At være alene kan gøre dig til en glad person

At være alene kan gøre dig til en glad person

Sidste ændring: 01 januar, 2018

Hvis vi skulle tegne et kort over følelser og situationer, ville vi indse, at for mange mennesker er det, at være alene, og tristhed en tæt del af deres liv. Dette drejer sig ikke kun om ensomhed hos den person, som selv er ensom. Men det er også meget normalt at have medlidenhed med nogen, som virker isolerede.

Dog er intet længere fra sandheden. At være alene kan kun forstås som en byrde, når det er pålagt; når en person ønsker støtte fra et socialt netværk, men ikke får det. Denne ensomhed har meget mere at gøre med det naturlige behov for at beskrive, snakke og fortælle en del af vores historie.

Det er derfor, det er ødelæggende for ældre mennesker. De føler, at de har akkumuleret visdom, som de har behov for at dele. Det er derfor, de er så taknemmelige, når bare vi bruger vores tid sammen med dem. Den bedrøvelse, der kommer med pålagt ensomhed, har også meget at gøre med tiden, og den følelse af, at vi måske ikke er værdifulde nok for nogen til at bruge deres tid sammen med os længere.

I den anden ende af skalaen er der dem, der vælger at være alene; behovet for at flygte fra social larm. Behovet for at distancere os selv for at få klarhed. For alt, som vi var for tæt på, føltes sløret. Denne form for ensomhed er det, der gør os uafhængige og giver os ressourcerne til at nyde og føle os hele, kun afhængige af os selv.

“At være alene er skæbnen for alle store sjæle.”

Arthur Schopenhauer

Du kan gøre, hvad du vil, når du vil

Hvis du er en person, som nyder ensomhed og bor alene i dit hus, så er du sikkert vant til at være den person, du bekymrer dig mest om. Måske afvejer du endda lige nu fordelene ved at være alene, med fordelene ved et liv delt med en anden.

Kvinde sidder i lænestol med kop og nyder at være alene

Du tænker helt sikkert på, hvordan du nu bare kan lægge planer, ikke skulle forklare dig til nogen og kan tage spontane beslutninger. På den anden side er der en sikkerhed, som man får ved at have en betingelsesløs støtte og et velvære, som kommer fra at dele eller være i stand til at delegere nogle af husets ansvarsopgaver ud.

Der er nogen mennesker, hvor denne daglige ensomhed bare er en midlertidig situation, og andre, som vælger den for evigt. Det vigtigste er, at det dit valg, om du er del af den ene eller den anden gruppe. Og ikke en virkelighed, som du bliver nødt til at forme, fordi du ikke har muligheden for at leve anderledes.

Du vil være i stand til elske dig selv før nogen anden

De siger, at ensomhed hjælper dig med at modnes som person. Det hjælper dig med at lære dig selv at kende. Men husk på, at dette ikke gælder, hvis du dykker for dybt ned i den følelse af, at du ikke kan komme af med din ensomhed og begynder desperat at lede efter en vej ud.

“Hvorfor undgår vi generelt at være alene? Fordi det kun er få, som kan finde selskab i sig selv.”

Carlo Dossi

Hvis du har lært at være i dig selv, tage dig af dig selv, acceptere dine styrker og dine svagheder og i sidste ende elske dig selv, er du på rette vej til at finde ægte lykke. Det er, fordi du ikke er afhængig af at have eller ikke at have et romantisk forhold for at opnå den. Det perfekte forhold burde være det, du har med dig selv. Glem ikke, at fra dette forhold udspringer forholdet til andre.

Dyrk de gode venskaber ved at være alene oftere

Hvem siger, at ensomhed er lig med at være isoleret, eller ikke have venner? Det kan ikke være mere usandt! Ensomhed er evnen til at leve på din måde, og det er ikke i konflikt med at have gode venner, som forstår dig, elsker dig, respekterer din måde at leve på og gør dig glad.

Fire veninger sidder sammen med håret flettet sammen

Og når du vælger at være alene, kommer mulighederne for at møde nye mennesker, fordi du er gået i gang med nye aktiviteter uden andre nødvendigvis skal være med. Mennesker, som deler din smag, kommer til at berige dit liv.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.