Den adfærdsmæssige tilgang til depression

Depression er en sygdom, som påvirker sindet, men i de fleste tilfælde udvikles den på grund af nogle udefrakommende begivenheder. Den opretholdes gennem visse adfærdsmønstre, der giver plads til den i personens liv. Selvom den kognitive del er vigtig, så vil vi i denne artikel fokusere på de vigtigste former for adfærdsterapi og logikken bag deres virkemåde.

Det kan være logisk, op til et vist punkt, for en deprimeret person at lede efter en mere “dyb og filosofisk” forklaring på deres følelsesmæssige opbrud. Forklaringer, som grunder i mere psykiske og komplekse årsager, kan være enormt interessante, ligesom den tristhed, der opfylder hvert sekund af deres eksistens.

Meget følelsesladede og litterære historier lader til at give en mere attraktiv og poetisk drejning til deres lidelser. Selvom det ikke løser noget eller gør noget bedre. Mere simple, konkrete forklaringer på deres smerte virker for koldt og brat.

Derfor har psykologer en professionel og akademisk forpligtigelse til at henvise folk til rent adfærdsmæssige behandlinger. Selvom de ikke får stor ros, flere konferencer eller tiltrækker et større publikum.

Denne faste holdning i psykologien betyder terapeutisk håb for millioner af mennesker, og derfor er det værd at vide, hvordan depression kan forklares af adfærdspsykologi. Og hvordan man kan vælge en psykolog, som specialiserer sig i denne tilgang. De ønsker at hjælpe folk ved at finde præcis den løsning, som vil virke for dem.

Tristhed, der kommer fra livserfaringer

At give en detaljeret forklaring af den adfærdsmæssige tilgang vil ikke være til nogen nytte. Men det er vigtigt at give en generel idé, lidt som en “adfærdspsykologi for dummies.” Så nu vil vi forklare, hvordan man forstår depression gennem adfærdspsykologi.

“Hvad er det mest karakteristiske symptom på depression?” spørger du måske. Helt uden tvivl er tristhed det symptom, som typisk forbindes med depression. Det er ikke en helt forkert idé. Men det er vigtigt at forklare det mere grundigt. I en bred betydning siger adfærdspsykologien, at tristhed er et produkt af erfaringer.

Adfærdspsykologien udelukker ikke, at der er individuelle forskelle, når det kommer til håndtering af modgang, både på det kognitive og biologiske niveau. Men for det meste kommer disse basale forskelle også fra miljømæssige faktorer. Hvis dette ikke passede, så ville ansvaret for at grave dybere ned i disse forskelle ikke ligge hos psykologen, men nærmere hos en anden professionel mediciner, som udforsker de biologiske årsager.

Selv hvis man ikke kan se det, så hænger det hele sammen

Nogle gange er det næsten umuligt at tro på, at de mest alvorlige psykologiske lidelser kan stamme fra et skrøbeligt netværk af stimuli og associerede reaktioner, men sådan fungerer det. Den måde, nogen tolker stimuli på, er også bestemt af deres reaktion på tidligere oplevelser.

Derfor kan et netværk af katastrofale tolkninger fuldstændigt betinge en persons liv for evigt. Adfærdspsykologien prøver at identificere det netværk af katastrofale associationer, som kan føre til en ond cirkel af lidelse.

Lad os kigge på et eksempel. Forestil dig, at et barn ønsker at spise hele den chokoladekage, der står foran dem. De prøver at snuppe den, men deres adfærd forhindres af den voksne, som skal passe på dem. Grundet umuligheden af at opnå denne nydelse, så reagerer barnet måske med et kæmpe raserianfald. Hvis den voksne besvarer deres gråd med at give barnet, hvad det vil have, så vil idéen om at få et raserianfald blive forstærket.

Dette er kendt som negativ forstærkning, fordi ubehageligheden ved et raserianfald undgås på kort sigt, men tilfredsheden ved at få, hvad de ønskede, forstærkes, så chancen for, at det sker igen i fremtiden, forøges. At fortsætte på denne måde vil føre til mere besværlig adfærd i fremtiden, såsom en mangel på evne til at tolerere frustration. Eller en ubesindig søgen efter lykke uden nogen form for impulskontrol.

Klassiske adfærdspsykologiske teorier, der forklarer depression

Med det ovenstående i mente, så lad os kigge på nogle af de mest relevante adfærdspsykologiske teorier. De rører slet ikke ved rent kognitive faktorer. Og de mener, at psykologien ikke bør anse dem for at være en førsteprioritet.

Skinner sagde, at personlighedsforstyrrelser er skabt af en reduktion i hyppigheden af udførelsen af adfærdstyper. Her kommer nogle af de mest repræsentative adfærdsmæssige teorier, som uddyber denne idé:

Fersters funktionelle analyse af depression

Denne model foreslår, at personlighedsforstyrrelser kan forklares af den mindskede frekvens af positivt forstærket adfærd, der fungerer som en kontrol af personens miljø. De stammer ikke kun fra manglen af forstærkere, men også fra tilstedeværelsen af undvigelsesadfærd, som vedligeholder et meget markant mønster af adfærdsmæssig hæmning. 

Costellos teori

Denne model forklarer, at i stedet for en mangel på forstærkere i omgivelserne, så er forstærkerne ikke længere effektive. Om det så er grundet indre forandringer i individet eller manglen på en forstærker i en kæde af adfærd.

For at gå tilbage til det forrige eksempel, så forestil dig et barn, som har mistet sin smagssans grundet en sygdom. Eller et barn, som afviser deres mad, fordi deres primære omsorgsgiver ikke gav det til dem. Denne reduktion i effektiviteten af en forstærker vil føre til en mangel på interesse i deres omgivelser.

Lewinsohns teori

Denne model foreslår, at der er en mangel på association mellem positiv forstærkning og adfærd. Han udpeger forskellige grunde til, at positiv forstærkning ikke associeres med de rette typer adfærd.

For eksempel kunne det være, at omgivelserne ikke giver tilstrækkelig forstærkning. Måske mangler personen evnerne til at opnå de nødvendige forstærkninger, eller også lider personen af social angst. Denne teori forklarer, hvordan depression forstærkes gennem social opmærksomhed på den ene side og social undgåelsesadfærd på den anden.

Nye adfærdspsykologiske syn på depression: introduktionen af kognitive variabler

Vi har set på en masse af de tilgange, der promoverer adfærdspsykologi som en forklaring på depression. Men i dag er disse teorier blevet beriget af udvikling på området og tilføjelsen af flere kognitive faktorer. Inkluderet i disse findes Rehms teori om selvkontrol og Lewinsohns teori om selvbevidsthed.

Rehms teori om selvkontrol integrerer elementer af teorierne foreslået af Beck, Lewinsohn og Seligman. Den anses for at være en diatese-stress model af individet. Den anser depression for at være et tab af association mellem udefrakommende forstærkere og kontrollen over ens egen adfærd.

Lewinsohns teori om selvbevidsthed påpeger miljømæssige faktorer som grunden bag depression. Men han understreger, at der er en forøgelse af personens selvbevidshed af deres egen mangel på evner til at klare sig. Og det kan skabe endnu mere lidelse i deres liv.

Kort sagt giver adfærdsmæssige og kognitive adfærdsmæssige modeller en meget fyldestgørende forklaring af personlighedsforstyrrelser. Derfor er udfordringen for psykologer i dag at få informationen ud med den samme vægt bag sig, som visse andre teorier med mindre videnskabelig baggrund har fået.