Alle har et geni gemt et sted inde i sig

24 december, 2017
 

Du har sikkert oplevet tider i dit liv, hvor du har følt dig fortabt, fordi du ikke kunne finde ud af, hvad du ville dedikere dig selv til, eller fordi du ikke følte dig god nok til at gøre det. Måske har presset fra samfundet, din familie eller måske endda dig selv gjort det svært at finde dig selv. Men jeg er sikker på, at der er noget, som du er passioneret omkring. Måske er du endda et geni indenfor det område, uden at vide det.

Alle er en form for geni

Genier som Thomas Edison, Albert Einstein og Stephen Hawkings følte sig ikke tilpas, mens de gik i skole. Deres manglende interesse fik dem til at føle sig som tabere, udenfor og misforstået. Senere opdagede de alle, at de havde noget, som de kunne bidrage med til resten af menneskeheden, fra lyspæren til relativitetsteorien.

Måske kan vi ikke alle være så store tænkere som dem. Men alle har helt sikkert noget, som de er passioneret omkring, noget de kan mærke helt ind til knoglerne. Det handler bare om at lede efter det, give sig hen til det og finde det. Også selvom det tager lidt længere tid, end hvad “normalt” er forventet.

“Alle har et geni gemt i sig. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele dens liv i troen om, at den er uduelig.”

Albert Einstein

Kvinde puster blåt støv
 

Hvis du til tider føler, at du ikke passer ind på dit arbejde eller måske i din klasse, er der ingen grund til at tro, at du ikke er nok værd. Måske er det bare ikke det rigtige for dig. Mist ikke dit håb. Fortsæt med at lede efter det, som virkelig får dig til at føle dig som et helt menneske, det der får dig til at føle dig som et geni.

Led efter det, som får dig til at føle dig som et helt menneske

At være god til noget betyder ikke, at du skal stoppe med at gøre dig umage. Hvis du tager det for givet, at du er den bedste, kan det stoppe din udvikling. Husk på, at der ikke er nogen bedre motivation og drivkraft end at føle, at du er god til noget. Men vær også opmærksom på, at der stadigvæk er plads til forbedring.

Faktisk er belønningen for at være dedikeret og bestræbe si, meget højere end at blive belønnet for noget, som var nemt at gøre. Måske er det, man skal gøre, at nyde rejsen mere end selve målet.

“En intelligent person er ikke en person med mange ideer, men en person, der ved, hvordan man skal udnytte de få ideer, man har.”

-Anonym- 

Når du spiller guitar, for eksempel, er resultatet ret fornøjeligt, fordi du føler, du bliver belønnet for alle de mange år, du har øvet dig, fået hård hud og hovedpine for at kunne spille de rigtige noder på det rigtige tidspunkt. Når du finder din passion, er det derfor bedst at udnytte den, og give dig helt hen til den. Med lidt kreativitet kan det blive din livsstil.

Nøglen er at have det sjovt

 

Som Confucius sagde: “Vælg et arbejde, du elsker, så vil du aldrig skulle arbejde en dag i dit liv.” Hvis du er bevidst om dette, vil du indse, at arbejde ikke er en dårlig ting. Især ikke hvis du kan fremkalde det geni, som lever i dig. At nyde mulighederne, som du har ledt efter, er en af nøglerne til succes. Det er nok at være glad for resultatet.

Kvinde rører ved støv foran solstråler og opdager, hun er et geni indenfor hendes lidenskab

Hvis du ser på dit arbejde i et negativt lys, betyder det, at du mangler et af disse forhold. Der er ingen grund til at straffe dig selv og heller ikke at undervurdere dit værd. Ændr dit perspektiv. Nyd det, som du er passioneret omkring. For det er det, som vil gøre dig glad.

“Vores belønning findes i indsatsen. Ikke i resultatet. Fuld indsats er fuld sejr.”

-Mahatma Gandhi-

Hvis det føles, som om du stadigvæk ikke har fundet et komfortabelt sted i dit liv, så vær ikke bange. Lav om på, hvad end det måtte være, som forårsager det negative syn på dig selv. Tag de nødvendige skridt. Du vil finde lykken, hvis det er den, du leder efter. Du vil finde dit indre geni ved bare at tage chancen.