Måder at koble af fra arbejdet og nyde sig selv

Du skal lære, at der findes andet i livet end dit arbejde.
Måder at koble af fra arbejdet og nyde sig selv
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 17 marts, 2020

Det sker helt uden, at vi bemærker det. Vores arbejde bliver det vigtigste i vores liv. Og inden vi egentlig er klar over det, er det det, som fylder vores hjerner, tid og følelser. Vi opdager, at vi ikke kan koble af fra arbejdet og bare nyde os selv.

Det er ligesom at blive fanget i en fælde uden udgange. Vi vil gerne hvile os og bruge mere tid på andre ting, men det er helt umuligt. At koble af fra arbejdet får os til at føle skyld og angst.

Lidt efter lidt begynder vi at føle, at der mangler noget. Indtil vi finder det, kan vi ikke finde ro. Det er en fælde. Det, som vi tror, vi mangler, har altid eksisteret indeni os selv. Men denne følelse holder os fra at koble fra.

Vi har en irrationel frygt for at vores skødesløshed vil få os til at miste vores job. Hvad skal vi gøre for at kunne koble af fra arbejdet? Disse fem idéer kan hjælpe dig.

Foretag dig noget behageligt for at koble af fra arbejdet

Først og fremmest skal du være klar over, at det ikke er en måde at leve livet på. Du negligerer de mennesker, som du holder af, og tilbringer al din tid med en latent angst. Dit liv føles meget begrænset og du oplever ikke rigtig nogle glæder i livet.

En god måde at koble af fra arbejdet er ved at lave en liste med 20 ting, som du engang kunne lide at lave. Du skal lave mindst en af disse aktiviteter hver dag.

Mand og kvinde løber ved stranden

Nyd og opfat: En måde at koble af fra arbejdet på

Nogle gange er den bedste måde at koble af fra arbejdet at genfinde et liv, hvor du involverer dine sanser. Du har helt sikkert glemt, hvordan du ser på visse ting, smager til noget og opfatter den verden, som du er en del af.

Start med at koncentrere dig om det, som du spiser. Duft til aromaen og mærk teksturen. Gør det samme med den musik, du lytter til, de landskaber eller den kunst, som du udfører, og de dufte, du kan opfatte.

Vi kommer til at opdage os selv igen, hvis vi husker, at vi skal interagere med omverden med vores fem sanser.

Kobl af fra teknologien

For mange er det helt umuligt at koble af fra teknologien. De kan simpelthen ikke leve uden deres mobiltelefoner eller uden at tjekke deres mail. Nogle folk kan endda føle sig helt paniske over, hvad der vil ske, hvis de skal være helt væk fra deres enheder. De vil tænke, at de kommer til at mangle noget helt afgørende i deres liv.

Prøv at slukke din mobil for at koble af fra arbejdet

At kunne slukke sin telefon eller sin PC er afgørende for at kunne koble af fra sit arbejde. Det kan virke som noget af det allersværeste, men når du først prøver det, er det ikke så slemt, som du tror.

Du vil blive overrasket over, hvor afslappende det kan være. Hvis du mener, at du ikke kan leve helt uden teknologien, så kan du i det mindste prøve at begrænse den tid, som du bruger bag skærmen eller på internettet.

Få en ny hobby

Nogle folk tror, at de vil falde helt ned i et dybt hul, hvis de skal koble helt af fra deres arbejde. Det skræmmer dem helt vildt. For dem findes der kun to slags virkeligheder. Den ene er deres arbejde. Den anden er intet, kun det uforudsigelige, kaotiske eller irrelevante.

For at kunne koble af fra sit arbejde er der ikke noget bedre end at få sig en ny hobby. Denne nye aktivitet vil blive en del af den anden virkelighed, hvor du før troede at intet eksisterede.

En ny hobby kan hjælpe dig med at undgå denne følelse af tomhed, som du oplever. når du er væk fra dit arbejdes forpligtigelser. Som tiden går, vil denne hobby helt sikkert hjælpe dig med at forstå, at der er andet i livet end arbejde.

Teknikker til afslapning

Ved at praktisere nogle teknikker til afslapning kan du også hjælpe dig selv. Hvis du føler, at det er umuligt at koble af fra arbejdet, så er det sikkert, fordi du er under en masse stress. Stress avler mere stress. Det er derfor, det er så vigtigt at stoppe op og stabilisere dine følelser for at kunne få din krop ind i en normal rytme igen.

yoga på et tag

Der findes mange effektive og interessante teknikker til afslapning såsom yoga eller meditation. Hvis du synes, det er for krævende i starten, så kan du prøve at afsætte tid hver dag til at trække vejret. Det tager omkring 15 minutter hver dag. Gør det til en vane og lad være med at slække på det.

At lære at koble af fra sit arbejde uden at føle skyld og angst er grundlæggende for vores fysiske og emotionelle sundhed. Fritid er noget værdifuldt, som vi aldrig må opgive. Livet består af mange lag, og vi snyder os selv for gode oplevelser, hvis vi kun koncentrerer os om vores arbejde.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.