Tristhed hos børn er meget almindeligt

Tristhed hos børn er meget almindeligt. Det er forældrenes opgave at prøve at behandle denne tristhed og lære børnene at udtrykke deres følelser på en måde, så de kommer igennem tristheden.

Ingen kan slippe for tristhed, ikke engang børn. En nær person går bort, en uventet hændelse, en mistet mulighed… Tristhed hos børn er mere almindeligt, end vi tror. Derfor skal vi være der for dem, når de har brug for os.

Det er vigtigt at lære børn om bevidsthed og følelsesmæssig regulering, så de senere i livet kan udtrykke deres følelser rigtigt.

Filmen “Inderst inde” kan hjælpe børn til bedre at forstå, hvor vigtige grundlæggende følelser er i vores liv, samt at genkende og vise dem.

Ligesom frygt, glæde eller vrede, bør det læres i en ung alder, hvordan man kanaliserer tristhed korrekt.

Hjælp børn med at forstå, hvad tristhed virkelig er

Når vi møder en person, der ser trist ud, løber vi ofte i den modsatte retning. Det er som om, vi er bange for at blive smittet, så vi foretrækker altid at være omkring glade mennesker. Men tristhed hos børn, såvel som hos voksne, er en nødvendig og essentiel følelse. Uden tristhed ville vi ikke vide, hvad glæde rigtigt er.

Det er helt sikkert mere almindeligt at føle tristhed som voksen på grund af alt, vi kan have gået igennem. T risthed hos børn kan dog virke nærmest chokerende. Hvor mærkeligt ville det ikke være at finde en 5-årig siddende alene på en bænk og kigge ud i den blå luft, mens han tænker over hele tilværelsen?

Vi har det med at formode, at deres uskyldighed, deres mindre intellektuelle modenhed og deres overfladiske bekymringer garanterer dem ren glæde… Men sådan er det ikke.

Det betyder ikke, at børn ikke kan have det dårligt – det kan de, og det er faktisk mere normalt, end man tror. Nogle gange passende og andre gange uundgåeligt. De kan eksempelvis føle sig nedtrykte over at miste et familiemedlem eller husdyr, skoleskifte, nyt miljø…

Derfor er det bedste, du kan gøre for at hjælpe, at tale med dem om tristhed og lære dem at genkende og forstå det. Hjælp dem med at forstå, at det er bedre at vise det end at skjule det. Vi alle har det sådan en gang i mellem, og det er godt at anerkende sine følelser for at slappe af og give slip på dem.

Se også 7 råd til at opdrage selvsikre og selvstændige børn

Måder tristhed hos børn kan udtrykkes på

Som hos voksne kan børn også udtrykke deres følelsesmæssige tilstand på forskellige måder. Når de er glade og har det sjovt, er det normalt for dem at grine og lege. Når de er bange, har de det med ikke at bevæge sig og være stille, indtil chokket er ovre, men når de er triste, er det ikke klart, hvordan de udtrykker sig.

Til tider kan de vise modsatte adfærdsmønstre på samme dag – adfærd, der skjuler deres virkelige sindstilstand. Lad os se nogle eksempler på, hvordan tristhed udtrykkes hos børn:

Hypoaktivitet: De virker svage, søvnige, apatiske, ligeglade, stille, manglende appetit… De græder ofte, selv når der ikke er en speciel grund.

Hyperaktivitet: De spiser meget, virker urolige, vil ikke sove og taler meget.

For at opdage, når tristhed dominerer dem, bør forældre og pædagoger være opmærksomme på pludselige ændringer i adfærd og følelsesmæssig tilstand.

Sådan hjælper du børn med at håndtere tristhed

Hvis du har opdaget en anderledes eller ekstrem adfærd hos dit barn, skal du spørge dem, hvordan de har det. De vil nok ikke vide, hvordan de skal svare, men vi ved alle godt, at børn er som svampe i starten.

Børn lærer af forældrenes følelsesmæssige udtryk, så de er dybest set børnenes reference på det emotionelle felt. Forældre bør forklare deres børn, at det er okay at være ked af det, og at det er noget, alle oplever på et tidspunkt.

De skal dog også forklare dem, at denne følelse bliver mere kontrollerbar, når de forstår den, konfronterer den og accepterer den.

Gennem maling, tegning eller bare snak om tristhed, kan du styrke deres evne til at genkende den. Når de kan genkende den, kan du lære dem, hvordan man håndterer den gennem personlige eksempler.

Hvad hjælper dem ikke?

Desværre er det mere “moderne”, at skjule tristhed fremfor at behandle den. Tidligt i livet lærer vi at smile falskt, i stedet for at græde, og undertrykke vores tristhed. Korrekt behandling af vores følelser gør det mindre sandsynligt, at vi får følelsesmæssigt udfald på et senere tidspunkt.

• Hån: Sætningen “du er et tudefjæs” er utroligt negativt, hvis et barn fælder en tåre. Det eneste, det gør, er at få dem til at stoppe med at udtrykke følelser, undertrykke dem og tvinge dem til at skjule dem. Det er en meget negativ måde at latterliggøre deres følelser på.
• Skynde på dem: Det er meget normalt for os at kræve et svar, når vores børn ikke svarer ordentligt på vores spørgsmål. Det er vigtigt at vide, at de kun siger noget, når de føler, de har støtte. Ligemeget hvor længe det tager. Det er vigtigt, at du altid får dem til at føle sig hørte og støttet.
• Nedgjort vigtighed: “Det er ikke noget, det er noget pjat. Lad være med at være sådan”. Sætninger, som disse hjælper slet ikke, fordi barnets grund til at være trist er meget relevant. Det, du skal gøre, er at reducere den eventuelle smerte eller tristhed ved i stedet at minimere påvirkningen.
• Reprimande og straf: “Du har stuearrest, fordi du ikke stopper med at græde!” Der er kun én ting, de vil gøre efter sådan en kommentar: Stoppe med at græde og undertrykke deres tristhed, så vi vender tilbage til regel nummer et. På den anden side, vil et kram hjælpe dem til at føle sig rigtig godt tilpas og fulde af energi og styrke.

Forældrene har en vigtig rolle

Som du kan se, spiller personerne omkring barnet en stor rolle, hvis du vil have dem til at forstå, at de ikke skal være bange for at være kede af det. Tristhed hos børn bør ikke ignoreres.

Se også Når forældre skaber små narcissister