En undersøgelse af ekstremisme og dogmatisme
Ekstremisme og dogmatisme er fænomener, der har været til stede siden historiens begyndelse. Faktisk ligger disse adfærdsmønstre til grund for mange sociale og kulturelle tragedier. Det skyldes, at de motiverer til intolerance.
En gruppe forskere fra Royal Society satte sig for at undersøge de træk, der kendetegner mennesker, som angribes af ekstremisme og dogmatisme. Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society B i 2021.
Forskningen blev ledet af eksperter fra University of Cambridge (Storbritannien). Formålet var at finde de kognitive og personlighedstræk, der gør det muligt at forudse dogmatisk/ekstremistisk adfærd.
“Ekstremisme er blot et af de navne, der ofte anvendes på voksne børnehaver .”
-Fernando Aramburu
Mennesker, der praktiserer ekstremisme og dogmatisme, er ofte impulsive.
Undersøgelsens resultater vedrørende ekstremisme og dogmatisme
Forskerne, der undersøgte ekstremisme og dogmatisme, opdagede, at der var to store grupper af træk, der definerede mennesker, som udviste denne adfærd. Førstnævnte er forbundet med personlighed og sidstnævnte med ubevidst kognition. Med andre ord den måde, hvorpå hjernen opfanger og behandler grundlæggende information fra omgivelserne.
Ifølge forskerne er det første træk, der definerer denne type person, dårligere arbejdshukommelse. Det betyder, at deres korttidshukommelse eller midlertidige lagring af information er mindre effektiv end hos personer med en mere fleksibel tankegang.
Desuden blev det konstateret, at de havde reducerede “opfattelsesstrategier”. Disse henviser til den måde, hvorpå hjernen behandler opfattelsen af skiftende stimuli som f.eks. form og farve. Tilsyneladende foregår dette langsommere hos ekstremistiske og dogmatiske mennesker.
Eksperterne fandt også ud af, at de, der ofte udviser ekstremistisk eller dogmatisk adfærd, normalt er mere impulsive. Faktisk har de ofte en tendens til at være sensationssøgende. Derfor har de en tendens til at udvise langsommere perception, men større impulsivitet i deres adfærd.
Andre faktorer
Forskningen, der ledes af Dr. Leor Zmigrod fra University of Cambridge, citerer også tidligere undersøgelser. I disse blev der lagt særlig vægt på demografiske faktorer. På baggrund af oplysninger fra personer, der havde begået massakrer, blev det nemlig fastslået, at de gennemsnitlige aggressorer var midaldrende mænd med et højt testosteronniveau, som var ofre for social udstødelse.
Forskerne henviste også til en undersøgelse foretaget af Dr. Trevor Robbins i 2018 vedrørende holdninger, der er forbundet med ekstremisme og dogmatisme. I denne undersøgelse blev det konstateret, at personer med ekstremistiske og dogmatiske holdninger og adfærd havde en let reduceret strategisk informationsbehandling. Desuden oplevede de følelsen af, at belønninger mister værdi, når de forsinkes.
Det vurderes, at denne forskning øgede evnen til at forudsige ekstremisme og dogmatisme hos mennesker. For ekstremisme blev der forudsagt en stigning på 32,5 procent. Mens det for dogmatisme var 23,6 procent. Som du kan se, var det ikke nogen stor forbedring.
Bearbejdningen af strategisk information er nedsat hos ekstremistiske og dogmatiske mennesker.
Andre tilgange
Fænomenerne ekstremisme og dogmatisme var allerede blevet behandlet af psykologien ved andre lejligheder. En af de mest bemærkelsesværdige bestræbelser var faktisk den indsats, der blev udført af psykologen Erich Fromm i hans værk “Frygten for frihed“. I denne bog fastslog han, at frygt og usikkerhed fører til ønsket om idéer eller autoritære løsninger.
Fromms arbejde var baseret på erfaringerne med nazismen. Det kunne dog sagtens udvides til andre lignende begivenheder, hvor ekstremisme og dogmatisme hersker hos både individer og samfund. Ønsket om vished, kontrol og elementer, der nærer personlig og social stolthed, er faktorer, der nærer disse fænomener.
Ud fra dette perspektiv ligger der bag ekstremistiske og dogmatiske tanker et behov for vished. Dette forstærkes af mangler i udviklingen af personlig og social autonomi. Som man kan se, giver Royal Society’s undersøgelse bestemt nye elementer til forståelse af disse fænomener. Den forklarer dem dog ikke fuldt ud.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Zmigrod, L., Eisenberg, I. W., Bissett, P. G., Robbins, T. W., & Poldrack, R. A. (2021). The cognitive and perceptual correlates of ideological attitudes: a data-driven approach. Philosophical Transactions of the Royal Society B, 376(1822), 20200424.
