Yacouba Sawadogo - Manden, der overvandt Sahara
Yacouba Sawadogo behøvede ikke en univesitetsgrad eller nyhederne til at fortælle ham, at klimaet var under forandring. Han bor i Burkina Faso, der er et land, som grænser op til Sahara-ørkenen. Han bemærkede, at det regnede mindre og mindre hvert år. Han bemærkede også, at manglen på regn påvirkede afgrøderne.
Denne geniale mand bor i et område, der kaldes Sahel. Denne region ligger mellem Sahara og den sudanesiske savanne. Det er et område med et ustabilt klima, der nogle gange udløser dramatisk hungersnød. En særlig hungersnød opstod mellem 1968 og 1974. I enden af denne begyndte Yacouba Sawadogo sin rejse.
Det globale samfund anerkendte ikke Sawadogo før meget senere, i 2018, hvor han vandt Right Livelihood Award, der nogle gange kaldes den “alternative Nobel-pris”, for hans kamp for at forbedre menneskeheden. Dernæst kom det stille og vidunderlige arbejde, han gjorde for hans folk og jorden, endelig frem i lyset.
Yacouba Sawadogo og Sahara
Alle kender til Sahara-ørkenen. Den har været et sted for legender i tusindvis af år. Det, mange folk ikke ved, er dog, at indbyggerne på de nordlige og sydlige kanter af ørkenen har formået at finde en måde at leve der på og starte samfund, der konstant kæmper mod ørkenens styrke.
I det 20. århundrede steg befolkningstallet i Afrika, og en bølge af udenlandske forretninger (primært mine- og udvindingsfirmaer) ankom til de afrikanske kyster. De ændrede økosystemets naturlige cyklus. Dette havde den største og mest øjeblikkelige indflydelse på lande i Sahel-zonen, inklusiv Burkina Faso, hvor Yacouba Sawadogo er fra.
I de sene 60’erne begyndte ørkenen igen at få grund i Burkina Faso. Sandet trængte ind på frugtbar jord, og sult blev et almindeligt problem. De fleste folk, der borde der, besluttede sig for at flygte, fordi de troede, det var en tabt kamp. Sawadogo havde dog en anden strategi. Han besluttede sig for at blive og kæmpe mod ørkenen.
Yacouba Sawadogo trak på oldgammel viden
Når ørkenspredning truer et område, er løsningen som regel et udtømmende studie med en specialiseret diagnose efterfulgt af implementeringen af sofistikerede, vidtrækkende strategier til at omvende processen. I Burkina Faso havde de dog ikke specialister, højprofilerede studier eller millioner af dollars til at investere i dette projekt.
Heldigvis for hans samfund (og planeten) stoppede det dog ikke Yacouba Sawadogo i at forsøge. Han og en ven ved navn Mathiew Ouédraogo begyndte at lave deres egen forskning.
De besluttede sig for at kigge på viden fra deres forfædre, så de kunne finde løsninger på deres moderne krise. I denne region havde folk dyrket afgrøder i mange år. Derfor var traditionel viden rig på metoder til at bekæmpe ørkenspredning.
De to drømmere besluttede sig for at gøre brug af to oldgamle teknikker til at genetablere jorden. Den første kaldes cordons pierreux, der involverer at lave linjer af sten på størrelse med knytnæver på marken, der skal hjælpe med at fange regnvand og holde det der længe nok til, at det har tid til at synke ned i jorden.
Den vindende teknik
Den anden metode var en anden traditionel landbrugsteknik kaldet Zaï-huller. Det involverer at grave huller ved siden af plantede frø for at forsyne planten med fugt. Sawadogo udviklede adskillige innovationer til den traditionelle teknik, hvoraf en af dem var at grave større huller.
Han fik også idéen med at fylde hullerne med organisk materiale, såsom gødning, blade, små grene og grøntsagsrester. Han indså det måske ikke på dette tidspunkt, men denne beslutning var formentlig det, der ultimativt gjorde projektet succesfuldt.
En uventet konsekvens af at komme organisk materiale i hullerne var, at det tiltrak termitter. De tunneller, som termitterne gravede i marken, hjalp faktisk med at bryde jorden yderligere og gøre den mere medgørlig for plantelivet.
Med andre ord var termitterne ansvarlige for den manglende brik til puslespillet. Takket være termitterne blev jorden blødere og bevarede mere fugt. Derfor begyndte planterne at vokse.
Sejr over ørkenen
Mere end 40 år skulle der gå, før verden kendte til Sawadogos utrolige kamp for at genskabe livet i ørkenen. I dag har han reddet mere end tre millioner hektar land, hvor han har forvandlet tidligere sterilt land til frugtbar jord.
På trods af hans utrolige bedrifter var Sawadogo ikke tilfreds. Da han indså, at de traditionelle metoder virkede, begyndte han at undervise alle i dem, der gerne ville lære. Han har brugt år på at rejse fra landsby til landsby på sin motorcykel. Hvor end, han tager hen, underviser han i vitalt afgørende strategier til samfundene der.
Yacouba Sawadogos arv i hans samfund er uvurderligt. Vi kan lære mange vigtige lektioner fra hans historie. Han lærer os aldrig at give op, lige meget hvor svære tingene end ser ud. Han er også et perfekt eksempel på, at onesize-løsninger som regel ikke er de bedste, og almindelig fornuft og selvtillid kan få dig meget langt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Puig, J. (2019). Sensibilidad por el medio ambiente y cristianismo. Scientia et Fides, 7(1), 73-96.
