Akatisi: Når man aldrig kan finde ro

Det er en skræmmende tanke, aldrig at kunne få ro i kroppen.
Akatisi: Når man aldrig kan finde ro

Sidste ændring: 21 marts, 2021

Akatisi forveksles somme tider med rastløse ben syndrom. Det har de samme symptomer. Men dens baggrund er en ganske anden, da det er en bivirkning ved visse former for medicin.

Nervøsitet. Den manglende evne til at holde sig i ro i længere tid. Et rastløst behov for hele tiden at holde sig i gang. Utilpashed og en følelse af svimmelhed. Selvom mange tror det, har akatisi ikke noget at gøre med rastløse ben syndrom, da det er en bivirkning ved visse former for (ofte udskrevet) medicin.

Ved mange lejligheder føler folk sig forpligtet til at tage en bestemt medicin, og har det med at ignorere alle de virkninger, den måske har. Derfor oplever mange mennesker en bestemt lidelse, der plager dem, hvilket får dem til at gå til lægen, blot for at opdage, at det er en bivirkning ved den medicin, de tager.

Som du kan forestille dig, er tvivlsomme medicin-skabte ændringer knyttet til alle mulige slags sygdomme. Sygdommen, vi her taler om, er en af dem. Det betegner en nedbrydende, plagsom og invaliderende tilstand, som ofte fejldiagnosticeres som rastløse ben syndrom.

Forvekslingen er så udbredt, at mennesker mange gange ender med at modtage behandling for den neurologiske lidelse rastløse ben syndrom, når de slet ikke har behov for det.

Denne behandling gør selvfølgelig overhovedet ingen forskel. Af den grund er det vigtigt altid at medtænke flere faktorer og flere tilstande, der har denne ustyrlige trang til at bevæge sig som symptom. Lad os kigge lidt nærmere på dette.

Akatisi: Symptomer, baggrund og behandling

Der er tale om en bevægelseslidelse, som forhindrer en person i at holde sig i ro. Den indebærer faktisk en meget mere intens og problematisk tilstand end rastløse ben syndrom.

Grunden til dette er, at behovet for at bevæge sig ikke kun fokuserer på de nedre ekstremiteter, men påvirker hele kroppen. Som du nok kan forestille dig, er det frustrerende ikke at kunne stoppe med at bevæge sig.

Derfor følger der en række psykiske symptomer med denne lidelse. Det er indlysende, at sådan en fysisk rastløshed påvirker følelserne på mange måder. For eksempel er det ret belastende ikke at kunne holde sig i ro og indtage en passende kropsstilling, når man arbejder.

Disse mennesker er også ude af stand til at køre bil eller lægge sig ned for at falde i søvn. Sygdommen rammer desuden mennesker i alle aldre. Det hele afhænger af den virkning, som visse medicintyper har på kroppen.

Nogle patienter bliver behandlet for at lindre noget så simpelt som svimmelhed og opkastning. De har ingen anelse om, at medicin er årsagen til det. Det er ikke nødvendigt selv at lide af denne sygdom for at forestille sig, hvor irriterende det må være at tromme med fingrene uafladeligt. Eller være ude af stand til at beholde et job, fordi man ikke kan fokusere.

Mand på kontorstol

Symptomer på akatisi

Neurologi er det område, man skal gå til, hvis man vil studere denne tilstand. Selvom det er sandt, at det er ret almindeligt at forveksle denne lidelse med rastløse ben syndrom, så har vi allerede nævnt, at symptomerne på akatisi er meget bredere. Her er de mest almindelige kendetegn for denne tilstand:

  • En konstant trang til at gå og bevæge sig.
  • En prikkende og kløende fornemmelse i benene.
  • En uafladelig trommen med fingrene.
  • Kløende hud.
  • Stress og angst.
  • Søvnbesvær.
  • I alvorlige tilfælde kan der optræde panikanfald.

Hvor kommer det fra?

Vi har nævnt det i indledningen til artiklen. Denne bevægelseslidelse har sin baggrund i bivirkningerne ved bestemte medicintyper. Oprindelsen ligger næsten altid i behandling med antipsykotisk medicin, såvel som i antidepressiva, såsom de såkaldte selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI).

Samtidig har mange mennesker oplevet akatisi i forbindelse med medicin til behandling af opkastning og svimmelhed. Det er heller ikke ualmindeligt, at problemet opstår hos patienter med Parkinsons sygdom som en konsekvens af selve den dopaminergiske behandling. Vi skal dog understrege, at denne bivirkning ikke ses hos alle patienter.

Symptomerne kommer som regel, når man får en høj dosis af den pågældende medicin. Altså er tilstanden mest almindelig hos mennesker, der tager første- eller andengenerations antipsykotika, såsom haloperidol og risperidon.

Diagnosticering af akatisi

Generelt når en patient er under behandling med psykotropiske lægemidler, er det den sundhedsfagliges første indskydelse, at disse symptomer kunne være en virkning ved medicinen.

Men lægerne skal også huske på, at nogle mennesker reagerer negativt på klassiske antidepressiva eller bare på en pille mod svimmelhed. Af den grund er lægerne meget omhyggelige, når de studerer den slags tilfælde.

Lad os kigge på de diagnosticeringskriterier, lægerne normalt benytter til at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af akatisi:

  • Analyse af patientens sygehistorik.
  • Viden om sygdommens start.
  • Visuel vurdering af personen bevægelser (generelt er sygdommen ganske tydelig, da den indebærer konstante bevægelser).
  • Samtidig med motoriske symptomer udviser personen meget angst og stress.
Medicin kan både gavne og skade

Hvordan behandler man denne bevægelseslidelse?

I modsætning til rastløse ben syndrom er der en god prognose for akatisi. Faktisk er det som regel nok at reducere dosen, eller helt ophøre med medicinen, for at symptomerne holder op. Problemet her er, at nogle patienter er nødt til at fortsætte deres behandling med antipsykotisk medicin og i høje doser.

I sådanne situationer må lægerne vurdere muligheden for at give en anden medicin med de samme egenskaber. Så det er altså bare et spørgsmål om at afprøve forskellige muligheder, indtil man finder den, der passer bedst til patientens behov.

Afslutningsvis kan man sige, at det at lære om denne type lidelse fører os til en indlyserende sandhed. I mange tilfælde er et menneskes velvære og helbred afhængig af medicin. Intet er så farligt som selvmedicinering. Det er afgørende altid at få god lægefaglig pleje og ikke ignorere, hvis der opstår eventuelle uheldige bivirkninger.

It might interest you...
Rastløse ben: en meget almindelig neurologisk lidelse
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
Rastløse ben: en meget almindelig neurologisk lidelse

Har du hørt om rastløse ben? Tror du bare, det er en harmløs teenage ting? Læs med her og find ud af meget mere om denne lidelse.



  • Linazasoro G. Trastornos del movimiento inducidos por fármacos. En:López del Val J, Linazasoro G. Los Trastornos del Movimiento. 3ª Edición. Madrid. Línea de Comunicación. 2004; 249-262.
  • Gershanik OS. Drug induced dyskinesias. En Jankovic J, Tolosa E. Parkinson Disease and Movement Disorders. 4a edición. Philadelphia. Lippincott Williams & Wilkins 2002; 368-369.
  • Kahn EM, Munetz MR, Davies MA, Schulz SC. Akathisia: clinical phenomenology and relationship to tardive dyskinesia. Compr Psychiatry 1992; 33(4): 233-236.