7 tegn på, at dit forhold ikke fungerer

7 tegn på, at dit forhold ikke fungerer

Sidste ændring: 08 juni, 2018

Romantiske forhold går igennem forskellige faser. Vi ville elske dem alle, hvis vi kunne blive i forholdets sommerfuglefase, men det er ikke muligt. At forelske sig og alting, som hører sig til, er bare en fase. Det sker, at forhold ikke fungerer.

Senere kommer forholdet ind i en mere realistisk og dybsindig fase. Det er her, uenigheder og konflikter begynder at opstå. Ingen er skabt perfekt for en anden, så forskelligheder, store eller små, er ikke lang tid om at vise sig. Dette sker selv i de mest forenelige par.


“Afstand handler ikke om, hvor meget vi er adskilte. Det handler om det tilfælde, hvor vi ikke vender tilbage.”

-Alejandro Sanz-


Hvis et par er i stand til at komme i balance, så begynder en ny fase. I denne fase er målet at skabe et liv sammen. Det handler hverken om illusionen fra begyndelsen eller skuffelserne fra den virkelighed, som dukker op, efter forelskelsen letter. I bedste tilfælde bliver forholdet stærkere. Men ikke for evigt.

Før eller senere begynder problemerne at opstå. Enighed og uenigheder opstår. Rutinen sætter ind, så vel som fristelserne. Sommetider forbliver der balance i forholdet, men andre gange viser det tegn på forfald. Ved du, hvordan du kan identificere tegnene, hvis du ser dem? Her er nogle ledetråde, som kan hjælpe dig.

1. Når den gode opførsel er væk, er det tegn på, at forhold ikke fungerer

En eller begge parter glemmer de gode manerer. Nogle gange er det, fordi de ikke er opmærksomme. Andre gange er de bare helt uforskammede. God opførelse og høflighed er beslægtede til den særlige behandling, vi giver, når vi elsker nogen.

Mand med farverige blomster foran sig

Hvis høfligheden (omtanke til den anden person) forsvinder, kan det være et symptom på, at noget er galt i jeres forhold. At behandle hinanden godt og med omtanke, omsorg og venlighed er meget vigtigt for at få kærligheden til at vare. Når man mister det, er det et tegn på, at man bør stoppe op og reflektere over sit forhold.

2. At kritisere hinanden foran andre mennesker

Når et par forelsker sig, viser de hinanden frem i offentligheden med en vis stolthed. De løfter hinanden op. I sociale omgivelser er de en enhed: hun er med ham, og han er med hende. Overfor verden er de to mennesker, men de er også ét.

Som årene går, kan dette forandre sig. Det er normalt. Det, som ikke er et godt tegn, er, når en af personerne i forholdet ikke går glip af en chance for at kritisere den anden. Det kan være de endda latterliggør hinanden foran andre mennesker. Det er et meget dårligt tegn.

3. Samtalerne bliver rutine

I romantiske forhold er kommunikation altafgørende. Der er også et vist behov for gensidig beundring. Det er grunden til, personen bliver interesseret i det, den anden person tænker, og omvendt.

Par med blomster som hoveder symboliserer, når forhold ikke fungerer

Hvis ikke det sker, og samtalerne begynder at være begrænsede til ordinære emner, er der noget galt. Gnisten er tydeligt ved at dø ud. Hvis ikke du kan starte en samtale, så kan du ikke dele det, som foregår indeni. Det betyder, at der er en enorm afstand mellem jer begge.

4. Give skylden

Man kan se, hvis et forhold ikke fungerer, når et par har en detaljeret liste over, hvem har skylden for hvad. Det betyder, at der er dybe rodfæstede konflikter. Dette er årsag til, at båndet markant forringes, og det forhindrer individuel og gensidig vækst.

Så snart skænderiet begynder i dette tilfælde, så trækker hver person deres liste af beklagelser frem. Begge parter føler, at den anden har skylden. De mister deres selvkritiske perspektiv, og de ender med at se den anden person, som grunden til alle deres problemer.

5. I lægger ikke planer sammen længere

Dette sker sommetider, før man indser det. Hver person begynder at lave deres egne planer både i nutiden og fremtiden. Han tager sig af sine egne ting og det samme gør hun. De har opdelt deres liv sammen i ufremkommelige afdelinger.

Kvinde er ved at gå ned i svømmepøl med blomster

Dette betyder, at de ikke nyder hinandens selskab længere. De er ikke hinandens følgesvende længere. De er to mennesker, som deler et fælles rum, men ikke føler en gensidig tiltrækning. Dette er et meget negativt tegn, og det betyder, at deres kærlighed er ved at opløses.

6. De bruger ikke længere tid sammen

I romantiske forhold er det meget vigtigt at have dedikeret tid til hinanden. Det inkluderer ikke den tid, I bruger sammen med familie eller venner. Det inkluderer heller ikke den tid, det hænder, at I er derhjemme på samme tid.

Hvis ikke I finder tid til hinanden, er I på vej mod et brud. Det er, som om den ene person ikke har en plads i den andens liv. Det er tegn på, at et forhold ikke fungerer. Under disse omstændigheder vokser afstanden mellem dem lige så stille og roligt. Og med den afstand, har de mindre lyst til at prøve at lukke den.

7. Parret begynder at mistænke hinanden

Når et forhold forværres, begynder den anden nogle gange at se den anden som en potentiel fjende. Derfor begynder de at mistænke alle mulige ting omkring deres adfærd. Dette betyder implicit, at der ingen tillid er. Personen forventer det værste fra den anden.

Mand med blomster foran ansigt

Alle disse faktorer bør ses som grund til at blive foruroliget. De betyder, at forhold ikke fungerer og er i en krise, som forværrer begge parters liv. Hvert par bliver nødt til at bestemme, om tiden er inde til et brud eller ej. Det handler ikke så meget om at komme tilbage til, hvordan tingene var, men mere om at prøve at bevæge sig fremad sammen til en mere moden situation, hvor forholdet og parret kan vokse sammen.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.