5 vaner hos mennesker med angst

januar 8, 2018

Nogle dele af din personlighed er egentlig ikke en del af din personlighed: de er attituder eller vaner, der kommer fra angst. De skjuler sig i din sande personlighed. 

Denne blanding kan være farlig. Den kan endda få dig til at virke mærkelig eller uhøflig, så det gør dit liv endnu sværere at leve. Folk dømmer dig baseret på de handlinger uden at vide, hvad der egentlig foregår.

Nedenfor analyserer vi disse vaner. At forstå dem bedre vil hjælpe os med at bedre håndtere vores angst og vores følelser. Det vil hjælpe os til at blive de bedste, vi kan blive, og vise vores sande personlighed.

“Frygt skærper sanserne, angst lammer dem.”

Kurt Goldstein

1. At undskylde for alting

Personer med angst føler, at de konstant generer andre, eller at de konstant skal behage andre. Derfor undskylder de for alt. De undskylder konstant for alt og for intet, og det virker som en vane, de ikke kan kontrollere.

Denne vane er usund og irriterer folk. De føler sig utilpasse og ved ikke, hvad de skal sige til en person, der undskylder for små ting. Selv ting, de ikke har kontrol over.

Silhuet af person foran skov

2. At tage alt meget personligt

Denne vane er forbundet med den forrige. Når nogen siger noget til dem, så gentager de det konstant i deres hoved. De tænker måske på det hele dagen og gør det til noget større, end det egentlig er. Hvor småt det end har været til at starte med, ender det ud med at være påtrængende og irriterende. Det var kun en uskyldig kommentar. Intet andet.

Det bliver til en ond cirkel. De er ængstelige over kommentaren, og når de overtænker det, gør det kun angsten værre. 

“Bekymringer fjerner ikke morgendagens smerte, men fjerner nuets magt.”

Corrie ten Boom

3. Brat at forlade eller stoppe samtaler

Angst overvælder tit mennesker og får dem til at gøre vane ud af undvigelses- eller flugtadfærd, når de opfanger en trussel eller føler, at situationen er overvældende.

En anden konsekvens af angst er, at det får personen til at fokusere på sig selv og det, der skaber angsten. Det fjerner dem fuldstændigt fra resten af de stimuli, der er omkring dem, såsom en samtale.

Det er ikke, fordi de ikke holder af selskab. Det er, fordi angsten overvælder dem. Så den bedste løsning, de kan komme på, er at forlade stedet eller tænke på noget andet. Selv hvis dette giver et indtryk af, at de er uhøflige mennesker.

4. At fantasere om de værst tænkelige scenarier

Dette er en vane, der bare skaber mere angst. Vi har alle forestillet os det værst tænkelige scenarie på et tidspunkt. Men mennesker med angst har en vane med at overestimere sandsynligheden af de værst tænkelige scenarier. 

Altid at tro det værste vil føre til fysiske og psykologiske problemer, kronisk træthed og problemer med forhold. 

De tror, at det beskytter dem mod angsten, hvis de bekymrer sig om fremtiden. Men det er helt modsat. Det skaber mere frygt og usikkerhed og øger angsten, da de kun fokuserer på det negative. De nyder ikke tingene, og så bliver bekymringerne til selvprofetier.

Kvinde med angst under vand

Vi kan undersøge situationerne grundigt og evaluere dem så meget som muligt. Men vi skal være klar over, at vi ikke kan forudsige fremtiden eller vide, hvad der kommer til at ske. At undgå situationer beskytter os ikke fra dem, det begrænser kun vores livsglæde.

“Hver morgen har to håndtag. Vi kan gribe dagen med angstens håndtag eller håbets håndtag.”

-Henry Ward Beecher-

5. At bruge lang tid på at tage beslutninger

Mennesker med angst har det med at analysere situationer ned til mindste detalje, hvilket gør det næsten umuligt for dem at tage en beslutning. Selv hvis det er en simpel beslutning, hvor der hverken er gode eller dårlige valg. Som hvad man skal tage på eller spise.

Denne “vane” påvirker ikke kun personen, den kan også påvirke kollegaer, ens nærmeste og børn. 

At tage beslutninger kan fremkalde angst hos os alle. Vi er bange for at begå fejl. Men en vane med at overanalysere ting til den mindste detalje og være ubeslutsom har det med at skabe mere angst, end faktisk at tage en beslutning, måske fejle og så rette op på det.

Vi kan ikke undslippe eller uddelegere mange af de beslutninger, vi står overfor. At tage beslutninger er en hverdagsting, og resultatet bestemmes af forskellige variabler. Nogle af dem kan vi ikke kontrollere, såsom held, men der vil være andre, som vi kan, såsom attitude. Og det er dér, vi skal bruge vores kræfter.

Dårlige vaner skaber og forstærker angst

Nogle gange gør dårlige vaner hos mennesker med angst det hele værre. Det er klogt at være bevidst om dem, og det kan også være brugbart at tale åbent om angst, når det påvirker os, så andre kan hjælpe os.

Person med angst kan ikke sidde stille med hænderne

Man behøver ikke arbejde på disse vaner alene. Mennesker med angst tror, som mange andre, at ingen kan hjælpe dem med deres problemer. De har svært ved at bede om hjælp

Men at dele, hvordan vi har det, vil faktisk forhindre, at andre får det forkerte indtryk af os. De vil forstå, hvorfor vi gør, som vi gør, og de kan hjælpe.