Lær alt om sapioseksualitet

Mange heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle identificerer sig som sapioseksuelle. De finder intellekt seksuelt tiltrækkende og finder ikke fysisk udseende særlig relevant.
Lær alt om sapioseksualitet
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

For sapioseksuelle er der ikke meget, som er mere attraktivt end dybe og intime samtaler. I stedet for at fokusere på fysisk fremtoning, fokuserer sapioseksualitet på intellektuelle bånd.

Sapioseksualitet er blevet en almindelig term til at beskrive en seksuel identitet. I 2014 skrev The New York Times, at mange mennesker finder interessante samtaler mere forførende end smukke kroppe. Er selve essensen ved tiltrækning ændret?

Ja, absolut. Sapioseksualitet er defineret som en fascination af andre menneskers intellekt. For en sapioseksuel person er en interessant samtale ligesom et mentalt forspil og intelligens er et ekstremt forførende. Selvfølgelig har forbindelsen mellem intellekt og erotik altid eksisteret; selv Platon talte om det i 380 fK.

Statue af platon

Forskellen i dag er, at det er blevet meget populært, og der har været forsøg på at få det intellektuelle samfund til at anerkende termen. Det vækker en dyb tiltrækning, når man møder en, som er intelligent, vidende, får dig til at tænke og være nysgerrig.

“Hjerner, ligesom hjerter, søger derhen, hvor de er værdsat.”

-Robert S. McNamara-

Sapioseksualitet: Når din hjerne er det mest sexede ved dig

En hyppig kritik af ordet sapioseksualitet er, at det er elitært. Med andre ord, hvis tiltrækningen handler om at være yderst intelligent, så udelukker det helt personer med normal IQ eller dem med mentale handicaps.

Omvendt påstår sapioseksuelle, at denne slags tiltrækning slet ikke er elitær. Faktisk, siger de, at det ikke handler om at være sammen med den klogeste person. Derimod handler det om at finde en, som man kan knytte sig til gennem ord og viden.

Kvinde fascineret af samtale med mand oplever sapioseksualitet

Er udelukkende intellektuel tiltrækning virkelig muligt?

I 2017 udgav The New York Times en interessant artikel, hvori der var interviews med personer, som identificerede sig som sapioseksuelle. I disse tider hvor mange forhold begynder online, talte de om frustrationerne ved den type af interaktioner, som de havde med andre.

Det var skuffende for dem, som blev interviewet til artiklen at dele fotos og overfladiske samtaler baseret på fysisk udseende. Når de imidlertid fandt nogen, som de kunne have dybe og interessante samtaler med, blev de opstemte og tiltrukkede af dem.

Når det er sagt, kan man så virkelig føle seksuel tiltrækning udelukkende gennem samtaler? I en undersøgelse fra the University of Western Australia konkluderede forskerne, at imkring 8% af personer mellem 18 og 35 er sapioseksuelle.

Sjovt nok ser det ud til, at sapioseksualitet bliver mere og mere almindeligt blandt 30-45 årige på datingsider som OKCupid.

Undersøgelsens ledende forsker, Gilles Gognac, konkluderede, at intelligens er en faktor for seksuel tiltrækning. intelligente mænd og kvinder udløser seksuel opstemthed, fordi det tager dig ud over hverdagens konventionelle overfladiskhed. Vi har også tendens til at koble intelligens sammen med det at være respektfuld, tage gode beslutninger og forståelse.

Du kan forbedre dit sexliv ved at være intime som dette par

Intelligens er en anden form for skønhed

Mange er skeptiske omkring sapioseksualitet. Disse nye leksikale paradigmer dukker oftere og oftere op. Ord som pluviofil (kærlighed til regn) og biofil (kærlighed til bøger) er termer, som vi har opfundet til at beskrive ideer, som altid har eksisteret.

Det er vigtigt at understrege, at sapioseksualitet ikke har noget at gøre med seksuel orientering. Specialister om emnet, som Dr. Debby Herbenick, sexolog og professor i folkesundhed ved the University of Indiana, forklarer, at det er en identitet.

Mange heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle identificerer sig som sapioseksuelle. De finder intellekt seksuelt tiltrækkende og finder ikke fysisk udseende særlig relevant. Som nævnt ovenfor, kan ideen om, at nogle personer er ligeglade med fysisk udseende, være lidt svær at sluge.

Imidlertid påstår sapioseksuelle ikke, at de er blinde overfor eller ikke anerkender skønhed. De hævder blot, at dette ikke udløser den samme slags spænding og fascination som intelligens. De tænder på samtaler og ordspil. Den slags dialog, som bare flyder, som handler om vigtige ting, som man virkelig kan forelske sig i.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Gignac, G. E., Darbyshire, J., & Ooi, M. (2018). Some people are attracted sexually to intelligence: A psychometric evaluation of sapiosexuality. Intelligence66, 98–111. https://doi.org/10.1016/j.intell.2017.11.009
  • Walton, M. T., Lykins, A. D., & Bhullar, N. (2016). Beyond Heterosexual, Bisexual, and Homosexual: A Diversity in Sexual Identity Expression. Archives of Sexual Behavior, 45(7), 1591–1597. doi: 10.1007/s10508-016-0778-3

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.