5 fordele ved at gå som en form for motion

5 fordele ved at gå som en form for motion
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Nu om stunder har alle en forståelse for, at fysisk motion er sundt for vores helbred. At gå som motion er en af nøglerne til vores velbefindende – både fysisk og mentalt. Der er mange fordele ved at gå. For mange kræver det en masse energi og tid at få sig meldt ind i et fitnesscenter eller få begyndt at gå til noget sport.

For dem, som føler det på denne måde, kan det at gå som motion være en af de bedste alternativer. Takket være de mange fordele er denne enkle form for fysisk udfoldelse en meget effektiv måde at forbrede dit helbred og velbefindende på. I dagens artikel vil du kunne læse mere om, hvorfor det at gå som motion kan blive din bedste allierede og hvilke fordele, det har.

Hvad er de mange fordele ved at gå som motion?

Selv om det at gå som motion ikke får samme opmærksomhed som andre typer motion, er det et virkeligt godt valg for at give din krop en smule energi. Måske er det ikke dig at løfte vægte, og du har måske prøvet yoga og fået nok af det… Men hvis du kunne tænke dig at indarbejde fordelene ved motion i dit liv, så kan du have en interesse i at se nærmere på, hvordan blot det at gå en tur kan hjælpe dig.

glad mand vandrer med rygsæk

1. Det er nemt at gøre

En af de største fordele ved at gå er, at det er nemt at komme til at motionere på denne måde. Eftersom du ikke har brug for noget specielt udstyr for at kunne gøre det, så er mangel på penge ikke en hindring. Og fordi du kan gå på et hvilket som helst tidspunkt i din dagligdag, så er det også en god måde at motionere på for travle mennesker.

Disse aspekter er det, som gør det virkelig nemt at gøre gåture til en sund vane. Med det som basis er det mere sandsynligt, at du vil begynde at dyrke mere motion af dig selv. Og når du først oplever, at du er kommet i bedre form, kan du også blive mere motiveret for at prøve andre typer af aktiviteter.

2. Det hjælper dig med at forbrænde fedt

De fleste folk forbinder vægttab med træning, som kræver en hel masse arbejde og høj hjertepuls. Det er for eksempel løb, svømning eller cykling. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at det at gå kan være en mere effektiv måde at forbrænde fedt på end de intensive måder at træne på.

En af hovedårsagerne til dette er, at selv om det at gå ikke forbrænder så mange kalorier som de andre typer motion, så gør det dig mindre sulten. En af de vigtigste fordele ved at gå er, at du taber fedt. Det er fedt, som din krop ikke forventer at få tilbage igen.

3. Det er godt for hjertet

At tage sig af sit hjerte-karsystem er fundamentalt for at kunne nyde et langt liv uden problemer. I moderne samfund sker  de fleste tilfælde af for tidlig død på grund af hjertesygdomme. Derfor er du nødt til at gøre, hvad du kan for at tage dig af dette ret så vigtige organ.

De seneste undersøgelser ser ud til at indikere, at en af fordelene ved at gå er, at det sænker blodtrykket og triglyceriderne. På dette punkt peger beviserne i retning af, at det er mere effektivt at gå end så mange andre træningsformer som jogging og løfte vægte.

ældre par nyder de mange fordele ved at gå

4. Det er helt perfekt for folk, som ikke er i den bedste form

Vi er alle klar over, at vi skal tage vare på os selv for at få det bedre mentalt. Ikke desto mindre kan vi nogle gange godt glemme alt om det. Vores sundhedstilstand bliver dårlig. Så kan det være kompliceret at komme i gang med træning igen for at løse problemet.

Hvis du har et problem, som ikke gør dig i stand til at dyrke mere intensiv sport, så kan det at gå give dig alle fordelene ved at træne. Problemet kan enten være svær overvægt eller smerter i leddene. Samtidig er det en let måde og med kun en lille belastning på leddene.

5. Det mindsker betændelse

Du er godt klar over, at dit fysiske helbred har direkte indflydelse på dit mentale helbred. Alligevel kender de fleste ikke noget til en af de værste fjender til glæde: Fysisk betændelse.

Betændelse er en fysisk tilstand, som opstår, når vi kommer i kontakt med ting, som vores krop anser for farlige. Det kan være alkohol, tobak og bestemte typer mad, der kan sætte din krop i en slags betændelsestilstand.

Det primære problem ved dette fænomen er, at det er tæt forbundet med depression og nedtrykthed. Man anser det som en af de vigtigste årsager til den følelsesmæssige mangel på glæde i den vestlige verden. Og man forbinder det med betændelse.

Heldigvis er en af de bedste fordele ved at gå, at det hjælper med at mindske dette problem betydeligt. Dette sammen med de tidligere fordele gør gåture til en af vores bedste allierede i vores søgen efter lykken.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.