A Clockwork Orange: Behaviorisme og frihed
Du kan bruge timevis på at tale om A Clockwork Orange, dens afslutning og dens filosofiske analyse. Det er umuligt for mig at opsummere vigtigheden af filmen i få, korte linjer.
Det er umuligt for mig at gå dybere ind i alle de problemstillinger, den fremstiller. Jeg vil dog forsøge at gå tættere på den underliggende betydning i filmen.
Stanley Kubrick bragte denne film til det store lærred i 1971. Den blev dog ikke vist i mange lande, før senere hen. Filmen led under censur og forbud. Ikke desto mindre, blev A Clockwork Orange stadig en stor klassiker, og bliver anset for en kultfilm.
A Clockwork Orange er baseret på Anthony Burgess’ eponyme novelle. Novellen anses for at være en af de mest vigtige dystopiske noveller fra England.
Ikke desto mindre, med tankerne på, hvor svært det er at dække hele analysen, vil jeg blot fokusere på versionen i biografen. Når alt kommer til alt, er det den mest velkendte udgave, og den strejfer en smule væk fra bogen.
A Clockwork Orange er kunst
Der er ingen tvivl om, at A Clockwork Orange er et filmisk stykke kunst. Kubrick var i stand til at skabe en film, hvor han satte sit personlige præg. Farverne, omgivelserne, musikken… alt i A Clockwork Orange er designet og afmålt til millimetermål. Visuelt, vil du blive fascineret og fanget fra begyndelsen.
Sproget er også bemærkelsesværdigt. Det slang, der bruges af hovedpersonerne, kombinerer ord fra andre lande, særligt russisk. Slanget blev opfundet af Anthony Burgess, forfatteren af novellen, og det kendes som Nadsat.
Musikken spiller en essentiel rolle. Lad os ikke glemme brugen af synthesizere og tilstedeværelsen af klassisk musik – særligt Beethovens.
Udforskning af Alex fra A Clockwork Orange
Alex er hovedpersonen. Han er en ung mand, der forguder Beethoven, elsker vold og kender ikke noget til morale. A Clockwork Orange tager os til en dystopisk fremtid, hvor Alex og hans venner nyder ultravold. Det lader til, at det unge folk af fremtiden ikke kender til grænserne for vold.
De nyder det, og det er deres eneste form for underholdning. Overgreb, røverier, slåskampe.. alt gælder for Alex og hans venner.
Alex er en ung mand, der motiveres af instinkter. Han er ikke i stand til at tænke på eftervirkningerne af hans handlinger, eller at skelne mellem godt og ondt. Det virker til, at der ikke er nogen grund eller motivation, der kan forklare hans indre vold. Foruden dette, er han meget indflydelsesrig, og han er lederen blandt hans venner.
I denne dystopiske fremtid, virker det dog til, at unge folk bruger deres tid på at begå forbrydelser, uden noget andet formål i livet. Det får os til at tro, at samfundet måske har noget at gøre med dette.
Alex behandler ikke nogen godt, ikke engang sine venner, som forråder ham under en af deres forbrydelser. Alex bliver en ung morder, og, som konsekvens heraf, sendes han i fængsel. Der mister Alex sit navn, og han opnår en ny identitet som indsat, da han bliver fange nr. #655321.
I fængsel, føler Alex en bestemt tiltrækning til biblen. Men hans tolkning af denne bog er meget forskellig fra den konventionelle. Alex identificerer sig med de mest voldelige scener. Han ser sig selv som en romer, der deltager i Kristus’ piskning.
Ondskabens natur
Grundet hans interesse i biblen, begynder fængselspræsten at blive interesseret i Alex. Han ser ham som en ung person, der skal hjælpes. Alex foragter dog fængselspræsten, selvom han aldrig afslører det.
Alex går til bekendelse hos ham om, at han har hørt om en eksperimentel behandling, kaldet Ludovico, som kan hjælpe en med at forlade fængslet hurtigt. Han fortæller præsten, at han gerne vil deltage i det, så han kan blive “en god mand”.
Filmen får os til at overveje ondskabens sande natur. Er Alex ond af natur? Er han ond på grund af sine omstændigheder? Har samfundet noget at gøre med det? Der er mange spørgsmål, der opstår, mens vi lærer Alex at kende. Men vi har endnu flere spørgsmål, når vi begynder at finde ud af, hvad Ludovico-behandlingen går ud på.
Staten har, i dens kamp om at bekæmpe vold, udviklet en eksperimentel behandling, der vender “dårlige” folk til “gode” folk. Gennem dette eksperiment, er de ikke blot i stand til at sænke raten af vold, men også at få mere produktive og brugbare folk.
De sænker også omkostningerne i fængslerne. I realiteten, er behandlingen intet andet end en strategi fra regeringen. Det er ikke mere end en vej til at gøre den del af befolkningen, der genererer flere omkostninger, mere brugbar. Er de folk, der forsøger at gøre Alex god, faktisk onde?
Frihed i A Clockwork Orange
Regeringen tror på, at fængslet ikke er et sted for rehabilitering. I stedet, gør det folk mere voldelige. Ludovido-behandlingen lover at ændre disse unge, og at ændre deres anti-sociale adfærd til en hensigtsmæssig og socialt accepteret adfærd.
Behandlingen er baseret på klassisk konditionering i Pavlovs reneste stimulus-respons stil. Alex indordner sig behandlingen, og bliver til en god mand.
Alt dette fører os til spørgsmålet om, hvorvidt Alex har mistet sin frihed eller sin frie vilje. Alex valgte ikke at være god.
Behandlingen konditionerer ham til en sådan grad, at han blive ude af stand til at forsvare sig selv. Han blive ude af stand til at gøre, hvad han virkelig ønsker at gøre. Det er ikke af egen vilje, men grundet effekterne af behandlingen.
A Clockwork Orange er et studie af vold. Der er vold forbundet med hovedpersonens seksuelle adfærd, vold for voldens skyld og voldens natur. Men hvem er mest voldelig? Er statens handlinger ikke vold? Genkald at, i filmen, ser vi, hvordan indsatte bliver frataget al deres frihed.
De bliver berøvet deres identitet og udsat for voldelige situationer. Ludovico-behandlingen er i stand til at neutralisere Alex helt, og det gør ham til statens dukke. Han bliver kun brugt til statens interesser, og for statens egen fremgang. Det tillader en form for tilladt vold, skjult som noget socialt acceptabelt.
Staten og vold
Alex er i stand til at forlade fængslet, stedet, der har berøvet ham hans frihed. Ikke desto mindre, er han endnu mindre fri nu. Alt virker til at være paradoksalt i A Clockwork Orange. Han mister ikke blot sin frihed, når han forlader fængslet, men han er også nødt til at blive konfronteret med sin fortid.
Han vil leve et plaget liv. Hans gamle venner, på den anden side, vedholder deres voldelige adfærd. Dog, er det nu retfærdiggjort og tilladt: De er blevet politibetjente.
Staten har så meget magt, at den udøver vold på individer, som gør dem til dukker, der bliver brugt til omtale. Det virker til, at Alex ikke længere er en voldelig person. Nu, er han et offer. Er Alex den samme mand, nu da han ikke kan tage sine egne beslutninger?
Hans tidligere adfærd var ikke begrænset af morale, men eksisterer der morale i konteksten med Ludovico-behandlingen? Filmen åbner en dør til adskillige refleksioner – så mange, at det bliver umuligt for mig af opsummere dem i en enkelt artikel.
A Clockwork Orange er, uden tvivl, en af de bedste film nogensinde. Den er visuelt storartet, aggressiv, tankeprovokerende og hypnotisk.
Dens aftryk er så stærkt, at den har konditioneret nogle af os så meget, som behandlingen konditionerede Alex. Så meget, at hver gang vi lytter til et værk af Beethoven, så er det svært for os at undgå at tænke på scenen fra A Clockwork Orange.
“Er en mand, der vælger det dårlige, muligvis, på en måde, bedre end en mand, der har det gode pålagt ham?”
-A Clockwork Orange-
