5 tips til at hjælpe med lektier ordentligt

Lektier er en del af den daglige rutine for mange børn rundt om i verden. I de fleste skoler er det blevet vedtaget, at det er nødvendigt at få barnet til at udføre individuelt skolearbejde efter en vis alder, for en effektiv assimilering af viden. I grundskolen er lektier en måde at skabe rutiner på for at hjælpe børn, der falder lidt bagud. Når de er ældre, så begynder de at have regelmæssige lektier. Det er normalt, at forældre vil hjælpe med lektier.

I de mindste klasser har børn en tendens til kun at have én lærer i alle eller de fleste  fag. Denne lærer har total kontrol og ved, hvilke opgaver de har tildelt eleverne som lektier. De kan mere eller mindre vurdere den tid, der er nødvendig for at udføre dem. Når børnene er lidt ældre, bliver sagen lidt mere kompliceret. De begynder at have forskellige lærere i fagene, hvilket betyder, at de opgaver, en lærer giver eleverne, normalt ikke er kendt af de andre lærere. Dette kan være det første problem, der opstår med lektier: at der mangler kommunikation mellem lærerne.

De fleste lærere har en tendens til at tro, at “mere er mindre“. Eller at viden vil sidde bedre fast, jo mere barnet øver sig. Det er to teorier, der er gode, hvis vi overvejer dem fra et abstrakt synspunkt. Men de repræsenterer et problem på nogle måder. De kan nemlig skabe vanskeligheder for børn, der ikke har god grundlæggende viden.

Lektier: gode og dårlige måder

Der er for tiden en interessant debat omkring lektier. Forældre er kommet ud med udsagn om, hvordan deres børn skal håndtere en stor mængde lektier hver dag. Dette er noget, som former deres fritid og gør dem til lærere, fordi lektierne ikke altid handler om ting, børnene allerede har set eller lært i timen.

Hvis man analyserer uddannelsessystemerne rundt om i verden, vil man bemærke, at der er forskellige læringsformer. Kina er sandsynligvis et af de lande, der går mest ind for lektier, sammenlignet med Finland eller Korea, der er i den helt anden ende af skalaen. Vi taler om kulturer, der er helt forskellige. Selv om det stadig er overraskende, hvordan to lande som Kina eller Finland, hvad angår uddannelse, kan ligge på sådanne modsatte yderpunkter.

I vores kultur sker der noget meget interessant. Et aksiom, som jeg aldrig ville have tænkt over, hvis jeg ikke havde set, hvordan en far brød den uskrevne lov. Det, der sker, er, at de fleste forældre prioriterer lektier over alt andet. Hjemmearbejde er vigtigere end at besøge familiemedlemmer, gå på museer og deltage i lærerig undervisning. Et barn slipper for alt andet, men ikke det. Jeg vil lade dig reflektere over dette, da det ikke er emnet i denne artikel.

Hvordan skal vi hjælpe med lektier?

De fleste børn skal lave lektier derhjemme. Og de fleste forældre er normalt meget ivrige og opmærksomme på, at børnene skal færdiggøre dem. Normalt vil forældre hjælpe med lektier. Denne opmærksomhed reduceres normalt, når barnet bliver ældre og løbende finder ud af, at dette er et ansvar, de selv skal stå med.

Forældrene indser nogle gange, at deres børn har brug for hjælp, eller måske er det børnene selv, der beder om hjælp. Således opstår spørgsmålet: hvordan kan vi hjælpe dem på en måde, som ikke vil forhindre deres læring? Lad os se på 5 nøgleaspekter, der kan hjælpe os med at forstå svaret på dette spørgsmål.

Lad barnet tage ansvaret

Først og fremmest bør vi ikke tage ansvaret for ​​lektierne som forældre. Vi er kun hjælpere – folk, der giver råd, motivation og nyttige informationskilder, der gør et problem mere forståeligt. Men vi er ikke dem, der laver lektierne. Så det er ikke tilrådeligt at sidde sammen med barnet, når de laver deres lektier.

Det er meget bedre at yde hjælp fra tid til anden og aldrig gøre det helt fra starten. Husk på, at hvis vi hjælper fra starten, fortæller vi barnet, at vi mener, at de ikke kan gøre det alene.

Lad dem rette lektierne i skolen

Det andet aspekt har at gøre med at undgå en af ​​de tendenser, som mange forældre falder i. Man må ikke rette deres hjemmearbejde derhjemme, når man vil hjælpe med lektier. Hvis man gør det, afholder man sit barn fra at lære at udføre denne opgave i klassen, hvilket er lige så vigtigt. Dette forhindrer også læreren i at forstå, hvordan barnet klarer sig i det pågældende fag. De vil heller ikke være i stand til at tilpasse sig til sværhedsgraden af ​​de lektier, de giver børnene.

Skab et roligt miljø

Det tredje nøgleaspekt handler om at skabe et rum, hvor barnet kan være roligt, og hvor der ikke er for mange distraheringer. Det er også godt at lave en tidsplan til at begynde og færdiggøre lektierne. Dette bør altid være, når barnet har spist og har hvilet et stykke tid efter skole.

At have en plan

I de ældste klasser i folkekolen er det godt for barnet at lære at lave en plan over deres læring. De kan holde styr på deres eksamener, lektier og vigtige datoer i den. At se, hvordan de gennemfører hver opgave, vil være en meget positiv bekræftning. Man vil også få en meget god mulighed for at anerkende deres indsats.

Organiser opgaverne efter sværhedsgrad og præference

Det femte og sidste aspekt involverer organiseringen af alle deres opgaver, når du skal hjælpe med lektier. Prøv at gøre det sådan, at de ikke skal begynde eller slutte med det emne, de har sværest ved. Det bedste ville være at placere det mellem to andre emner, som er lettere for dem, eller som de kan lide mere. På denne måde vil de ikke føle sig for modløse til at arbejde med de andre emner. Og de skal heller ikke tackle de ting, de ikke kan lide, når de er trætte.

Tidligere nævnte vi, at man ikke bør rette på lektierne derhjemme. Det anbefales at kontrollere, om de har fået rettet deres opgaver og sørge for, at barnet forstår de fejl, de har lavet. Desuden vil kontrollen af, hvordan lektierne er rettet, fortælle mere om den proces, læreren forsøger at gennemføre for at løse ens barns problemstillinger.

Hvis vi gør det godt, vil vi ikke kun bidrage til vores børns selvstændighed ved at hjælpe med lektier; vi vil også bidrage til lektiernes værdi. Det er også en mulighed for at tilbringe tid sammen med dem, og for at barnet kan føle, at de er vigtige for os. Dette vil være bedre end at give dem retningslinjer eller at bruge mere direkte måder at udtrykke kærlighed på.