4 fantastiske psykologiske fordele ved dans
Viste du, at dans har mange psykologiske fordele? Har du prøvet alt, hvad dans har at byde på? Denne artikel vil forklare 4 psykologiske fordele ved dans og giver dig 4 stærke grunde til at bevæge dine fødder, dit sind og din krop til musikken.
Dans er et universelt sprog. To eller flere mennesker kan oprette forbindelse og kommunikere med intet mere end bevægelsen af deres kroppe og deres lyst til at bevæge sig til musikkens rytme. Musik giver os chancen for at møde nye mennesker uden at skulle snakke og udtrykke os selv uden at sige et enkelt ord.
Her vil vi præsentere de psykologiske fordele ved dans for vores krop og for vores sind.
Dans for at udvikle kreativitet
Når vi giver vores krop mulighed for at bevæge sig til musikken, får vores sind mulighed for at arbejde frit. Vi har ikke behov for et sprog. Alt, vi har behov for, er at føle og udtrykke os selv fysisk. Dørene til spontanitet og kreativitet åbner sig og nye veje venter. Vi finder nye svar på vores problemer, vores sind bevæger sig nye steder hen.
Peter Lovatt, leder af Dance Psychology Laboratory ved Hertfordshire universitet, har foretaget en undersøgelse, som bekræfter, at dans hjælper hjernen med at finde nye måder at tænke på og med at skabe nye nerveforbindelser.
Dans til at forbinde dig til dit indre
Dans giver os mulighed for at finde forbindelse til vores indre. Gennem dans kan vi udtrykke følelser, som vi ellers ikke har været opmærksomme på. Det befrier os fra de byrder, vi bærer rundt på. Det giver os chancen for at lære os selv at kende gennem et andet sprog.
Dans giver os imidlertid ikke kun mulighed for at oprette forbindelse til os selv. Dans har også et socialt aspekt og giver os chancen for at lære andre at kende. Dans forener mennesker af alle aldre og giver mennesker fra hele verden et fælles sprog. Frem for alt bringer det mennesker med forskellige smage og personligheder sammen, alle forenet af musik og rytme.
Dans forbedrer din sindstilstand og dit selvværd
Når du danser, er dit sind frit til at glemme alle dine problemer og fokusere på bevægelsen. Dans frigør også dopamin og serotonin – kemikalier, som reducerer stress og øger følelsen af lykke. Mange studier støtter hypotesen om, at dans kan lindre fysisk smerte, såsom hovedpine og rygsmerter. Den kan endda reducere depressionens symptomer.
Dans giver mulighed for at forene krop, sind og ånd, som forbedrer bånd og styrke selvværdet. Det fremkalder også mere selvtillid og tillid til andre, hvis det udøves med dansepartnere. Ved at give slip på hæmningerne og lade vores kreativitet styre på dansegulvet, åbner vi døre i os selv, som gør os i stand til at elske os selv lidt mere.
Psykologiske fordele ved dans: det hjælper din hjerne til at ældes langsommere
En undersøgelse udført af M. Joe Verghese (2003) påviste, at dans fremmer neutrale synapser, hvilket reducerer volumetab i hippocampus, der sker naturligt, som en del af det at blive gammel. Det hjælper med at beskytte hjernen i det lange løb. Denne forsker opdagede også i sine andre studier, at dans stimulerer det centrale nervesystem og hjeneaktiviteten.
Nu kender du mere til de forskellige fordele ved dans, at nyde musik og befrie dit sind. Det er en måde at beskytte din hjerne fra tidens påvirkninger. Tænk på dans som en mulighed for at være kreativ. Slip dine fødder fri. For musik og dans får hjertet til at slå.
“Menneskers sande udtryk er i dansen og musikken. Kroppen lyver aldrig.”
-Agnes de Mille-