3 smukke, kinesiske fabler, du bør kende
Mange kinesiske fabler er ikke skrevet ned. De bliver blot fortalt af folk. De repræsenterer en didaktisk måde at gennemgå hovedværdierne i orientalsk kultur, til de nyere generationer.
Ved denne lejlighed, vil vi frembringe 3 traditionelle, kinesiske fabler. Hver af dem fokuserer på at vise, hvordan værdier, og manglen på dem, frembringer visse konsekvenser. Her er de – nyd dem!
Havmågen og venlighed
I et gammelt kongerige, levede en velhavende og magtfuld mand, der elskede havmåger. Hver morgen, gik han hen og så på havet, som var nær hans fæstning. Han kunne stirre på de hvide fugle, der forbløffede ham, i timevis.
En dag, fandt han en havmåge på terrassen. Han var ret chokeret, og løb over for at kigge på den. Manden så, at den var skadet. Han tog den i sine arme, og bad sine læger om at helbrede den. Såret var ikke særlig dybt, og havmågen kom sig ret hurtigt. Manden var ekstatisk.
Havmågen betog ham så meget, at han besluttede sig for at underholde den. Han beordrede folk til at forberede den bedste mad til den: Fasan, eksotisk kød, lækre frugter og alle former for delikatesser.
Dog, spiste havmågen ikke noget. Manden forsøgte at få den til at spise maden, men det ville simpelthen ikke. Tre dage gik, og, som konsekvens, døde havmågen.
Dette er en kinesisk fabel, der lærer os, hvordan kærlighed nogle gange ikke er rigtig kærlighed, men kun selviskhed. Manden i denne historie troede, at havmågen ville kunne lide de samme ting som ham. Han fokuserede kun på sig selv, i stedet for det, som havmågen virkelig havde brug for.
Manden, der ikke længere kunne se
I oldtidens kongedømme, Qi, levede en mand, der havde en umættelig tørst for guld. Uheldigvis, var han meget fattig, og hans arbejde gav ham ikke mange penge. Han havde knap nok til at overleve. På trods af dette, fascinerede idéen om guld ham stadig.
Manden vidste, at adskillige købmænd havde smukke guldfigurer i deres markedsstande. Disse objekter ville altid hvile på smukke, fløjlsbløde tæpper. De rige mænd i byen ville gå derhen, for at observere dem. De købte dem nogle gange, og andre gange ikke.
Pludselig, fandt manden på en plan om at tage en af figurerne, der skinnede så fantastisk i solen. En dag, iklædte han sig sit bedste tøj og pynt, og tog hen til markedet. Han foregav at observere guldfigurerne, og pludselig tog han en og flygtede. Han blev fanget virkelig hurtigt.
De to vagter spurgte ham, hvorfor han besluttede sig for at stjæle denne i figur i fuldt dagslys, med hundredevis af vidner omkring ham. Han fortalte dem, at han ikke engang tænkte på disse ting. Han tænkte blot på at få fat i guldfiguren, det var det. Dette er en af de kinesiske fabler, der taler om den blindhed, der kommer med grådighed.
Manden, der var besat af drager – den sidste af vores kinesiske fabler
Der var en mand, der var besat af drager. Han beundrede deres form og den måde, de så ud på. Han kunne blive meget opstemt af at kigge på billeder af dem, spy ild gennem deres munde og slå alle deres fjender ihjel.
Denne mand var så besat af drager, at han huskede enhver historie, der omtalte dem. Han havde også gigantiske drager malet på alle vægge og lofter i huset. Hans hus lignede et tempel dedikeret til drager.
En nat, da han mindst ventede det, brød et dragehoved ind gennem et af vinduerne i huset. Uden at give manden tid til at reagere, begyndte dragen at spy ild over hele stedet. Derfor, løb manden væk og begyndte at skrige. Dette er en af de kinesiske fabler, der lærer os at elske konkrete realiteter i stedet for dem, vi skaber i vores sind.
Kinesiske fabler er ret charmerende, fordi de viser os, hvor vigtige sociale værdier er.