Alle har evnen til at forskønne øjeblikke
Livet er en fantastisk samling af hændelser. At gøre dem smukke og nydelige, at forskønne øjeblikke, er en evne, der virkelig forener os og naturen. Vi tilbringer størstedelen af vores liv med at rende rundt efter vores tidsplan og andre aktiviteter, der for det meste er ret stressende. Dette kan ende med at ramme vores velvære. Det kan forekomme som generel ubehag, utilfredsstillelse på arbejdet eller angst. I sidste ende fører det til en sindstilstand, ingen med deres fulde forstand ville vælge frivilligt.
Enhver kan opleve stressende øjeblikke. Enhver kan føle sig træt, overvældet og i sidste ende ked af det. Situationer, der burde være sjældne dele af vores liv, bliver mere og mere almindelige og hyppige. På nogle måder trækker vores stress os ned, indtil det fanger os. En dag vågner vi op og siger, “Hvordan mon det føles at nyde livet igen? Hvordan kan jeg forskønne mit liv?” Det er øjeblikke, vi engang fik glæde af så nemt. På et tidspunk glemte vi opskriften på dem.
Hvad mener vi med at forskønne øjeblikke?
Evnen til at forskønne øjeblikke er evnen til at regulere dine følelser igennem forskellige teknikker. Disse inkluderer for eksempel positiv psykologi eller dialektisk adfærdsterapi for personlighedsforstyrrelser, brugt af psykologen Marsha M. Linehan.
Vi siger, at det er evnen til at regulere følelser, fordi det indebærer alle de former for adfærd og tanker, der har til sigte at øge velvære og reducere negative følelser såsom vrede, angst og frustration. Evnen til at forskønne øjeblikke er meget nyttig for dig, der vil gøre din dagligdag mere behagelig. Derudover vil du kunne takle dagens forpligtelser med en mere positiv mine.
At forskønne dine daglige forpligtelser
1. Lev i nuet
Evnen til at forskønne øjeblikke kræver som minimum, at du har evnen til at isolere dig selv fra fortiden og fremtiden. Derfor vil mindfulness øvelser også hjælpe. Det handler alt sammen om at have evnen til at stoppe op, observere og acceptere dit nuværende liv, når du er i gang med dagligdagens ærinder.
At være i stand til at leve i nuet er første trin mod at genfinde den tabte opskrift, vi nævnte tidligere. I disse fine øjeblikke, prøv at lære dine følelser at kende på et dybere niveau. Samtidig med at du lægger mærke til omgivelserne og fornemmelserne, du får fra dine bevægelser. Prøv også at lægge mærke til diverse hverdagsfornemmelser, der har en effekt på dig, som for eksempel følelsen af vandet i dit brusebad om morgenen.
2. Forandringer… Hvem sagde noget om at være bange?
Indflydelsen, omgivelserne har på din adfærd og dine følelser, er blevet undersøgt af en gruppe psykologer, der hedder Environmental Psychology Group. For at få mest ud af denne indflydelse, bør du kigge på, hvordan dine omgivelser egentlig er. Hvordan er omgivelserne der, hvor du udfører dine daglige ærinder og opgaver? Forskellige undersøgelser forklarer, hvordan organiserede omgivelser med naturligt lys og genkendelige objekter, der minder os om gode erindringer, forbedrer vores præstation samt vores velvære.
“Meningen med livet er at leve det, at smage og opleve til det yderste, at række ud ivrigt og uden frygt mod nyere og rigere oplevelser.”
–Eleanor Roosevelt–
Hvis du introducerer rare billeder for dine visuelle omgivelser, hjælper det dig med at forskønne øjeblikke. Især hvis disse billeder minder dig om dine mål eller det, du har opnået. De vil derved fremme positive følelser og velvære. Du kan også strategisk placere fraser eller citater, der motiverer dig, i dine personlige rum. Eller fraser, der minder dig om, hvorfor du har valgt den vej, du er på nu. Sådan vil du blive mere motiveret og øge din ydelse og modstandskraft.
Det modsatte virker også. Det er godt at fjerne objekter eller billeder fra dine omgivelser, der leder dig mod negative tanker eller følelser. Hvis du finder de objekter, der ikke leder dig mod gode fornemmelser eller minder dig om dårlige hændelser i dit liv, og fjerner dem fra dit synsfelt, vil dette også føre til en følelse af velvære.
Du må huske på, at det er nemmere at udføre rutinemæssige ting og kedelige opgaver, hvis du udfører dem i hyggelige, rare omgivelser. Omgivelser, der fører til ro og får dig til at føle dig hjemme.
3. Brug de bedste ting til arbejde og studie
At være selektiv omkring de ting, du bruger, kan have en meget positiv effekt på dit liv. Det er en form for selvpleje. Hvis du skal studere, så er det bedst at bruge noter, der er en fryd for øjet, farverige og med klare, skarpe billeder. Skaf dig de bedste ting, du skal bruge til dit arbejde eller studie. Det vil hjælpe din motivation og præstation. Nogle mennesker tror, at det er spild af tid at gå op i disse ting. Men de tager gevaldig fejl.
Hvis du arbejder og har lagt studierne bag dig, så kan du sikre dig, at du har de bedste af de ting, du bruger på arbejdet. Det skal være dem, du personligt bedst kan lide. S ørg for, at du har alle de nødvendige elementer for at udføre dine opgaver effektivt. Hvis du arbejder med ting, du kan lide, gør det dit arbejde lettere. Du vil også have en mere positiv indstilling til dine opgaver på arbejdet.
For eksempel, hvis du bruger en kalender, mappe og en computer, så vælg nogle, der er skønne at se på og vil gøre dit job mere behageligt for dig. Du vil have lyst til at bruge dem, bare ved at se på dem! Du kan sætte dit baggrundsbillede til noget, der inspirerer dig. Noget, der vil vække positive følelser. Hvis du må lytte til musik på arbejdet, så gør det endelig! Musik forbedrer præstationen, humøret og øger kreativiteten.
“Når du er entusiastisk omkring det, du laver, vil du føle positiv energi. Så enkelt er det.”
-Paulo Coelho-
4. Tag dig af hver enkelt detalje i din dagligdag
Måltider skaber normalt øjeblikke af integration, hvilket er behageligt. Derfor er det en god mulighed for at forskønne dem. F or at forbedre dit generelle velvære, kan det være godt at tage dig af alle detaljerne omkring dine måltider. Ved at gøre selve maden attraktiv for dig, dække bordet fint med blomster eller stearinlys, osv. Selv hvis alt dette bare er for dig selv, vil det få dig til at nyde hvert øjeblik til det yderste.
Alle disse er små detaljer, dit sind vil opfatte. Gradvist vil du mærke, at du har flere positive følelser og mere motivation. P å denne måde vil det, at forskønne øjeblikke, gøre det muligt for dig, at få mest ud af din daglige rutine. Det er også sandt, at det kræver ydelse at tage sig af hver detalje i dagligdagen. Men det er en ydelse, der er det værd, fordi det har en direkte positiv indflydelse på dig og dem, du elsker.