4 tegn på lav følelsesmæssig intelligens
At have lav følelsesmæssig intelligens er et problem, der kan have en betydelig indvirkning på enhver type sociale forhold. Nogle eksperter mener endda, at følelsesmæssig intelligens kan være vigtigere end selve intelligenskvotienten. Det skyldes, at det er afgørende for at opnå succes. Tænk over dette: hvis der er en succes, som virkelig er det hele værd, som gør dig lykkelig, så er det den, du opnår gennem dine forhold til andre.
Det er derfor, at mennesker med en lav følelsesmæssig intelligens har så mange problemer. Netop fordi deres forhold til andre er problematiske og mangler en række grundlæggende ingredienser.
Karaktertræk hos mennesker med lav følelsesmæssig intelligens
Følelsesmæssig intelligens kan ende med at spille en vigtig rolle i den måde, hvorpå vi interagere med andre. Med lav følelsesmæssig intelligens kan det være vanskeligt at håndtere situationer med kollegaer, chefer, bekendte, venner, partnere, familiemedlemmer og enhver anden person.
Mennesker med lav følelsesmæssig intelligens er totalt blinde overfor andres følelser. Men paradoksalt nok, føler de, at de selv bliver misforstået, og de tror – uanset om det er sandt eller ej – at andre ikke gør en indsats for at forstå dem. Dette får dem til at blive mere og mere forbitrede for hver dag, der går.