Hvordan venskaber udvikler sig i livet

Venskaber ændrer sig med tiden. De påvirkes af den enkelte persons evolutionære udvikling. Med det sagt, må vi ikke glemme, at det er et subjektivt koncept. Hver person har sin egen idé om, hvad venskab er, ud fra en masse variabler.
Hvordan venskaber udvikler sig i livet
Alejandro Sanfeliciano

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alejandro Sanfeliciano.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Venskaber spiller en grundlæggende rolle i vores liv. Vi ville alle gerne have følsomme, betydelige forhold til mennesker, vi kan stole på. Vi har brug for andre mennesker til at udvikle os og få et godt liv. Men hvad er venskab egentlig? Venskaber udvikler sig i løbet af livet, men hvordan?

Ifølge Sternbergs teori er venskab et følelsesmæssigt forhold baseret på tillid og forpligtelse. Dog er det forskelligt fra person til person, hvad vi tænker om venskaber. Det er det på grund af konstruktive faktorer, der spiller ind på selve konceptet om venskab. Hver persons egen mening har en betydelig påvirkning og ændrer på de kriterier, der definerer venskab.

Generelt set, mener voksne mennesker, at venskab ikke er et envejsforhold. De fleste mener, at det skal være gensidigt. Venskab omfatter gensidig psykologisk tilfredsstillelse. Vi kategoriserer denne tilfredsstillelse ud fra forståelsen for begge parters følelser og tanker. Omvendt, har børn meget anderledes idéer om venskab. Herunder vil vi tale om, hvordan venskaber udvikler sig i løbet af livet.

Hvordan venskaber udvikler sig

Ifølge Damon og Fuentes kan venskaber inddeles i forskellige faser, der hver har specifikke karakteristika.

Spædbørns venskaber

Her mener vi i perioden fra 0-2 år. I denne fase er det svært at tale om deciderede venskaber, men vi oplever de første tilnærmelser til et socialt liv. Forskning viser, at små børn starter og vedholder flere interaktioner med personer, de kender, end med personer, de ikke kender. Denne præference hentyder til, at børn har tillid til mennesker, de kan genkende.

Derudover foretrækker børn at interagere med personer, der er ligesom dem, de har haft positive oplevelser med. Hvis de har haft negative oplevelser med en person, forsøger de at undgå lignende personer. Derfor kan man tale om begyndelsen på venskaber, hvor barnet vælger, hvem de vil lege med og åbne sig for.

Små børn begynder at vise tegn på socialt liv meget tidligt

Venskaber i børnehaven

Denne periode omfatter børn fra 2-6 år; årene inden, de starter i skole. I denne alder kan børn forstå og vurdere venskaber fra et egocentrisk synspunkt. De adskiller ikke deres eget perspektiv fra andres perspektiv. Det er, fordi de endnu ikke har udviklet empati.

Derfor er disse venskaber karakteriseret af ustabile møder. Personlige konflikter ses ofte og kan hurtigt føre til et venskabs afslutning. Generelt er børn venner med dem, der bor tæt på, eller med klassekammerater. Opsummering: Ustabile forhold baseret på nærhed. I det store hele bliver børnenes venskaber kontrolleret og styret af forældre og pædagoger i denne alder.

Venskaber i skolen

Denne fase starter, når børnene begynder i skole, og slutter, når de rammer teenageårene; fra 6-12 år. Disse venskaber er karakteriseret ved opretholdelse af venskab af samarbejde og gensidig hjælp.

I denne alder begynder børn at forstå hinanden. De dropper deres egocentriske syn på venskab. De vælger venner, som viser sympati og bekymring for deres behov og krav.

Børns koncept af venskaber udvikler sig meget i alderen 2-6 år

I denne fase udvikler konceptet for venskab sig til at være meget lig den måde, voksne tænker på venskab. Disse venskaber varer ofte længe. Hvis børn vedholder venskaber fra denne fase indtil ungdommen, kan de opbygge et meget tæt og stærkt følelsesmæssigt bånd.

En teenagers venskab

Denne periode starter omkring 12-årsalderen og varer, indtil de 18 år. Unge deler samme koncept for venskab som voksne. De ser venskab som et langvarigt forhold baseret på gensidig forståelse. Hengivenhed og følelser spiller en primær rolle.

I denne fase bliver venskaberne meget dybere. Venner begynder at udtrykke loyalitet, tillid, intimitet og oprigtighed. Vennerne vælges på baggrund af psykologiske karakteristika og fælles interesser og hobbyer.

Fra ungdommen og resten af livet beriges venskabet af et væld af delte oplevelser. Distance og lejlighedsvise konflikter betyder mindre i forhold til, om forholdet skal fortsætte.

Ifølge denne klassificering ændrer venskaber sig med tiden.  De påvirkes af den enkelte persons evolutionære udvikling. Med det sagt, må vi ikke glemme, at det er et subjektivt koncept. Hver person har sin egen idé om, hvad venskab er, ud fra en masse variabler. Det vigtige er at forstå, hvad venskab betyder for dig, så du kan relatere til andre mennesker på en god og tilfredsstillende måde.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.