Alan Turing: Biografi om manden, der knækkede Enigma-koden

Alan Turing var en passioneret matematiker. Faktisk var han et geni, der lagde grunden til computervidenskab og datalogi i dag. Desuden blev millioner af liv reddet takket være hans arbejde, selv om han først blev anerkendt for dette efter sin alt for tidlige død.

Mange af os har hørt om Alan Turing for første gang takket være succesen med filmen The Imitation Game, der i mange lande er oversat som The Enigma Code. Indtil da var hans navn kun kendt i databranchen. Faktisk anses han for at være en af de vigtigste pionerer på området.

Alan Turing spillede en afgørende rolle i forbindelse med at knække den berømte Enigmakode, et hemmeligt kommunikationssystem, der blev brugt af nazisterne under Anden Verdenskrig. Man mener, at krigen blev forkortet med ca. to år takket være Turings arbejde. Det svarede til at redde ca. 14 millioner liv.

Dette var dog ikke det eneste, Alan Turing opnåede i sit liv. Han var nemlig arkitekten bag en af de første computere, som vi kender dem i dag.

Han udforskede også verdenen af kunstig intelligens og opfandt den såkaldte Turing-test. Det er et simuleringsspil, der afgør, om en maskine kan tænke. Det nuværende CAPTCHA-værktøj er en af anvendelserne af Turing-testen.

Alan Turing, et usædvanligt barn

Alan Turing blev født i Maida Vale i London, England, den 23. juni 1912. Hans forældre, Julius og Ethel Mathison Turing, boede i Indien. Hans forældre ønskede imidlertid, at deres børn skulle vokse op i Storbritannien, så de flyttede midlertidigt til Storbritannien.

Kort efter fødslen vendte de tilbage til Chatrapur, hvor Alans far tjente som britisk embedsmand, og Alan boede hos et pensioneret hærpar.

Allerede i en tidlig alder udviste Alan en usædvanlig intelligens, hvilket blev bekræftet, da han lærte at læse på egen hånd på blot tre uger. Han elskede også alt, hvad der havde med tal at gøre, og var vild med gåder. Allerede som otteårig indrettede han et kemilaboratorium i sit hjem og begyndte at eksperimentere.

Da han var omkring ti år gammel, vendte hans forældre tilbage til England, og i 1926 begyndte Alan på Sherborne-internatskolen i Dorset. Hans første skoledag faldt sammen med en strejke, og han gik 100 km for at nå frem til tiden. Han var en stor atlet og elskede svømning hele livet igennem.

Enigma-koden

Alan Turing blev uddannet på King’s College, Cambridge Universitetet, og også på Princeton Universitetet i USA. Han fik en ph.d. i matematik. Han ydede også store bidrag til faget samt til den spirende videnskab om databehandling.

I 1939, dagen efter Anden Verdenskrig begyndte, meldte Turing sig til Government Code and Cypher School.

Efter meget hårdt arbejde lykkedes det Turing at dechifrere nazisternes kommunikation. Dette var takket være en elektromagnetisk maskine.

Det lykkedes ham at opsnappe nogle tyske dokumenter, hvori de koder, som nazisterne ville bruge i februar 1941, var registreret. Med disse data og maskinen kunne han fortolke mange af den tyske hærs hemmelige meddelelser.

Dette var naturligvis et hemmeligt program, og Turing talte aldrig om det. Faktisk blev hans bidrag først kendt efter hans død. Ikke engang hans venner og familie kendte til hans enorme bidrag til menneskeheden, da det var en statshemmelighed.

Turings kontroversielle død

Alan Turing var homoseksuel på et tidspunkt, hvor en victoriansk lov, der gjorde homoseksualitet til en forbrydelse, stadig var i kraft i England.

Det lykkedes ham at holde sin seksualitet hemmelig. I 1952 blev der imidlertid begået indbrud i hans hus, og hans daværende elsker, Arnold Murray, hævdede at kende forbryderen. Da Turing anmeldte forbrydelsen til politiet, kom hans homoseksualitet frem i lyset.

Dette førte til anklager om grov uanstændighed og seksuel perversion, som Turing nægtede at undskylde for. Som følge heraf blev han dømt og fik valget mellem at komme i fængsel eller at gennemgå kemisk kastration gennem hormonbehandling.

Turing valgte det sidste alternativ, hvilket forårsagede voldsomme ændringer i hans krop samt en alvorlig depression.

To år senere døde Turing i sit hjem af cyanidforgiftning efter at have bidt i et æble, der indeholdt stoffet. De officielle dokumenter hævdede, at han havde begået selvmord, men der hersker stadig tvivl om hans mærkelige død. Turings mor sagde, at det var en ulykke, men mange andre har spekuleret i, at det var et mord.

Det er blevet sagt, at Apple-firmaets symbol, et bidt æble, der i lang tid bar farverne på det homoseksuelle flag, var en hyldest til Alan Turing. Ikke desto mindre har Steve Jobs altid benægtet dette. I 2013 gav dronning Elizabeth II denne store mand benådning, og der er blevet rejst flere monumenter til hans ære.