Alt om stresshormoner
Stresshormoner er afgørende for ethvert levende væsen. At løbe væk fra fare, reagere på kravene i miljøet, aktivere os selv for at løse et problem eller blot “vække” alle vores mentale ressourcer for at tage en eksamen. Disse er alle essentielle processer, som disse små, men kraftfulde molekyler spiller en rolle i.
Når du hører ordet “stress”, associerer du det formentlig altid med negative oplevelser. Vi kender alle til dets effekt på vores liv. Faktisk har de fleste af os gået igennem tider, hvor bekymringer og eksternt pres har resulteret i muskulære smerter, fordøjelsesproblemer, hovedpine, søvnløshed og andre negative helbredseffekter.
De fysiologiske ændringer, som disse hormoner skaber, kan være meget intense og udmattende.
Vi er dog nødt til at være tydelige omkring ét aspekt. Uden disse kemiske reaktioner ville mennesker ikke have overlevet. Stressresponsen har gjort det muligt for os at reagere på modgang i hverdagen for at tilpasse os til et stigende komplekst miljø.
Selvom vi i dag ikke er nødt til at forsvare os selv mod de samme farer som vores forhistoriske forfædre, så er de krav, der omgiver os, stadig udfordrende.
Det er altid interessant og brugbart at forstå mekanismerne i det hormonelle netværk, der er associeret med denne emotionelle respons.
Hvad er stresshormoner?
Hver af os er programmerede til at reagere på enhver trussel, uanset om den er ekstern, fra en specifik fare eller udløst af en indre bekymring. Nu til dags kan situationer, såsom dem i arbejdsmiljøet eller økonomiske eller emotionelle problemer, være udløsere til stress.
Trusler, farer og udfordringer er nu usynlige. De kan ikke ses, som de kunne, da vores forfædre for eksempel stod over for et rovdyr. Denne naturlige stressrespons gør det muligt for os at aktivere et uendeligt antal af fysiske og psykiske ressourcer. Disse hjælper os med at håndtere enhver potentiel fare, og alt dette er faktisk ret normalt og forventeligt.
Det reelle problem opstår, når denne stresstilstand er konstant. Hvis vi ikke håndterer problemet på en passende måde, og hvis vi ikke gør brug af tilstrækkelige mestringsmekanismer, så vil disse stresshormoner blive ved med at reagere. Det er her, det fysiske ubehag og de sundhedsmæssige risici opstår.
Lad os finde ud af, hvordan dette netværk af hormoner virker.
Kortisol – hormonet, der aktiverer os
Kortisol er et steroidhormon, der regulerer en bred række af processer i den menneskelige krop. Selvom det spiller en kritisk rolle i at hjælpe os med at respondere på stress, er det også afgørende i mange metaboliske opgaver såvel som dem, der er relateret til immunresponsen.
Udskillelsen af kortisol bliver reguleret af hypothalamus, hypofysen og binyrerne.
- Næsten alle menneskelige celler indeholder receptorer for kortisol, hvilket giver os et hint omkring, hvor mange processer det egentlig er involveret i.
- For eksempel er det afgørende for at kontrollere blodets blodsukkerniveau, forbedre salt- og væskebalance og blodtrykket.
- Kortisolniveauet er højere i løbet af dagen for at gøre det muligt for os at være mere aktive i dagtimerne.
- På den anden side, når vi går gennem lange perioder med stress og angst, kan den overdrevne frigivelse af kortisol have alvorlige effekter. Disse inkluderer forhøjet blodtryk, humørsvingninger, muskelsmerter, knogleskørhed og endda ændringer i kropsvægt.
Adrenalin – hjælper dig med at reagere i mødet med fare
Når du går igennem en stressende situation, sveder dine hænder, dit hjerte galoperer, og din mund bliver tør. Denne respons bliver medieret af en af de vigtigste stresshormoner: Adrenalin eller epinefrin.
Vi bør her udpege, at det også fungerer som en neurotransmitter. Kroppen producerer det i binyrerne, og det bliver hovedsageligt frigivet i situationer med stress, fare og begejstring.
Her er de ændringer, som adrenalin genererer i kroppen, når det begynder at blive frigivet i blodstrømmen. Lad os huske på, at alle disse ændringer har ét mål: At forberede kroppen på at kæmpe eller flygte.
- Det øger hjertefrekvensen.
- Det øger det åndedrætssystemets kapacitet, så vi kan trække mere luft ind.
- Adrenalin nedbryder glykogen (en polysakkarid-energireserve, der findes i musklerne og leveren).
- Det udvider blodårerne for at optimere blodgennemstrømningen.
- Afslutningsvis faciliterer det forbindelsen mellem nerveceller, så denne information kan rejse hurtigere.
Vasopressin – en stressrespons-modulator
Vasopressin er kendt som det antidiuretiske hormon, hvilket betyder, at det fremmer væskeretention. I nyere tid har forskere dog opdaget, at det er et vigtigt hormonelt komponent i vores stressrespons.
Studier såsom det, der blev udført på University of Edinburgh i 2017, giver os data, der hjælper os med at forstå dette hormons betydning en smule bedre.
- Vasopressin har en modulerende effekt på kroppens respons på en stressende eller ængstelig situation.
- Blandt stresshormonerne har vasopressin en afgørende funktion for at fremme frigivelsen af ACTH. Dette biologiske element faciliterer frigivelsen af kortikosteroider såsom kortisol.
- Der er også et andet interessant aspekt. Dette hormon bliver produceret i en række hypothalamiske neuroner, der kontrollerer responsen på stressende, miljømæssige udfordringer. Det betyder, at når hjernen fortolker, at vi står over for en udfordring, så frigives dette særlige element. Hvorfor? For at indlede en hel række essentielle biokemiske ændringer, så vi kan reagere på situationen.
Konklusion på vores stresshormoner
Som du kan se, har hver sekvens, hjernen aktiverer for at respondere på risici i hverdagen, intet andet formål end blot at gøre det muligt for os at reagere.
Dette er, når alt kommer til alt, formålet med stress: At handle, når vi står over for fare, og forsøge at eliminere truslen. Det, der sætter sine spor, er, når disse bekymrende og ængstelige situationer trækker ud. Hav dette i tankerne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Antoni, Ferenc. (2017). Vasopressin as a Stress Hormone. Neuroendocrinology and Neurobiology (págs. 97-108) 10.1016/B978-0-12-802175-0.00009-7.
