Tvillingeforhold i filmindustrien
Sameksistens mellem tvillinger kan være temmelig specielt og spændende, hvilket er grunden til, at det er fantastisk materiale til at skabe drama- og komediefilm. Tvillingeforhold i filmindustrien er blevet en hel undergenre, fordi disse forhold er så bemærkelsesværdige og interessante.
Nogle af disse film viser særlige tvillingeforhold. Denne undergenre illustrerer alle mulige former for scenarier vedrørende denne type familiebånd. For eksempel, hvordan en tvunget adskillelse mellem søskende kan føles, konstante fysiske sammenlignelser og afhængigheden, som der kan være i forskellige situationer.
Her vil vi præsentere dig for tre ikoniske film, der viser tvillingeforhold. Vores mål er at illustrere nogle af de særheder, der er relevante for dette bånd. Lad os se på, hvad de er.
Forældrefælden, tvillinger adskilt ved fødslen
Denne film fra 1998 er ekstremt populær. En hel generation voksede op med denne film med Lindsay Lohan i hovedrollen. Skuespillerinden var kun 11 år gammel, da hun spillede tvillingerne, Annie og Hallie. Disse to piger blev adskilt på grund af deres forældres skilsmisse, kort efter de blev født.
De to søstre boede i forskellige lande. Annie boede i England og Hallie boede i USA, med et helt ocean imellem dem. Men ved et tilfælde møder de to hinanden på en sommerlejr i Maine, USA.
Under deres ophold på lejren finder tvillingerne på en plan med at føre deres forældre sammen igen. For at kunne gøre det skal de bytte pladser med hinanden. Amerikaneren skal altså tage til England, og englænderen tager til Californien.
Filmen afspejler en meget uretfærdig situation: Tvillingesøstre adskilt ved fødslen grundet forældrenes skilsmisse. Det værste af det er, at ingen af de to piger vidste, at den anden fandtes, hvilket betød, at ingen af deres forældre var fuldstændig ærlige over for dem.
Selvom det kan synes svært at tro på, er der flere virkelige historier om tvillinger, der er tvunget til at blive adskilt ved fødslen. Det, som denne film viser, er ikke så sjældent, som du måske tror.
Et stort antal tvillinger møder faktisk hinanden ved et tilfælde, hvilket viser, hvor virkelighedstro dette scenarie er. For eksempel den overraskende historie om trillinger, der blev adskilt. Du kan læse om Three Identical Strangers for at lære mere om den historie.
Tvillinger, illustrerer tvillingeforhold i filmindustrien
Filmen, Tvillinger, er en ikonisk komedie fra 80-erne. Arnold Schwarzenegger og Danny DeVito spiller tvillingebrødrene, der understreger den store fysiske forskel på de to. I filmen opdager begge personer, at de er tvillinger, selvom de slet ikke ligner hinanden. De er faktisk resultatet af et eksperiment, der havde uventede resultater.
Forskellene mellem disse to brødre er dog ikke kun fysiske, men også relateret til deres personligheder. Julius (Schwarzenegger) er en meget naiv og ærlig person med en formel uddannelse. På den anden side er Vincent (DeVito) en patologisk løgner og en professionel svindler.
Forklaringen på de store fysiske forskelligheder mellem de to kan være det faktum, at de ikke er enæggede tvillinger, men derimod er de tveæggede tvillinger. Denne type tvillinger kommer fra et resultat af befrugtning af to æg af to forskellige sædceller. På den måde danner det to fysisk forskellige søskende, der bliver født på den samme dag.
Forskellene mellem tveæggede tivllinger er dog typisk ikke så ekstreme. Forklaringen kan derfor være noget helt andet: Superfekundation. De to tvillingebrødre kan have forskellige fædre. Dette tilfælde er ekstremt sjældent, men muligt. Det sker, når moderen frigiver mere end et æg, som bliver befrugtet af mere end en mand indenfor en kort tidsperiode.
Blodbrødre, en delt identitet mellem tvillinger
Tvillingeforhold i filmindustrien svarer som regel til bestemte lignende strukturer. Den mest gængse stereotype er at mærke en af tvillingerne som ond og den anden som god. Det er faktisk det tema, som denne film har.
Tvillingerne, Elliot og Beverly, er to gynækologer, der er specialiseret i at behandle kvindelig infertilitet. Elliot udnytter de kvinder, han behandler, mens Beverly beroliger dem. Der er dog én afgørende detalje: Ingen af disse kvinder ved, at de har en tvilling.
Alt ændrer sig, da brødrene møder Claire, der er en kvinde, som ikke er i stand til at blive gravid på grund af morfologien af sin livmoder. Denne begivenhed skaber konflikt mellem de to brødre. Beverly bliver forelsket i Claire, mens Elliot bliver besat af hende kun på grund af hendes livmoders særlige morfologi.
Da Claire finder ud af, at Beverly har en tvillingebror, føler hun sig bedraget og afslutter forholdet. Efter den begivenhed får Beverly en depression og finder kun lindring i stoffer. Forholdet mellem tvillingerne går derefter igennem en eksistentiel krise.
Det er åbenlyst, at forholdet mellem Elliot og Beverly er en delt identitet. Dette opstår, når brødrene finder støtte i hinanden, da de er afhængige af hinanden, fordi de ser sig selv som en enkelt enhed. Dette får dem hver især til at have en delvis dannelse af “egoet”.
Som en konsekvens forhindrer dette processen med at danne forhold til andre. Det er svært for dem at opretholde venskaber i længere tid. Tvillingeforhold af denne art er interessante, eftersom de ikke kan leve uden hinanden.