Alderdommens faser og deres fysiske og psykologiske forandringer

Alderdommen anses for at være livets sidste fase. Men hvad er dens faser? Hvad indebærer hver af dem, fysisk og psykologisk set? Vi fortæller dig om dem i denne artikel.

Hvad er de tre af alderdommens faser, og hvad kendetegner hver af dem? Ifølge Orosa (2014), citeret i en artikel af Martínez et al. (2018), er alderdom et abstrakt begreb, der betragtes som en fase i livet. På den anden side betragter forfattere som María del Carmen Amaro (2016) det som en socio-antropologisk konstruktion.

I grove træk kan vi sige, at alderdom, også kaldet den tredje alder, er den sidste periode i livet efter modenhed. I denne fase er vi allerede ældre, og selv om nogle af vores evner mindskes, er den fulde psykologiske modenhed også konsolideret.

Alderdommens faser

Vi finder tre faser i alderdommen: Ung alderdom, midten af alderdom og ældre alderdom. Vi vil forklare, hvilke forandringer der sker i hver af disse tre faser på fysisk og psykologisk plan.

Vi taler om generelle forandringer, som ikke altid behøver at ske på samme måde (eller i nøjagtig samme alder) hos alle mennesker.

Fase et: Ung alderdom

Den første af alderdommens faser ligger cirka mellem 55 og 65 år. Hos kvinder ankommer denne fase normalt med den sidste menstruation. Med andre ord er det med overgangsalderen.

Dette er fasen før selve alderdommen, hvor de kropslige og mentale funktioner gradvist forringes.

Fysisk

På det fysiske plan kan der forekomme søvnforstyrrelser. Søvntimerne falder, og der kan også forekomme fedtophobning. Fordøjelsen bliver langsommere og tungere, og der sker en atrofi af muskelmassen.

Psykologisk

På det psykologiske plan kan der opstå melankoli, når man husker øjeblikke fra sit eget liv. Det er almindeligt at sammenligne nutiden med fortiden. På den anden side kan personerne, hvis de har børn, også opleve syndromet med den tomme rede (når børnene forlader hjemmet).

I denne fase kan der også opstå øjeblikke af ensomhed og kedsomhed, især hvis personen går på tidlig pension eller er enke.

Fase to: Midten af alderdom

Den anden af alderdommens faser strækker sig ca. fra 65 til 79 år. Dette er den “rene” alderdom, hvor svækkelsen af de biologiske funktioner konsolideres. Det er også almindeligt, at personen i denne fase gennemgår sin fortid og genoplever minder.

Fysisk

På det fysiske plan viser der sig alle mulige forandringer. Knoglerne svækkes, og der opstår problemer med kropsholdningen og musklerne, som forårsager smerter osv. Desuden er det normalt ikke længere muligt at yde store anstrengelser. Der opstår også fordøjelsesproblemer, og risikoen for at blive ramt af visse former for kræft stiger.

Sanserne lider også, især synet (f.eks. med grå stær ) og hørelsen (døvhed). Dette kan bidrage til et større onde: Isolation.

Psykologisk

På det psykologiske område er der på dette stadium normalt tale om en konsolidering af forringelsen af de mentale processer, ligesom på det kropslige område. Den krystalliserede intelligens er på sit højeste niveau (alt er lært). På den anden side er den flydende intelligens, der er relateret til mental smidighed, ofte på sit laveste niveau.

Desuden er det på dette stadium, at risikoen for demens begynder at være mere sandsynlig (fra 65-årsalderen). Faktisk stiger risikoen for Alzheimers, en af de hyppigste demenssygdomme, dramatisk med alderen.

Ifølge DSM-5 (APA, 2013) er prævalensen af Alzheimers demens ved 65 år 0,6 procent hos mænd og 0,8 procent hos kvinder, ved 85 år 11 procent mod 14 procent, og ved 90 år 21 procent mod 25 procent.

Den tredje af alderdommens faser: Ældre alderdom

I denne sidste af alderdommens faser, fra 80-årsalderen og opefter, er den kvalitative ændring på både fysisk og psykisk plan vigtig.

Fysisk

Knoglernes og leddenes skrøbelighed dominerer. Dette kan sammen med andre fysiske forandringer reducere personens autonomi.

De ældre i denne fase kan undertiden fortsætte med at bo alene, selv om det måske allerede er begyndt at give komplikationer. Der opstår også andre helbredsproblemer, som gør personen mere følsom i denne fase.

Psykologisk

Som det sidste er der på det psykologiske plan større sandsynlighed for, at der opstår psykiske problemer som f.eks. depression på grund af ensomhed og andre faktorer i denne fase.

Der er også større risiko for social isolation af to årsager. For det første mindskes venskaberne i takt med, at vennerne dør. For det andet gør den manglende autonomi det vanskeligt at forlade hjemmet.

To måder at ældes på

Selv om hvert individ ældes på sin egen måde, er der to hovedformer i hver af alderdommens faser. Disse er fysiologiske og patologiske. Hvad består hver form af?

Fysiologisk aldring

I dette tilfælde forhindrer degenerative processer eller sygdomme ikke personen i at tilpasse sig sine omgivelser. Disse ændringer er en del af deres naturlige udvikling.

Personen ældes således på en “positiv” måde på trods af de forandringer, som der opleves. Kort sagt: Personen tilpasser sig lidt efter lidt til sin situation.

Patologisk aldring

Modsat er der tale om patologisk aldring, når degenerative processer og sygdomme gør det vanskeligt for personen at tilpasse sig sine omgivelser. Der opstår også mere alvorlige og invaliderende sygdomme.

Afsluttende overvejelser om alderdommens faser

Vidste du, at ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil andelen af jordens indbyggere over 60 år blive fordoblet mellem 2000 og 2050? I løbet af dette halve århundrede vil vi således gå fra 605 millioner til 2 milliarder mennesker i denne alder eller derover.

Som vi har set, omfatter alderdommen tre forskellige faser. Det er en vital livsfase og også en fysiologisk proces, hvor fysiologiske, sociale og psykologiske forandringer dukker op.

Aldring er en gradvis proces, der sker naturligt og dynamisk, og som vi ikke kan undgå. Ikke desto mindre oplever nogle mennesker en bedre livskvalitet i alderdommen. Dette afhænger af faktorer som social støtte, personlighed, personlige ressourcer, sociale ressourcer og tilstedeværelsen eller fraværet af psykiske lidelser osv.