveau i en persons hjerne er årsag til, at de bliver deprimeret.
Der er også teorier, som har mere at gøre med psykologi. De er på nuværende tidspunkt de mest veldokumenterede teorier. Den mest kendte kommer fra Aaron Beck. Den er populær på grund af to ting:
- Det er en teori, som fuldt ud omfavner de teoretiske antagelser og metodologi af informativ bearbejdning.
- Den har ført til en behandlingsform – kognitiv terapi – som har vist sig at være lige så eller mere effektiv end medicin. Da den har den ekstra fordel, som i høj grad mindsker risikoen for et tilbagefald og bivirkninger.
Hvad kan vi lære fra Becks teori om depression?
Beck mente, at efter tabet af en nær person (en positiv følgevirkning af adfærd) og den naturlige efterfølgende følelse af sorg, ville en person begå visse kognitive fejltagelser.
De ville begå fejltagelser, når de bearbejdede information, hvilket ville føre til og opretholde en alvorlig depression. Det, som det i bund og grund betyder, er, at en depressiv person ikke er i stand til at være objektiv, når de skal tage imod information. Så de ender med at fordreje virkeligheden negativt.
Nogle af disse normale fordrejninger i en depressiv person inkluderer:
- En forstørrelse af negative ting, som sker i deres liv
- En minimering af positive ting, som sker
- En overdrivelse af de konsekvenser, som følger de negative ting
- En overgeneraliseret tro på, at tingene altid vil være, som de er nu, og de vil aldrig ændre sig
På den måde finder personen sig nedsunket i en negativ spiral. De har en permanent negativ opfattelse af sig selv, deres oplevelse og endnu værre, deres fremtid.
Det er denne fordrejede kognitive bearbejdning, som vil føre til, ifølge Beck, de følelsesmæssige symptomer (dyb sorg, mangel på appetit, følelsen af tomhed, osv.) og de adfærdsmæssige (hæmning, ligegyldighed, osv.).
Disse følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer forstærker en persons negative tanker. Men Beck ignorerer ikke den kendsgerning, at der også er vigtige genetiske, personlige og hormonelle faktorer – bland andet – som spiller ind i, hvordan en person bearbejder information.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rittberg, B. R. (2016). Major depressive disorder. In The Medical Basis of Psychiatry: Fourth Edition(pp. 79–90). Springer New York. https://doi.org/10.1007/978-1-4939-2528-5_5
- Flint, J., y Kendler, KS (2014, 5 de febrero). La genética de la depresión mayor. Neurona . https://doi.org/10.1016/j.neuron.2014.01.027
- Goesling, J., Clauw, DJ, y Hassett, AL (2013). Dolor y depresión: una revisión integradora de factores neurobiológicos y psicológicos. Informes de psiquiatría actuales, 15 , 421-428
- Ortiz-Tallo, M (2004). Trastornos psicológicos. Ediciones Aljibe.
- Forjan, M (2010). Tratando…depresión. Recursos terapéuticos. Pirámide Psicología.
- Bosh, M.J.(2009). La danza de las emociones. Edaf.
