Fire typer af egenomsorg
Tager du vare på dig selv? Gør du noget for at bevare og forbedre dit fysiske, mentale og følelsesmæssige helbred? De forskellige typer af egenomsorg indebærer at tage ansvar for sig selv og indføre sunde vaner, der fremmer ens generelle velbefindende.
Dette er en proces, der er unik for hver enkelt person. Det indebærer at eksperimentere med forskellige teknikker og finde dem, der fungerer bedst for dig. Forskning offentliggjort i Informes Psicológicos hævder, at adfærd, der hjælper med at opretholde en fysisk, mental og følelsesmæssig balance, er en nyttig strategi for egenomsorg. Lad os se nærmere på dette emne nedenstående.
Typer af egenomsorg
Når du tager vare på dig selv, anvender du teknikker til at møde dine daglige udfordringer med større modstandskraft og tilfredshed. Og når du gør omsorg for dig selv til en integreret del af din rutine, bliver dit liv mere tilfredsstillende og meningsfuldt. Der findes forskellige typer af egenomsorg. Vi vil udforske dem her.
1. Fysisk
Regelmæssig motion og en afbalanceret kost øger frigivelsen af endorfiner. Det er neurotransmittere, der er forbundet med følelser af velvære, som det forklares i en artikel offentliggjort i CuidArte. Disse hormoner hjælper med at reducere symptomer på depression, angst og stress og forbedrer det generelle humør.
På samme måde påvirker sport og sund kost reduktionen af niveauet af kortisol, stresshormonet, ud over at forbedre blodgennemstrømningen og iltningen af hjernen. Det øger energien, koncentrationen og den mentale klarhed (Bonet et al., 2017). Her er nogle anbefalinger:
- Få nok søvn, og etabler en regelmæssig søvnrutine.
- Gå, løb, dyrk yoga eller enhver anden fysisk aktivitet, du kan lide.
- Hvis du har et stillesiddende job, så tag pauser i løbet af dagen, hvor du strækker ud og bevæger dig.
- Inkluder frugt, grøntsager, proteiner og fuldkorn i din kost. Begræns dit forbrug af forarbejdede fødevarer og sukker.
2. Emotionel
Ifølge bogen Principles and Practice of Stress Management (2021) er stresshåndteringsstrategier som meditation og dyb vejrtrækning også effektive værktøjer til egenomsorg og fremme af mental og følelsesmæssig sundhed.
Disse metoder hjælper med at berolige sindet og forbedre kroppens reaktion på stress, hvilket har en positiv indvirkning på det følelsesmæssige velbefindende. De bidrager også til, at du udvikler en større bevidsthed om dine følelser, tanker og behov, hvilket fremmer selvmedfølelse og selvomsorg. Her er nogle retningslinjer:
- Øv dig i afslapningsteknikker.
- Sæt sunde grænser i dine relationer, og lær at sige nej, når det er nødvendigt.
- Identificer og udtryk dine følelser på en sund måde. For eksempel gennem skrivning, kunst eller samtaler med dem, du stoler på.
- Udfør aktiviteter, der giver dig glæde og personlig tilfredsstillelse. For eksempel at lytte til musik, læse en bog, se en film eller dyrke en hobby.
3. Mental
Som sagt handler det ikke kun om et godt fysisk helbred, når man skal passe på sig selv. Mentalt velbefindende er også vigtigt. For at passe på dit sind skal du være opmærksom på følgende retningslinjer:
- Udvis taknemmelighed og fokuser på det positive.
- Sæt realistiske og tilpassede mål på daglig basis.
- Undgå overarbejde, og tag dig tid til at hvile og slappe af.
- Pas på din søvnhygiejne og hav en fast søvnrutine.
- Organiser dig og planlæg for at reducere stress og øge effektiviteten.
- Stimuler dit sind ved at løse gåder, spille brætspil eller lære noget nyt.
- Begræns din eksponering for nyheder og sociale medier, hvis du føler, at de påvirker dig på en negativ måde.
4. Socialt
Interpersonelle relationer og sociale aktiviteter spiller en grundlæggende rolle, når det handler om at passe på sig selv. At have nogen at dele sine oplevelser, bekymringer og resultater med giver en følelse af tilhørsforhold og følelsesmæssigt velvære.
Derudover hjælper deltagelse i sociale aktiviteter dig med at komme i kontakt med andre og undgå isolation. Faktisk bekæmper social interaktion ensomhed og dyrker følelser af glæde, tilfredshed og mening.
Start med at indarbejde små handlinger i din rutine, og tilpas dem efter dine personlige behov og præferencer. Her er nogle retningslinjer:
- Find støttegrupper eller online fællesskaber, der deler dine interesser eller erfaringer.
- Sæt grænser i dine relationer, så du har en balance mellem tid til dig selv og tid brugt sammen med andre.
- Deltag i aktiviteter i lokalsamfundet eller frivilligt arbejde, der giver dig mulighed for at interagere med andre og hjælpe til.
- Oprethold sunde sociale forbindelser. For eksempel via telefonopkald, videoopkald eller personlige møder med venner og kære.
At passe på sig selv betyder ikke, at man skal gøre alt på én gang. Det handler om at finde en balance, der fungerer for dig.
Hvad kan man gøre for at passe på sig selv på arbejdet?
Et af de miljøer, hvor det er nødvendigt at passe på sig selv, er arbejdspladsen. Du bruger trods alt en stor del af din tid på arbejdet, så det er vigtigt at implementere strategier, der opretholder dit velbefindende og forhindrer udbrændthed.
For at passe på dig selv på arbejdspladsen skal du etablere grænser, både med hensyn til din tid og dit ansvar. Vær ikke bange for at sige nej, hvis du er overbelastet, og sørg for at have masser af tid til at hvile og genoplade. Du er også nødt til at organisere og styre din tid ved at prioritere opgaverne. Du vil hurtigt opdage, at det øger din produktivitet.
Det er også en god idé at etablere en klar og åben kommunikation med dine kolleger, hvor du udtrykker dine behov, bekymringer eller ideer fra et konstruktivt perspektiv. Det reducerer stress og forbedrer dit arbejdsmiljø.
Dyrk også et sundt og positivt forhold til dine kolleger, og sørg for at deltage i sociale aktiviteter og samarbejdsaktiviteter. Og tilføj følgende til disse anbefalinger:
- Hold regelmæssige pauser. Disse korte øjeblikke fremmer dit fokus og reducerer træthed.
- Hold dit arbejdsområde rent, ryddeligt og behageligt. Gør det personligt med ting, der får dig til at føle dig rolig og tilfreds, f.eks. planter, billeder eller afslappende musik.
- Stimuler din professionelle udvikling. Se efter muligheder for vækst og tilfredsstillelse i din karriere.
- Øv dig i at afbryde forbindelsen. Sæt tid af til aktiviteter, der får dig til at slappe af og giver dig glæde, når arbejdsdagen er slut.
Hvert arbejdsmiljø er unikt, så det er vigtigt at skræddersy øvelserne til din specifikke situation.
Sådan anvendes de forskellige typer af egenomsorg i praksis
Der er visse teknikker, der giver dig mulighed for at udøve egenomsorg. En af dem er mindfulness. Det består i at være opmærksom på det nuværende øjeblik uden at dømme. Du bruger et par minutter om dagen på at meditere eller fokusere på dine fornemmelser, tanker og følelser.
Du bør også skabe en daglig eller ugentlig rutine, hvor du indarbejder faste vaner som at motionere, læse eller tage et afslappende bad. Faktisk skal du gøre det til en del af dit liv, der ikke er til forhandling, at du tager dig af dig selv. Automatiser handlinger som at tage dine vitaminer, drikke nok vand eller trække vejret dybt på bestemte tidspunkter af dagen.
Prøv at føre en dagbog, hvor du reflekterer over dine tanker, følelser og oplevelser. Skriv dine mål for egenomsorg ned, og hvordan du har det, når du har nået dem. Visuelle påmindelser eller alarmer på din telefon er også nyttige til at minde dig om, hvornår du skal udføre egenomsorg.
Derudover vil det motivere dig og minde dig om vigtigheden af at passe på dig selv, hvis du deler dine mål med dine venner, familie eller betroede kolleger. Sidst, men ikke mindst, vil det at lære at uddelegere og bede om hjælp, både på arbejdet og i privatlivet, mindske stress og frigøre tid, som du kan bruge på dig selv.
Fejr enhver præstation i forhold til at tage vare på dig selv. Anerkend din indsats, og beløn dig selv på en meningsfuld måde.
Konklusioner vedrørende de forskellige typer af egenomsorg
Husk, at det, der virker for én person, ikke nødvendigvis virker for en anden. Derfor er det vigtigt at lytte til din krop og dens behov og tilpasse egenomsorg, der passer til din situation og livsstil. Start med små tiltag i din rutine, og tilpas dem til dine personlige krav og præferencer.
Det vigtigste er at finde ud af, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas, prioritere det og forpligte dig til at gøre det til en integreret del af dit liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cancio-Bello Ayes, C., Lorenzo Ruiz, A., & Alarcó Estévez, G. (2020). Autocuidado: una aproximación teórica al concepto. Informes Psicológicos, 20(2), 119-138. https://revistas.upb.edu.co/index.php/informespsicologicos/article/view/200
- Cuevas Guajardo, L. (2015). Importancia de la producción de endorfinas para evitar estrés y síndrome metabólico. Revista CuidArte, 4(7), 6-13. https://www.revistas.unam.mx/index.php/cuidarte/article/view/69104
- Balbis Cabrera, M., Mur Villar, N., & Reyes Rivera, C. B. (2020). Perspectiva social del autocuidado en los pacientes con cáncer bucal. Humanidades Médicas, 20(1), 167-188. https://pesquisa.bvsalud.org/portal/resource/pt/biblio-1098278
- Bonet, J., Parrado, E., & Capdevila, L. (2017). Efectos agudos del ejercicio físico sobre el estado de ánimo y la HRV. International Journal of Medicine and Science of Physical Activity and Sport, 17(65),85-100. https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=54250121006
- Codella, Roberto. (2018). El ejercicio estimula la actividad del cerebro y desvía la atención por el azúcar. Salud(i)Ciencia, 23(1), 70-71. http://www.scielo.org.ar/scielo.php script=sci_arttext&pid=S166789902018000200011&lng=es&tlng=es.
- Lezcano, A. H., González, L. A., Torres, V. R., Largo, W. A. E., & Bustamante, A. R. (2020). El autocuidado como un componente de la salud mental del psicólogo desde una perspectiva biopsicosocial. Poiésis, (39), 149-167. https://revistas.ucatolicaluisamigo.edu.co//index.php/poiesis/article/view/3760
- Van den Bergh, O. (2021). Principles and practice of stress management. Guilford Publications.
- Vidal-Blanco, G., Oliver, A., Galiana, L., y Sansó, N. (2019). Calidad de vida laboral y autocuidado en enfermeras asistenciales con alta demanda emocional. Enfermería Clínica, 29(3), 186-194. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1130862118301116