Tre forskellige typer sind - Hvilken er du?
Når vi taler om sindet, taler vi om et temmelig abstrakt koncept, som det ikke er alle, der forstår. Det er et ord, der forsøger at omfatte processerne, der finder sted i vores hjerne: tanker, bevidsthed, opfattelse, overbevisninger, begær, sensationer, osv. Der findes flere forskellige typer sind. Sindet er det område, hvor bevidste, ubevidste og funktionelle processer finder sted.
Sindet reflekteres via idéer, handlinger og forskellige manifestationer i hjerneaktiviteten. Alt dette produceres udfra strukturerede processer. Sagt med andre ord, er al denne mentale aktivitet ikke tilfældig, men følger mønstre, som vi har tillært os i løbet af livet. Det betyder dog ikke, at disse mønstre ikke kan ændres. Alt i vores hjerner er modtageligt overfor ændringer.
“Sindet er ikke et kar, der skal fyldes, men en ild, som skal antændes”.
–Plutarch–
Ifølge måden, disse processer finder sted på, har nogle forskere foreslået eksistensen af tre forskellige typer sind: det stive, det flydende og det fleksible. De har hver især deres egne karaktertræk og følger forskellige former for logik. Lad os se på dem.
Forskellige typer sind: det stive sind med modstand overfor nye perspektiver
Uddannelse er den faktor, der i størst grad påvirker konfigurationen af vores sind. Mennesker med stive sind er som regel børn af forældre med stive sind. Denne stivhed er i princippet en forsvarsmekanisme. Faste overbevisninger giver dig en følelse af større kontrol og beskytter dig overfor usikkerhed. Mennesker med disse træk er ideelle kandidater til disciplinerede jobs og aktiviteter.
På den anden side, kan mennesker med stive sind ofte være overfladiske. De analyserer eller evaluerer aldrig andres idéer eller handlinger. De antager blot, at alt skal ske på en ordentlig måde, som også er forudbestemt.
På grund af dette har de store vanskeligheder med kreativitet. De begrænser sig som regel til at gentage sig selv. De kan føle sig enormt forvirrede og hjælpløse, hvis nogen tager dem ud af deres komfortzone. Når de ikke har fuld kontrol over en situation, føler de mange kvaler og lider en del.
Flydende sind: perspektiver som en kamæleon
Det modsatte af stive sind gør sig gældende for flydende sind. De er ikke i stand til at være konsekvente. De tilpasser sig derfor hvad end, der foregår omkring dem. De er typisk mennesker, der har opgivet at få nogen form for kontrol over deres omstændigheder.
Denne type sind, repræsenterer mennesker, der har behov for nogen til at lede dem. Det er svært for dem at træffe beslutninger og at have faste meninger. De ved simpelthen ikke, hvad de skal tro. Og eftersom de ikke ved det, giver de opgaven videre til folk, som har den vished, de selv mangler.
Mennesker med denne type sind, mangler også beslutsomhed. De opstiller ikke rigtig mål, men lader andre pålægge dem mål, og det er nok for dem. De kan være rigtig gode til opgaver, der kræver en del underordnede. De komplimenterer i høj grad stive sind.
Fleksible sind: masser af balance
Fleksible sind karakteriseres ved deres evne til at tilpasse sig. At være fleksibel betyder ikke, at de ligesom flydende sind, bare passivt accepterer, hvad end der sker. Denne type tilpasning er gennemtænkt og kreativ. De ved, hvordan de bør placere sig selv, uden at påtvinge deres egen vilje, men også uden at acceptere andres på underdanig vis.
I dette tilfælde, er det tanker, der vejleder handlinger. Virkeligheden er en genstand, der behandles, som der også findes analyse og udvidelse til. Der er åbenhed overfor diskussioner. Det betyder, at fleksible sind kan skifte meninger og justere deres idéer. Det er på nogen måder et ret ydmygt sind. D et mener ikke, at det ejer sandheden, men bøjer sig heller ikke for irrationelle tanker, eftersom det har sine egne kriterier.
Dette gør det lettere for dem at relatere til verden, på en venlig og konstruktiv måde. Denne type sind skaber også betingelser, så det fortsat kan udvikle sig. L ivet ændrer sig, og ændringer er positive, fordi de udfordrer os og samtidig hjælper os med at vokse som mennesker.
Der er ingen af os, der kun består af en af disse typer sind. V i har alle lidt af hver af dem, men egenskaberne ved en af dem dominerer som regel. Der er heller ikke tale om, at der findes ”dårlige sind” eller ”gode sind”. Det er dog værd at forstå, at der er måder at tænke på, som både kan hjælpe os med at blive gladere, og også dem, der kan gøre os stagnerede og dominerede af andre.