3 simple tricks, som får dine børn til at lytte til dig

I løbet af barndommen udvikler den frontale hjernebark sig. Det er derfor, børn har svært ved at kontrollere deres impulser. Børn har også en begrænset opmærksomhedsspændvidde, som egentlig har mere at gøre med stimulering fra ydre omgivelser, end med deres egen bevidsthed. Når vi snakker til dem, er det derfor normalt for dem at blive distraheret og nogle gange slet ikke lytte til os.

Måske er der ikke en magisk kur, der får den frontale hjernebark til at udvikle sig før slutningen af pubertetsalderen. Men det, vi har inden for vores rækkevidde, er nogle simple tricks. Med dem kan vi få dem til at lytte til os, være sikre på at de forstår os og opnå en fuld dedikeret indsats fra dem, så de gør, hvad vi fortæller dem.

Få deres opmærksomhed og behold den

Det, at de bliver nemt distraheret, kan være vores værste fjende, når vi prøver at kommunikere med et lille barn. Men hvordan kan vi overvinde det? Først skal du fjerne enhver form for stimulans, som kunne distrahere dem. Selvfølgelig er det meget svært for os at tage dem alle væk. Vi skal selvfølgelig ikke fjerne alle billederne fra husets vægge, tage alle de udstoppede bamser væk fra entréen, fjerne farven fra møblerne eller væggene, når vi gerne vil snakke med vores børn.  Så hvad kan vi gøre?

Hvis muligt, ville det være godt at have et område i vores hjem, som ikke har nogle af alle disse attraktive stimulanser. På den måde tvinger vi dem til at fokusere på os. Dette område kan være brugbart, både når vi vil irettesætte dem, og når vi ønsker at rose dem eller give dem en opgave. Under alle omstændigheder ønsker vi, at beskeden skal trænge ind.

Det, man ikke skal gøre, er at snakke med dem, mens de ser TV, leger, tegner eller læser. Fortæl dem ikke noget vigtigt, mens de er fokuserede på noget andet.

Når det drejer sig om at få deres opmærksomhed, er den vigtigste sans synssansen. Vi må være sikre på, at barnet ser på os; børn og også voksne lytter normalt efter det, de ser på. Vi kan tage deres lille hoved i vores hænder og sikre os, at de lytter til os, “Vær sød at se på mig, Marie.”

Anvend korte sætninger, det hjælper børn

Hvis deres opmærksomhedsspændvidde ikke er fuldt udviklet, så er deres hukommelse heller ikke. Når vi fortæller dem, de skal gøre noget, er det bedst at gøre ordren så kort og præcis som muligt. Noget i denne stil:

• Det, de skal gøre.
• Hvordan og hvor de skal gøre det. Dette anbefales kun, hvis det er første gang, de gør det, eller hvis der er en anden måde at gøre det på. På den måde er barnet ikke i den tro, at vi ikke stoler på ham/hende.
• Hvornår de skal gøre det. For små børn anbefales det, at der kun bliver givet opgaver til dem, når det skal gøres med det samme. Hvis du vil have, at de skal gøre noget, når filmen er slut, så er det bedre at vente med at fortælle dem det. Gør det ikke før, for så glemmer de det højst sandsynligt. Og så ved du ikke, om det er glemsomhed, eller fordi de ikke vil adlyde dig; lige meget hvad bliver du nødt til at gentage ordren.

Vælg det rigtige tidspunkt

Et andet aspekt er relateret til tid. Hvis du har fortalt dem, at de skal gøre noget, når de er færdig med at lege, så gentag det ikke hvert 5. minut. Lad dem lege færdig. En god ting er, at børn er i stand til at fokusere på nuet. Lad dem nyde det fuldt ud!

Et andet trick er at give dem én ordre af gangen. Irettesæt kun én ting af gangen og giv dem ros for de specifikke ting, de gør: “Jeg synes det er godt, det du gør, fordi…,” “Jeg synes ikke, det er godt, fordi…” Hvis de har malet inden for linjerne i malebogen og har valgt gode farver, så ros dem for dette aspekt og vent til de gør det igen, før du roser dem igen. Sådan er det også, når du irettesætter dem. Børn kan blive bedre til mange ting. Men denne forbedring må finde gradvist sted og skal være baseret på små mål, ét af gangen.

En måde at sikre, at børn vil lytte, når vi roser dem, er ved at fortælle dem, at vi har en hemmelighed, vi gerne vil dele med dem.

Vurdér barnets sindstilstand

Hvis vi vil irettesætte eller straffe et barn, er det bedst at gøre det, når overtrædelsen sker. Så er der mindst mulig tid mellem handlingen og konsekvensen. Tænk over det: for et barn er dagen meget lang. For dem er det, der skete om morgenen, meget lang tid siden om aftenen.

Vi anbefaler også, at hvis du skal fortælle et barn noget vigtigt, er det bedst at vurdere, hvordan deres sindstilstand er. Et roligt barn er ikke det samme som et overgearet barn. Og et barn, som lige er vågnet og er fuld af energi, er heller ikke det samme som et træt barn ved slutningen af dagen.

Et barn med afslappede arme er meget anderledes end et barn med armene defensivt krydset. På grund af det, er det nogle gange en god ide, at man giver dem et par sekunder til at slappe af og komme i den rigtige sindstilstand til at snakke, før man kommunikerer med sit barn.

Endelig er det en god ide at bede dem om at bekræfte det, vi lige har sagt, for at sikre os, at de har forstået det. I nogle tilfælde er det ikke en dum idé at lytte til, hvad de synes om det, vi lige har sagt til dem.

Det kan godt være, at de er små. Men glem ikke, at de har en grund til at opføre sig, som de gør. Hvis vi ikke kender til grunden, bør vi finde ud af det, så vores indgriben har bedre virkning. Hvis vi holder kommunikationen åben og stiller spørgsmål, er det nemmere for dem at fortælle os ting. Og det er nemmere for os at tilpasse vores metoder til deres behov.

På den ene eller den anden måde skal vi kommunikere med vores børn. De er kloge og kan gøre tingene svære til tider. Men husk, at det at opdrage et barn er en dejlig opgave. Det er det hele værd.