Alle voksne har et indre barn gemt inde i sig

For de fleste af os er barndommen et symbol på renhed, uskyldighed, livskraft og glæde. Hvem ville ikke ønske at rejse tilbage til den tid, hvor alt var latter og kærlighed, og din største bekymring var hvilken dessert, din mor havde lavet? Hvad hvis nu vi stadigvæk havde en smule af det indre barn i os? Måske når vi bekymrer os om fornyelse, lykke og at nyde de små ting i livet, udtrykker vi et behov for at give en stemme til dette kloge indre barn. Og vi bliver nødt til at lytte til det en gang imellem.

Din livskraft er dit indre barn, der vil frem

Når vi bliver gamle, sker der mere end bare fysisk forandring. Vores holdning ændrer sig også. Når du mister din nysgerrighed, som Saramago ville sige, stopper du med at være barn. Måske er det derfor, vi alle længes efter de øjeblikke, hvor vi ser et barn smile. Fordi det barn ikke har nogen bekymringer eller noget ansvar.

Et af kravene til et voksenliv er at kunne se mod fremtiden og erkende, at det, vi gør i dag, har konsekvenser med tiden. Og samtidig betyder det at være voksen også, at vi skal tage ansvar for vores handlinger og passe på vores kære.

Selvfølgelig skal du minde dig selv om det. Men du må ikke glemme dit indre barn. Det barn, som presser dig til at være kreativ, fornyer dig, så du aldrig holder op med at føle dig ung. Tak dit indre barn for aldrig at holde op med at tro på livet.

Hvornår tænkte du sidst på det, der virkelig gør dig glad?

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry giver os en uovertruffen læring om, hvem vi er: voksne som har glemt sig selv. Takket være bøger som denne får vi dybere forståelse for, at vi alle har et indre barn, som nyder de små detaljer i livet og accepterer os, som vi er. Det er sandt, at “det, som er væsentligt, er usynligt for øjet.”

“De voksnes reaktion var denne gang at råde mig til at lægge mine tegninger af kongeboaerne væk, (som jeg ellers havde tegnet både i deres ydre og deres indre), og i stedet kaste mig over geografi, historie, aritmetik og grammatik… Voksne kan aldrig selv finde ud af at forstå noget. Det er anstrengende for børn, at man altid skal forklare alting”.

–Antoine de Saint-Exupéry, den lille prins-

Hvis vi var mere tolerante overfor den del af os selv, som ønsker at distancere sig fra det negative i voksenverden, ville vi også indse, at det, som ofte gør os mest glade, er langt fra åbenlyst. Så hvis du ser på det fra et barns perspektiv, vil det hjælpe dig med at erkende dette tidligere, end hvis det kom fra et perspektiv af den almindelige verden.

Accepter dit indre barn og se på verden med nye øjne

Voksenlivet er måske intet mere end en ændring i perspektiv, givet at vi går fra at være forundret over alt omkring os til at være bange, hvis noget afviger fra det normale. Er det ikke sandt, at normale ting kan ses igennem ekstraordinære øjne? Måske er det nøglen: at være forundret over verden, som om det er første gang, du ser den, som nogen, der modtager det bedste lykketræf i deres liv. På en måde vil du finde værdi i alt det, du normalt ikke ser omkring dig.

Der er intet galt i at lade dit indre barn komme ud. Det betyder ikke, at du giver afkald på din voksne side. Blot at du kommer til en balance imellem de to, som tillader dig både at tage dig af dit liv og at acceptere de ekstraordinære ting livet. A t se verden igennem voksne øjne er nødvendigt. Men at dekorere det med detaljer fra dit indre barn er fantastisk.

“Vi ser ned i afgrunden af alderdommen, og børnene kommer bagfra og skubber os derned.” 

-Gómez de la Serna, Greguerías-

Vær fornuftig og lyt til dit indre barn. For det har mere at lære dig, end du tror. Og det vil føre dig til din lykke. Mist ikke din nysgerrighed, lyst til at nyde livet eller din uskyldighed.A nalyser verden, som den lille prins ville gøre. Prøv at komme til det punkt, hvor du ikke bliver distraheret af det, du ser.