3 myter om utroskab, du bør kende til og forstå

3 myter om utroskab, du bør kende til og forstå

Sidste ændring: 20 oktober, 2019

Der findes mange myter om utroskab. Det er selvfølgelig et meget alvorligt emne, som kan være kritisk for mange parforhold. Men vores kultur er også begyndt at give liv til mange misforståelser om det. Vi har givet utroskab en stor og radikal betydning, som det ikke nødvendigvis fortjener.

Virkeligheden er, at utroskab kan give meget dybe sår. Et parforhold bliver muligvis aldrig det samme igen. Men det betyder ikke, at det er en katastrofe, som ikke kan løses. Det behøver ikke føre til personlige traumer og tragedier.

Mange myter om utroskab kommer frem og forbliver levende. De personer, der spreder dem, har en meget idealistisk idé om kærlighed og parforholdHusk altid, at intet er perfekt, når vi taler om mennesker, specielt ikke følelser. Vi har alle ridser i lakken, vi begår alle fejl, og vi er ikke altid pålidelige. Det vigtige er at vide, hvordan vi indser vores fejl og hurtigt kommer tilbage på det rette spor.

“Det, vi udsætter os selv for, for at forblive tro mod den, vi elsker, er ikke meget bedre end utroskab.”

– Francois de la Rochefoucauld

Hænder holder om ødelagt billede af par

1. Kærligheden er væk, en af de mange myter om utroskab

En af myterne om utroskab siger, at det kun sker, når kærligheden i forholdet er væk. Men det er ikke sandt. Ligesom med alt andet, kan man ikke have fordomme, hvis man vil forstå, hvad der virkelig er sket. Du er nødt til at se på situationen med forsigtighed og fortolke den roligt. Specielt hvis du gerne vil redde forholdet.

Omstændighederne, hvordan det endte med utroskab, fortæller meget af historien. Det kan have været noget tilfældigt og uden betydning. Det kunne også være en advarsel om noget uforløst i parforholdet, eller at det er tid til forandring. Men det betyder ikke kun, at en person ikke længere er interesseret i sin partner.

Det giftige ved disse myter om utroskab er, at de kan medbringe en masse unødvendig smerte. Det er klart, at ingen ønsker at blive bedraget. Men før du lader det pine dig, er det vigtigt, at du har en forståelse for, hvad der rigtigt er sket.

2. Sexlivet er ikke godt

Når der er utroskab, er det også normalt for “offeret” at miste selvtillidenDer er mere i det, end bare den vrede og afmagt, de fleste vil føle. Det er noget, man ikke kan ændre på. Der bliver plantet et frø af tvivl i dem selv og deres præstation. “Kan det være, fordi jeg ikke er god nok?”.

En af myterne siger, at folk kun kigger efter en ny partner, hvis de ikke har et godt sexliv med den nuværende partner. Det er måske rigtigt, men ofte er det ikke tilfældet. De fleste tilfælde af utroskab sker i øjeblikket. Med andre ord, har det ikke nødvendigvis nogen dyb relation til forholdet.

Par i seng er uvenner over myter om utroskab

Måske leder de efter noget nyt. Eller måske blev de bare smigret over, at nogen var interesseret i dem, og de ville lege lidt med den følelse for at styrke den. Det er også muligt, at de tabte sig selv i begæret om at forføre en anden person. Men på samme tid er de stadig ikke i tvivl om deres kærlighed til deres partner. Det er bare et spørgsmål om umodenhed og egoisme, som de ikke får stoppet i tide.

3. Det kan ikke tilgives

Den tredje af vores myter om utroskab siger, at man under ingen omstændigheder skal tilgive dem for det. Dette vil betyde et tab af forholdets respektDet vil kun få dem til at fortsætte den samme adfærd igen og igen. Men intet af det er sandt. I hvert fald ikke for de fleste par.

Utroskab er selvfølgelig ikke i orden. Men der er heller ingen grund til at gøre det til en tragedie på Shakespeare-niveau, hvor intet kan løses. D et, du bør gøre, er at se på omstændighederne for det og gå parforholdets kvalitet igennem i sømmene.

Én ting er sikker – utroskab er kun så betydningsfuldt, som du gør det til. Konsekvenserne af det hænger også sammen med en række andre ting, heriblandt din egen reaktion. Det kan være noget, der kræver opmærksomhed, reflektion og dialog, og som efterlader dig med dybe sår, der er længe om at hele. Det vigtige at huske på er, at du selv spiller en stor rolle i helingsprocessen og sårenes tilstand.

Det eneste, der virkelig betyder noget i et parforhold, er parternes følelser for hinanden, og hvor stærkt deres bånd er. Selv det gladeste par kan have kriserVi mennesker er alle flertydige og modstridende. At forstå og acceptere dette er den eneste måde, hvorpå vi kan indse, at livet ikke leves i sort-hvid. Vi bør afskaffe alle disse forfærdelige myter om utroskab.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.