Alt om trikotillomani hos børn
Nogle folk føler en trang til at trække i deres eget hår. Den fysiske konsekvens, der straks er synlig, er hårtab, som kan føre til skaldede pletter på hovedet, i øjenbrynene og øjenvipperne. Trikotillomani hos børn er en bekymrende lidelse.
Dog, er det vigtigt at udelukke andre diagnoser først, såsom hårtab på grund af alopecia areata eller andre dermatologiske problemer, der kan forklare patientens skaldede pletter.
Sådan ser trikotillomani hos børn ud
- 0.6 til 6% af børn lider af trikotillomani.
- Børn mellem to og seks år er mere tilbøjelige til at lide af det.
- Jo yngre patienten er, des bedre er diagnosen.
- Den mest påvirkede kropsdel er hovedet, særligt det frontale, parietale og temporale område. Dog, kan trikotillomani hos børn også påvirke andre kropsdele, såsom øjenbryn, øjenvipper, armhuler eller endda kønsområdet.
- Når unge patienter har hevet deres hår af, leger de, som regel, med det. Mange vælger at forme nogle hårstrå til en lille bold, de kan lege med. Andre kan godt lide at putte det i deres mund, mens nogle beslutter sig for at knække håret i mindre stykker. Andre hiver blot håret af og smider det ud af frygt for at blive straffet.
- Dog, andre gange, er denne lidelse associeret med trikofagi, der er kompulsiv hårspisning. Foruden at gøre hele problemet værre, kan det ofte føre til mange fordøjelsesproblemer, der rangerer fra forstoppelse i tarmen til kvalme og opkast.
Alder for frembrud
Hvis problemet manifesterer sig i de første år af barndommen, har det en tendens til at udvikle sig før to-årsalderen eller fra tre til fire år. I løbet af dette stadie, er trækken i håret en vane for barnet, såsom at sutte på tommelfingeren. Det skyldes, at de ikke er opmærksomme på, at det er en kompulsiv adfærd.
Tiden for frembrud
Som regel, manifesterer trækken i håret sig under familiære konflikter (forældre, der bliver skilt, separeres eller skændes meget). Men børn kan også gøre det i deres seng, når de keder sig eller er trætte. Det er derfor, det er så vigtigt at stimulere børn, så de ikke udvikler tankeløse vaner, der skader deres fysiske og psykiske helbred.
Hos voksne, kan denne lidelse være et resultat af stressende situationer eller angst. Det kan manifestere sig som den “automatiske” undertype, hvilket er tilfældet hos 75% af patienterne. De gør det på grund af træthed, kedsomhed eller under inaktive aktiviteter (når de ser fjernsyn, kører, studerer osv.).
Derfor, afhængigt af graden af opmærksomhed, når der bliver trukket i håret, er der to typer af patienter: Dem, der er mere opmærksomme og udviser en mere kompulsiv adfærd i øjeblikke med emotionel bekymring, og dem, der gør det automatisk, muligvis under inaktive aktiviteter.
Årsager til trikotillomani hos børn
Psykologiske, genetiske, biologiske og miljømæssige faktorer kan spille en rolle i manifestationen af denne tilstand, og de varierer fra person til person.
Således, er et barn, hvis forældre har lidt af det, mere tilbøjeligt til også at lide af det. Det kan skyldes et overskud af en bestemt neurotransmitter. Det kan også være en konsekvens af eksterne variabler, såsom familiekonflikter, stress, depression eller en tilstand med emotionelt afsavn.
Diagnose
I alle tilfælde, kan skaldede pletter føre til isolation eller selvbevidsthed. Desuden, kan der opstå alvorlige dermatologiske eller inficerede læsioner i pletterne, hvilket kan være ekstremt farligt. Det er derfor, det er vigtigt, at forældre opdager trikotillomani så hurtigt som muligt.
Sammen med ujævnt hår, kan disse børn have forstoppelse i tarmen, ubehag eller smerter i maven. Ydermere, er det almindeligt for dem at benægte, at de hiver deres eget hår år. Det har en tendes til at føle sig mere stresset, når de hiver i håret. Det betyder, at de kan engagere sig i andre selvskadende vaner.
Behandling
Trikotillomani hos børn forsvinder, som regel, før barnet begynder i skole. For at hjælpe dem med dette problem, skal forældre være opmærksomme på denne tilstand.
Hvis dit barn ikke får det bedre, kan din læge anbefale medicin og psykologisk støtte gennem kognitiv adfærdsterapi. Målet med disse sidste to er at eliminere vanen helt ved at forstærke alternative og mere passende former for adfærd.
