Vi bliver vrede, når vi mister kontrollen over os selv

Vrede er ikke altid en dårlig ting. Vreden har et formål ligesom alle andre følelser. Men der er en meget lille grænse mellem velhåndteret vrede og raseri.

Det er denne sidstnævnte, mere negative facet, som vi vil diskutere længere nede. Dette er, når vi viser den mørkeste side af os selv. Når vi er vrede, får vi en frivillig reaktion – og derfor undgåelig – når vi provokeres. Ingen gør os vrede, vi bliver vrede.

Den vrede, der fører til raseri, forvirrer os

Vrede er ikke længere positiv, når den bliver giftig på grund af mangel på kontrol, som vi ellers kunne have over den. Når man stopper med at have kontrol, og man giver denne til vreden, så starter problemerne. Denne følelse invaderer os og slører vores fornuft. 

Den kan sløre vores fornuft til en sådan grad, at vi mister os selv i diskussionen og kommer på afveje. Vi glemmer de rigtige grunde til, at vi følte os generet. Vrede og raseri bliver guider for vores følelser. Og dette gør det muligt for os at handle forkert.

Vi fortryder nogle gange vores ord og får sagt tingene på en skidt måde. Vi begår fejlen med at vokse fra hinanden til fordel for arrogance og selviskhed. Vi lytter ikke til andre og ser kun vores egen navle. Kort sagt vil vi, når vi er vrede, kunne finde os selv i en position uden rigtigt at vide, hvordan vi havnede der eller hvorfor. Det er et sted, vi heller ikke har lyst til at være. 

Stol på muligheden for, at der findes en anden måde

Hvad gør vi så? Spørgsmålet dukker op, når vi bliver opmærksomme på, at den negative side af vrede er svær at neutralisere. Så vi bliver nødt til at kunne stole på, at der findes en anden måde at forstå situationer på. Grundet visse omstændigheder – som konstant stress – kan vi blive vrede fra tid til anden. Om vi så befinder os i denne situation eller i en anden, så er én mulighed at lede efter værktøjer, der forbereder os psykisk og følelsesmæssigt på en konflikt.

Det vigtige er at vide, at op til et vist punkt så kan der ske noget, der forandrer os. Det bør vi acceptere som en mulighed. Konflikter holder ikke op med at eksistere, ligesom følelseen af irritation, som kommer bag på os, når vi oplever sådan en situation.

At kende vores svage punkter – dem, der skader os – vil hjælpe os med at håndtere dem, når det bliver nødvendigt. Til dette formål kan vi finde lettelse ved at skrive eller lukke dampen ud ved hjælp af yoga. Vi kan også dyrke et mere positivt syn på verden og bruge humor som vores bedste våben, osv.

Den paradoksale mangel på kontrol af det ukontrollerbare

Som vi nævnte ovenover, så vil der i en konflikt med en anden person være en handling-modhandling situation, og hvor det er svært at styre os selv. Men vi sagde også, at herren over vreden findes inde i os. På denne måde ser vi, at vi hver især er herren over vores egne følelser, attituder. Og paradoksalt nok, så klarer vi ikke at kontrollere os selv. 

På den ene side virker det, som om der findes mennesker, som er mere disponerede til at blive vrede på andre. De hidser sig op på en mere intens måde end de fleste (de råber, viser deres dårlige humør og fornærmer andre med lethed). På den anden side er det normalt at bruge vrede til at udtrykke andre negative følelser, som anses af samfundet for at være værre end vrede, såsom misundelse.

Vi begår fejl. Vrede er en del af vores menneskelige natur, men det gavner os at kunne kontrollere os selv. Herren over vores opførsel skal ikke være andre end os selv. Opsummeret, så er det bedst at undgå vrede og dens synonymer, som alle stammer fra frustration.