Unges mentale sundhed er i krise
Unges mentale sundhed er i krise. Det fremgår af de seneste tal, som viser, at selvmord er den fjerde vigtigste dødsårsag blandt unge mellem 15 og 19 år. Desuden lider en ud af syv unge mellem 10 og 19 år af en eller anden form for psykisk lidelse.
Faktisk lider 14 % af de unge i denne aldersgruppe af en eller anden form for psykisk lidelse. Det betyder, at 86 millioner unge mellem 15 og 19 år og 80 millioner unge mellem 10 og 14 år lider af denne type forstyrrelser. Dette bekræftes af officielle data fra WHO.
Men hvilke risici er der forbundet med ringe mental sundhed i denne vigtige fase af livet? Hvordan kan vi hjælpe unge med at forbedre deres mentale sundhed? Hvad kan vi gøre som fædre, mødre, pædagoger og specialister? Lad os finde ud af det.
Unges mentale sundhed er i krise
Unges mentale sundhed er i krise. Det er vores ansvar at hjælpe dem. De er mindreårige, som, selv om de er praktisk talt selvstændige, fortsat er vores ansvar.
De tre største mentale sundhedsproblemer blandt unge er depression, angst og adfærdsforstyrrelser. Det er alarmerende, at en ud af syv unge mellem 10 og 19 år lider af en psykisk lidelse. Desuden er der en tendens til, at disse lidelser i vid udstrækning fortsætter uden at blive anerkendt og behandlet.
Risiko for andre problemer
Ifølge WHO er unge, der lider af visse psykiske lidelser, også mere sårbare over for at lide af:
- Social udstødelse.
- Diskrimination.
- Stigmatiseringsproblemer (som påvirker deres villighed til at søge hjælp).
- Uddannelsesmæssige vanskeligheder.
- Risikoadfærd.
- Dårligt fysisk helbred
- Krænkelser af menneskerettighederne.
Ungdomsårene: En afgørende periode
Ungdomsårene er en kompleks fase. Det er også en sårbar tid og en afgørende periode for udviklingen af følelsesmæssige og sociale vaner, som er afgørende for at nyde en god balance og mental sundhed. Vaner som f.eks:
- Indførelse af sunde søvnmønstre.
- Regelmæssig motion.
- Udvikling af færdigheder til at opretholde interpersonelle relationer.
- Håndtering af vanskelige situationer og løsning af problemer.
- At lære at håndtere følelser.
For at opnå disse har barnet brug for et gunstigt miljø og for at blive beskyttet af sin familie, skolen og samfundet i almindelighed, uanset om han eller hun lider af en psykisk lidelse eller ej. Men hvis den unge også lider af en psykisk lidelse, bliver situationen mere kompleks. Det er her, at de førnævnte risici opstår. Så hvad kan vi gøre ved det?
“Ungdomsårene er en sammentrækkende faktor mellem barndom og voksenliv”.
-Louise J. Kaplan-
Hvad kan man gøre for at fremme unges mentale sundhed?
Hospital Sant Joan de Déu (Spanien) har sammen med Faros og Childhood Observatory udarbejdet en vejledning med titlen Una Mirada a la Salud Mental de Los Adolescentes (Et blik på unges mentale sundhed). Den indeholder en række eksempler på adfærd til at forbedre mental sundhed. Her er de vigtigste:
1. Forstå, at deres hjerne ændrer sig
I løbet af ungdomsårene omstruktureres hjernens kredsløb, der dannes nye forbindelser, og andre forsvinder. Det er vigtigt at kende til disse ændringer for bedre at kunne forstå og ledsage unge i deres forskellige adfærdsmæssige og følelsesmæssige processer og ændringer osv. Det skyldes, at hjernen, adfærd og følelser hænger sammen.
2. Netværk
Samarbejde er vigtigt. Forældre, uddannelsescentre og specialister skal kommunikere og arbejde sammen for at lette de unges (med eller uden psykiske problemer) overgang til voksenlivet. Derfor er det vigtigt at skabe netværk og tilskynde til kommunikation mellem de forskellige miljøer for de unge for at hjælpe dem med at koordinere og løse deres tvivl osv.
3. Døm dem ikke
Vi skal ledsage vores unge børn, studerende eller klienter, både i deres succeser og fiaskoer. Vi skal også hjælpe dem med at håndtere deres vanskeligheder og ledsage dem i deres beslutningstagning.
Hvis en psykisk lidelse viser sig, skal de føle, at der er nogen ved deres side, som ikke dømmer dem og kun lytter til dem. I den slags samtaler skal vi forklare dem, hvad der sker med dem, og spørge, om de ønsker at søge hjælp udefra.
4. Frem kvalitetskommunikation
Kommunikation med unge er afgørende, og den skal være af god kvalitet. Derfor bør man anvende en kommunikationsstil, der er baseret på aktiv lytning. Vi skal vise os som fleksible og tilgængelige og lytte med empati og ubetinget accept.
Vi må ikke dømme dem. Tværtimod skal vi værdsætte det faktum, at de forklarer os, hvad der sker for dem, eller at de beder om hjælp osv.
5. Håndter deres brug af nye teknologier
Nye teknologier har en ubestridelig indvirkning på unges mentale sundhed. En artikel blev offentliggjort i Computers in Human Behavior (Rial et al., Universidad Santiago de Compostela 2018) og citeret af Unicef.
I artiklen anslås det, at 18,2 procent af brugerne af nye teknologier i alderen 12-17 år gør problematisk brug af dem. Af dem var 20,1 procent i aldersgruppen 14-15 år og 23,4 procent i aldersgruppen 16-17 år.
De anslog endvidere, at mindst én ud af fem mindreårige i Spanien gør problematisk brug af internettet. Derfor er det vigtigt, at vi bruger de nye teknologier med omtanke og går foran med et godt eksempel. Vi bør ikke forbyde unge at bruge dem, men vi bør begrænse dem. Vi skal nemlig træne og hjælpe vores børn med at tilegne sig de rette sociale færdigheder.
6. Bed om professionel hjælp til at håndtere unges mentale sundhed
Psykologisk (og nogle gange også psykiatrisk) støtte er afgørende for en passende tilgang til psykiske lidelser i ungdomsårene. Det er vigtigt at bede om hjælp, men vi skal vide hvornår. Det bør være, når symptomerne er af betydelig intensitet og varighed, deres præstationer ændrer sig, eller der er adfærd eller ubehag, der forstyrrer deres dagligdag.
7. Frem en sund livsstil
Det er vigtigt, at unge opretholder et sundt liv med en god ernæringstilstand, en sund livsstil, regelmæssig udøvelse af sport og en god mængde og kvalitet af søvn osv. Alle disse foranstaltninger vil fremme den normale udvikling af deres kognitive og adfærdsmæssige processer.
Unges mentale sundhed er på spil
Selv om det er rigtigt, at tallene for psykiske lidelser er steget i alle grupper efter pandemien, er unge en af de grupper, der er steget mest. Disse drenge og piger befinder sig på et virkelig vigtigt stadium i deres udvikling, og vi må aldrig bagatellisere tallene vedrørende deres psykiske lidelser.
Vi skal være bevidste på et socialt plan om, at mental sundhed er vigtig. Vi bør fordømme manglen på sociale politikker, hvor menneskers mentale sundhed prioriteres, og dermed lette adgangen til gode fagfolk, der kan ledsage vores børn i deres overgang til voksenlivet.
Lad os handle for at sænke disse tal for selvmord og lidelser blandt unge. Vi er nødt til at tale om det (og andre mentale sundhedsproblemer) og forhindre, at det bliver et tabu. Vi ønsker ikke, at de unge mennesker isolerer sig selv i en sådan grad, at de ikke føler sig i stand til at vove sig ud. De har brug for vores hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- OMS: CIE-10. (1992). Trastornos Mentales y del Comportamiento. Décima Revisión de la Clasificación Internacional de las Enfermedades. Descripciones Clínicas y pautas para el diagnóstico. Organización Mundial de la Salud, Ginebra.
- Redorta, J., Alzina, R. B., & Galdós, M. O. (2006). Emoción y conflicto: aprenda a manejar las emociones.