Tre tv-serier om psykiske lidelser

Det eneste, som disse tre serier har til fælles, er den komiske, men alligevel respektfulde tone, som de er skabt i.
Tre tv-serier om psykiske lidelser

Sidste ændring: 12 november, 2021

I denne artikel taler vi om tv-serier om psykiske lidelser. Vi taler også om, hvordan lidelserne bliver behandlet i disse serier. I takt med at tv-serier bliver mere og mere populære, forsøger instruktører og manuskriptforfattere nu at inkludere karakterer, der afspejler det virkelige liv.

Derfor er det ret nemt at finde serier og karakterer, der har en tendens til at normalisere psykiske lidelser.

Du skal dog huske, at disse serier er fiktive. Desuden repræsenterer de nogle gange temmelig stereotype eller modificerede karakteristika for at få det til at passe til seriens handling.

1. Atypical: Serier om psykiske lidelser

Robia Rashid har skabt og skrevet denne Netflix-serie. Den introducerer dig til livet for en 18-årig med autismespektrumforstyrrelse (ASF). Denne ekstremt komplekse sygdom forårsager mange symptomer, som normalt starter i den tidlige barndom. Generelt oplever personer med ASF:

  • Problemer med at kommunikere og interagere socialt.
  • Gentagende adfærd eller ufleksibilitet i deres rutiner.

Mennesker med ASF lider af mange vanskeligheder i deres dagligdag. Dette er især tydeligt i lavtfungerende tilfælde. ASF er generelt forbundet med en betydelig grad af handicap. I modsætning til hvad man måske ser på film, har ca. 60% af mennesker med ASF desuden intellektuelle evner, der ligger under gennemsnittet.

Serien

Atypical (atypisk) er betegnelsen for den type hjerne, som mennesker med ASF besidder. Hjerner hos mennesker uden ASF kaldes neurotypiske hjerner. Sam Gardner, hovedpersonen, er en person med højtfungerende autismespektrumforstyrrelse.

I serien ser man, hvordan Sam klarer sig i gymnasiet, og hvordan han ønsker sig et liv, der minder mere om sine jævnaldrendes. Mens han søger efter sin egen uafhængighed, viser tv-serien, hvordan hans forældre og søster håndterer de konflikter, der opstår i deres eget og Sams liv.

2. Special: Eksempel på serier om psykiske lidelser

Denne Netflix-produktion er baseret på forfatteren Ryan O’Connells liv, en ung mand med cerebral parese, og er baseret på hans liv. Denne sygdom skyldes en irreversibel hjerneskade, der opstår, før hjernen er fuldt udviklet. Derfor er det en permanent skade, der kan forårsage mange symptomer.

Symptomerne på cerebral parese omfatter motoriske forstyrrelser, der påvirker den ramtes kropsholdning og/eller bevægelse. Desuden kan disse være ledsaget af nogle sensoriske og intellektuelle forstyrrelser. Disse varierer i sværhedsgrad.

Sværhedsgraden af lidelsen afhænger faktisk af skadens intensitet og tidspunktet for skaden. En sådan variabilitet betyder, at der er et meget bredt spektrum for denne lidelse. Hos nogle mennesker er lammelsen næsten umærkelig. Andre har imidlertid brug for hjælp til at klare de mest basale hverdagsopgaver.

Tv-serien

Ryan Kayes er en elskværdig figur, der viser, hvordan livet er for en person med et handicap. Desuden er han homoseksuel. I løbet af serien beslutter Ryan sig for at sætte en stopper for sin mors overbeskyttende adfærd. Faktisk begynder han at føre et selvstændigt liv som alle andre.

Denne serie er ikke bare sjov. Den viser også den afvisning, som Ryan møder fra samfundet. Men man ser også, hvordan han formår at få usædvanlige venner. Han sætter sig endda mål og formår at nå dem.

3. Lady Dynamite: Serie om bipolar lidelse

Lady Dynamite er også tilgængelig på Netflix. Det er en semi-autobiografisk historie om Maria Bamfords liv. Hun er en komiker med bipolar II-forstyrrelse. Bipolar lidelse er kendetegnet ved ekstreme humørsvingninger. Den forårsager faser af mani eller hypomani samt ekstremt lavt humør.

Mani (hypomani på et mindre niveau) er en fase, hvor den ramte føler sig ekstremt opstemt. De kan føle sig overdrevet optimistiske eller nervøse, have øget energi og udvise voldsomt stor selvtillid. Desuden har de ikke brug for meget søvn, er usædvanligt snakkesalige og træffer impulsive beslutninger.

I den depressive fase føler de sig imidlertid triste, håbløse, uinteresserede og oplever ingen glæde ved at gøre noget som helst. De føler sig også sløve.

Der findes fire typer af bipolar lidelse:

  • Type I. Den syge har oplevet en manisk episode før eller efter en hypomantisk depressiv episode.
  • Type II. Den syge har haft en større depressiv episode og mindst én hypomanisk episode. De har dog aldrig været udsat for en manisk episode.
  • Cyklothymisk. I løbet af to år har den syge oplevet korte episoder med både hypomaniske og depressive symptomer. De har dog ikke oplevet en større depressiv episode.
  • Andre. Den lidende har oplevet maniske eller depressive episoder, men disse passer ikke ind i nogen af de foregående kategorier.

Tv-programmet

Dette program er en komedie i fuld længde. I den slags format er det ret svært at vise alle op- og nedture hos en person, der lider af en psykisk sygdom. Gennem tilbageblik ser man øjeblikke, hvor Maria først begyndte i komediebranchen, da hun kom på afvænning, og da hun vendte tilbage til det normale liv.

Man ser alle op- og nedture i Marias liv. Hendes indlæggelse på hospitalet, hendes depressive episoder og forskellige situationer i løbet af denne periode af hendes liv.

Nøglen til succesen for serier om psykiske lidelser

Det eneste, som disse tre serier har til fælles, er den komiske, men alligevel respektfulde tone, som de er skabt i.

Disse projekter er med til at normalisere de psykiske lidelser, der rammer en stor del af befolkningen. For det første ser man alle de forhindringer, som de personer, der lider af disse lidelser, skal overvinde.

For det andet viser de de vanskeligheder, som deres familier oplever. Til sidst ser man, hvordan samfundet selv opfatter og behandler mennesker med psykiske lidelser.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.