11 spørgsmål til at håndtere sorg på en fornuftig måde

· februar 17, 2018

Når en af vores nærmeste dør, skaber det en kæmpe sorg i os og får os ud i en tilstand af letargi, som føles, som om vi aldrig kan komme ud af igen. Dette er meget naturligt, efter man har oplevet et tab. Og alle sørger på deres egen måde. Når nogen forlader os, går noget i stykker inde i os. Det er en svær følelse at forklare, og den involverer mange tanker og spørgsmål, vi ofte ikke kan svare på. For at håndtere sorg og for at kunne hjælpe os selv, så skal vi tillade os selv at udforske de spørgsmål, der piner os og fylder i vores sind. Vi skal lade os selv tale og udtrykke os selv. Vores reaktioner – fra gråd og angst til tristhed og frygt – er en måde at håndtere sorg på.

Person kigger på fugl

Det er essentielt, at vi giver os selv tid til at reagere og gennemarbejde tingene. Ligeledes, at vi lader de mennesker, som elsker os, hjælpe os med alt dette. Tavshed, et blik, en berøring og at have nogen sammen med os, som ikke har travlt og ikke føler sig ubehageligt tilpas. Dette er altsammen ting, der kan være mere værdifulde end ord i disse situationer. 

“Jeg kigger på himlen og prøver at se dig blandt så mange stjerner, jeg leder efter dit fortabte billede i skyggerne.

Jeg tegner dit ansigt i skyerne, der driver forbi, formålsløst og i månens spor…

Og jeg spørger: Hvor er du?

Og med det samme oprøres mit hjerte og giver mig det tårefyldte svar, der får mig til atter at forstå: Du er her ikke, du forbliver i mit hjerte.”

-Anonym-

Kvinde med lukkede øjne prøver på at håndtere søvn

11 spørgsmål og 11 svar efter nogen er død

Selvom alle vil håndtere sorg forårsaget af en persons død på forskellige måder, så findes der spørgsmål, der er almindelige under sorgperioden. Vi må ikke ignorere denne realitet, selvom disse spørgsmål kan give ubehag og usikkerhed i vores følelser. Lad os kigge på nogle af de mest almindelige (Martínez González, 2010):

1. Vil jeg glemme deres stemme, latter, ansigt?

Når en af vores nærmeste dør, så forsøger vi at gøre vores bedste for at beholde dem hos os i vores hverdag. Vi føler, at hvis vi ikke husker deres latter, ansigtsudtryk og måde at gå på, så ville det være et svigt. Men tiden svækker det minde, og vi begynder at få tvivl og bekymringer om, om vi er ved at glemme de ting, der definerede dem fysisk.

Mens vi overvejer dette, bør vi huske på, at selv hvis vores nærmeste ikke er her, og vi ikke kan røre eller lytte til dem, så forbliver de i vores hjerte. Kærligheden og de øjeblikke, vi har haft sammen, forbliver i vores hjerte, og intet eller ingen kan tage det fra os, ikke engang tiden.

2. At håndtere sorg: Er jeg ved at blive skør?

Tabet af en elsket kan medføre en choktilstand, en mental blokering, hvilket er ekstremt svært og fremmedgørende. At opleve så mange følelser på én gang får os til at føle, at vi har mistet kontrollen over os selv. Vi vil understrege, at dette næsten altid er et meget vigtigt forandringsstadie. Et, der er nødvendigt for, at vi kan håndtere det, der er sket. Det er som en forsvarsmekanisme, der tænder for vores indre styrke for at skabe den energi, der er nødvendig for, at vi kan holde vores hoved over vandet og fortsætte vores liv.

Øje med tårer kan ikke håndtere søvn

3. Hvor længe vil det vare?

Svaret på dette spørgsmål varierer meget, da denne periode afhænger af omstændighederne, personlige kendetegn, forholdet man havde, måden tabet skete på, osv. Men det første år er altid meget svært, da alt minder os om den afdøde person. Især på mærkedage som jul, fødselsdage, ferier, osv.

Sorgen over ikke at kunne dele begivenheder, præstationer og følelser med den person får os til at genleve tragedien nådesløst. Men denne periode er ikke passiv, da den hjælper os med at acceptere tabet og langsomt, men sikkert at leve med det. 

4. Bliver jeg nogensinde den samme igen?

Svaret på dette spørgsmål er nej. Døden mærker os, knuser os og forandrer os uundgåeligt. Vi mister en del af vores liv, den del der hang sammen med den person. I visse aspekter modnes vi, vi genfinder vores værdier, vi værdsætter nye ting og begynder at tænke anderledes. Alt dette udgør en læringskurve, der tit gør os mere optaget af livet.

5. Hvorfor sker det for mig? Hvorfor er han væk? Hvorfor nu?

I et desperat forsøg på at prøve at forstå, hvad der er uforståeligt og uretfærdigt, så stiller vi os uundgåeligt denne slags spørgsmål. De har et formål med at hjælpe os med at håndtere, analysere og forstå realiteten på en rationel måde. Vi føler et behov for at kontrollere og håndtere situationen for at bekæmpe fortvivlelsen.

Når en af vores nærmeste dør, er det altid uvelkomment og uønsket. I manglen på svar ender vi med at spørge: “Hvad handler det hele om?” Dette er et spørgsmål, der vil hjælpe os med at omstrukturere vores oplevelse og håndtere sorg bedre.

Pige lukker små hjerter ud af stort hjerte i forsøg på at håndtere sorg

6. Er jeg syg?

Nej. Fortvivlelse og andre følelser i kølvandet af tabet af en elsket person betyder ikke, at vi er syge. Det er en naturlig proces, vi bliver nødt til at håndtere. Det betyder ikke, at vi ikke bør være opmærksomme på disse følelser. Vi bør altid reflektere over dem på en passende måde. Vi har brug for en uafmålt tidsperiode til at hele og genfinde vores psykologiske balance. Den del af os, der hjælper med at håndtere sorg, følelser og tanker.

7. Har jeg brug for psykologisk hjælp?

At være trist i en sorgperiode er faktisk en sund ting. I starten har man brug for at udtrykke sig selv, tænke over tingene og konstant huske på fraværet. Nogle mennesker har brug for en psykolog til at sætte grænser for den lidelse, personen gennemlever. Ligeledes til at være en person, der ubetinget lytter til dem og forstår dem. Terapi giver mulighed for dette, men det er bestemt ikke alle, der behøver terapi for at komme igennem processen. Netop derfor afhænger det af hver situation.

8. Hvad bør jeg gøre med deres personlige ting?

Der findes typisk to ekstremer, når det kommer til håndteringen af den afdødes personlige ting. Nogle mennesker skiller sig af med alt, da de tror, det vil fjerne smerten af deres minder. Andre beholder tingene præcis, som de var, da personen døde. Begge reaktioner viser, at der ikke er nogen accept af tabet. Derfor har personen brug for hjælp til at håndtere sorg. Der findes ingen idéel måde at gøre dette på, men vi bør undgå at komme ud i ekstremerne. Det sundeste er at skaffe sig af med tingene lidt efter lidt, og når man føler sig stærk nok til det. Men vi bør huske på, at det at beholde de ting, der har den største sentimentale værdi, vil hjælpe os med at mindes personen på en kærlig måde.

9. Heler tiden alle sår?

Tiden heler ikke alting, men den giver uden tvivl perspektiv. Med tidens gang og nye oplevelser på vores vej, så distancerer vi os fra den smertefulde begivenhed på en måde. Dette bringer os til et punkt, hvor vi skal vælge mellem den ene eller den anden attitude: vi kan have en opgivende attitude eller vi kan have en overkommende attitude. Tiden hjælper os med at genoverveje disse ting.

Engel krammer sig selv for at håndtere sorg

10. Hvornår ender sorgperioden?

Sorgperioden ender, når vi begynder at vise interesse for livet igen. Når vores energi er fokuseret på forhold, os selv, vores arbejde og på at få det godt. Så er det, at vi fornyer vores entusiasme for livet. Så kan vi endelig kærligt og nostalgisk mindes. Minderne vil ikke længere skabe smerte.

11. Hvad lan jeg gøre med alt det, jeg oplever og føler?

Efter hvirvelvinden af følelser og fornemmelser har forladt os, så vil vi indse, hvor brugbar denne smertefulde begivenhed har været for vores liv. Alle disse begivenheder har en betydning, som vi skal bearbejde, udforske og afkode for at opbygge vores liv igen. Måske hjælper det os at skrive om det, lytte til musik, der hjælper os med at håndtere vores følelser, eller udføre en meningsfuld aktivitet. Dette vil hjælpe os med at føle taknemmlighed overfor den afdøde person og kærligt mindes dem. Vi vil være bevidste om, at de aldrig forlader os. De vil altid være inde i os som minder og livslektioner. Vi vil være deres essens, en essens der aldrig forsvinder.

Forsidebillede af Mayra Arvizo