Underbevidste budskaber i musik: Myte eller realitet?
Spørgsmålet omkring underbevidste budskaber i musik begyndte at få betydning i de tidlige 1970’ere. Adskillige religiøse bevægelser forsikrede folk om, at underbevidste buskaber var i stand til at påvirke folk ubevidst og ændre deres adfærd. Det er stadig kontroversielt i dag.
Spørgsmålet omkring, hvorvidt der er underbevidste buskaber i musik eller ej, har altid været indhyllet af kontroverser. For nogle, er det blot en myte. For andre, er det dog en uvigtig anekdote. Andre tror endda, at disse beskeder virkelig er i stand til at ændre folks adfærd og påvirke deres værdier.
Der er stadig ikke nogen definitiv konklusion, i henhold til underbevidste buskaber i musik eller i billeder. Faktisk er den tilgængelige data modstridende. Adskillige regeringer har forbudt denne form for beskeder. Forskellige forskere har dog fordrejet deres reelle effektivitet.
Denne problemstilling får ny opmærksomhed en gang i mellem. Med sikkerhed, har det skabt alt fra latter til stor bekymring. Nogle gange, bebrejder folk underbevidste budskaber i musik for at incitere til vold, praktisere satanisme eller tage stoffer. Er noget af dette virkelig sandt?
“Jeg så en subliminal reklameadministration, men kun i et kort øjeblik.”
-Steven Wright-
Noget historie
Underbevidste budskaber er designet til at trænge igennem under grænserne for normal opfattelse. Med andre ord, opfatter folk dem ikke bevidst, så de modtager dem, angiveligt, uden at indse det.
Folk har talt om denne form for beskeder så tidligt som for tusind år siden. Aristoteles påstod, at impulser kunne gå ubemærket hen, når folk var vågne, men de vender stærkt tilbage, når de sover. Ligeledes, talte Michel de Montaigne, O. Poetzle og senere Sigmund Freud også om denne form for ubevidste oplevelser.
Fremskridtene i teknologien har dog virkelig gjort det muligt at prøve nogle ting af. Ved det tyvende århundrede, var denne form for kommunikation faktisk mulig.
I 1957, udførte forskere et berømt eksperiment med underbevidste beskeder i billeder. Næsten et årti senere, fik The Beatles alle til at tale om underbevidste budskaber i musik eller “backmasking”.
Underbevidste budskaber i musik
Underbevidste buskaber i musik eller “backmasking” indsættes via en speciel indspilningsteknik. Nogen optager en lyd eller en besked baglæns på et bånd, der har til formål at blive spillet forlæns. Lytteren kan derfor kun bevidst høre beskeden, hvis de lyttede til den baglæns.
To store faktorer førte til underbevidste buskaber i musik. Den første kom fra “konkret musik” i Frankrig. Denne genre brugte lyde fra elektroniske instrumenter med lyde fra miljøet og kombinerede dem i et indspilningsstudie.
Den anden faktor var at bruge indspilningsbånd til at optage og bevare originale optrædener fra musikere. Dette gjorde det muligt for teknikere at kombinere, klippe, overspille og indsætte fragmenter fra den originale indspilning.
The Beatles, og i særdeleshed John Lennon, udførte en række eksperimenter med “konkret musik”. Herved, startede de et helt nyt kapitel i historien.
The Beatles’ syvende album inkluderede underbevidste buskaber. For første gang, var der en sang, hvor der var blevet indspillet ord baglæns. Den sang, “Rain”, kom ud i 1966.
Bandet ønskede at satirisere, eksperimentere og komme frem med nye lyde, og underbevidste beskeder var en fremragende måde at gøre det på. Herfra, var der mange kunstnere, der gjorde det samme. Underbevidste budskaber i musik blev derfor mere almindeligt.
Spørgsmål, der stadig hænger
Forudsigeligt, var der adskillige religiøse bevægelser, der begyndte at prædike mod underbevidste budskaber. Som et resultat heraf, opnåede urbane legender om dem også trækkraft. Mange folk lyttede til bånd baglæns og fandt skjulte betydninger. Størstedelen af deres påstande var dog blot vilde gæt.
Religiøse folk, i særdeleshed, beskyldte adskillige rockbands for at lokke unge folk til at tilbede djævelen, begå forbrydelser og tage stoffer. Debatten fortsatte med at rase indtil år 1985, hvor psykologerne, John R. Vokey og J. Don Read, udførte et eksperiment. De optog en salme fra bibelen, og de observerede reaktionerne hos lytterne.
Disse forskere konkluderede, at underbevidste buskaber i musik ikke har en effekt. I 1996, udførte C. Trappery 23 eksperimenter, som, basalt set, kom frem til de samme konklusioner.
Forskerne, Johan C. Karremansa, Wolfgang Stroebeb og Jasper Claus, fra Utrecht Universitet, udførte dog et nyt eksperiment i år 2006. De konkluderede, at disse beskeder, tilsyneladende, ændrer folks adfærd. Så, debatten fortsætter!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Navarro, A. B. B. (2005). El mensaje subliminal: tácticas de publicidad ilícita. In Información para la paz: autocrítica de los medios y responsabilidad del público (pp. 169-182). Fundación COSO de la Comunidad Valenciana para el Desarrollo de la Comunicación y la Sociedad.
