Den ældgamle, forbudte sexmanual

Sex var også et kontroversielt emne i meget gamle dage. Det vidner en særlig bog om.
Den ældgamle, forbudte sexmanual

Sidste ændring: 10 november, 2020

Tro det eller ej, der findes en 400 år gammel sexmanual med en masse mærkelige og interessante råd til seksuelle emner. Den viser de absurde myter, folk på den tid troede på. I denne artikel tager vi et kig på dette mystiske og kontroversielle værk.

For ikke så mange år siden blev en ældgammel sexmanual sat på auktion i England. Få mennesker kendte til dens eksistens, da den blev forbudt i det 17. århundrede. Hvorfor? Den samme årsag som altid: Sex var, og er stadig, et tabubelagt emne. 

Datidens censorer mente, at de gjorde samfundet en tjeneste, ved at forhindre, at informationer om den slags nåede ud til den brede befolkning.

Denne sexmanual blev frit omdelt i 1960. Den er særlig af to grunde. For det første var dens oprindelige navn Aristoteles sexmanual. Den anden grund er, at den indeholder besynderlige råd om erotik.

Faktisk er man ikke sikker på, at Aristoteles skrev den. Nogen har måske brugt den græske filosofs navn, for at give bogen mere prestige eller for at gøre den tilladt. Den afspejler den tid, den er skrevet i, og kan virke næsten absurd med det, vi mennesker ved om sex i dag.

“Rigtige orgier er aldrig lige så spændende som pornografiske bøger.”

-Aldous Huxley-

Et underligt forbud

Det står ikke klart, hvorfor denne manual blev forbudt, eftersom de fleste af dens tekster følger kristne principper. Måske har nogen ment, at bare det at tale om emnet kunne fremkalde syndige eller skadelige tanker.

Sexmanualen betegner samlejet som “kødeligt kendskab“, som er fuldstændig naturligt hos mænd og kvinder, og har som formål at fremavle et barn. Den giver også råd til, hvordan man afgør babyens køn, og forhindrer misdannelser hos barnet.

Bogen opfordrer for eksempel kvinder til at ligge på deres højre side efter samleje, hvis de gerne vil have en dreng. Vil man have en pige, skal kvinden ligge på sin venstre side. Den angiver også det bedste tidspunkt på året til at få et barn med et bestemt køn.

Det er yderst tvivlsomt, om Aristoteles er forfatteren af denne bog

Den forbudte sexmanual og dens tilgang

Selvom den mest fokuserer på forplantning, indeholder den også forslag til at få et tilfredsstillende sexliv. Den siger for eksempel, at sex hjælper til at klare hovedet, og undgå melankoli. Men kun når det er legitimt og dyrkes med måde.

Teksten forklarer også, at hvis du ikke har sex jævnligt, kan du få problemer med synet, samt opleve svimmelhed og andre alvorlige problemer. Det gælder især for mænd.

Til gengæld siger bogen, at hvis vi har for meget sex, risikerer kroppen at “tørre ud”, og det reducerer levetiden. Som et eksempel på dette nævner bogen gråspurven, som er meget seksuelt aktiv, og kun lever i tre år.

Derudover hævder denne sexmanual, at et barns fysiske udseende er afhængig af moderens tanker. Hvis hun for eksempel tænker på skrækkelige uhyrer efter sex, så risikerer babyen at få deforme læber eller hår på tungen! Derfor anbefales det, at kvinden stirrer på sin mand og tænker på ham, så barnet kommer til at ligne ham.

Andre advarsler og anbefalinger

Den ældgamle sexmanual hævder, at kvinder bør undgå at spise for meget fed eller krydret mad, da det “opvarmer kroppen for meget” og gør dem mere ophidsede. Dog opfordrer den kvinder til at behage deres mænd. Det skulle nemlig forhindre dem i at falde i en “løgnagtig skøges” syndige arme.

Det forbudte sexmanual har mange mærkelige råd

Sexmanualen fortsætter med at råde mændene til at glemme deres bekymringer, når de skal til at have sex, til at bruge deres dyriske side, og til at bruge deres fantasi til at gøre det mere behageligt. Men den råder til, at de ikke har samleje med deres koner for ofte, da kvinder generelt er lykkeligere med færre, men gode samlejer, end for mange dårlige.

Den nævner endvidere, at når “manden har gjort, hvad naturen motiverede ham til at gøre”, skal han være forsigtig med at forlade sengen for tidligt. Ifølge forfatteren risiker det nemlig at gøre kvindens mave for kold, hvilket kan have “farlige konsekvenser”. Det bemærkes også, at utroskab er af det onde, og kun skaber lidelser.

Selvom denne ældgamle bog om sex ikke ligefrem er Kamasutra, kan den hjælpe os til at forstå nogle af de idéer, som vores evigt foranderlige kultur har accepteret, spredt eller censureret. Hvis vi forsøger at forstå fortiden, kan vi bedre forstå verden af i dag. Det kan forberede os på vores fremtid som samfund.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.