Otte tips til at håndtere vanskelige familiemedlemmer

Det er ikke altid let at mødes med hele familien. Hvis du lider af den slags problemer, giver vi dig otte tips, der kan hjælpe dig.
Otte tips til at håndtere vanskelige familiemedlemmer

Sidste ændring: 19 november, 2021

Hvad er den bedste måde at håndtere vanskelige familiemedlemmer på? Oplever du den slags problemer lige nu? Som du ved, siger man, at man vælger sine venner, men ikke sin familie.

Faktisk hænger du fast med din familie på godt og ondt. Det er meget sandsynligt, at du ikke kommer overens med alle dine familiemedlemmer. Du behøver blot at regne på det for at finde ud af, hvor sandsynligt det er.

Hvordan skal du derfor håndtere denne slags situation? I denne artikel giver vi dig otte tips til at håndtere vanskelige familiemedlemmer. Det vigtigste er, at du finder den bedste måde for dig at håndtere denne slags situationer på.

1. Identificér de udløsende faktorer

Det første skridt i håndteringen af vanskelige familiemedlemmer er at identificere de gnister eller udløsende faktorer for jeres uenigheder. Hvad er det, der får jer til at skændes eller betyder, at forholdet er anstrengt? Er det den måde, du er på? Den måde, vedkommende er på? Ser I begge to tingene på forskellige måder?

Du er nødt til at finde ud af, hvad der er roden til jeres dysfunktionelle dynamik. Når du har identificeret det, vil du være opmærksom på det og være i stand til at se lidt mere objektivt på problemet.

Familieproblemer grundet vanskelige familiemedlemmer

2. Prioritér

Det er også vigtigt at prioritere dig selv. Acceptér, at du ikke kommer godt ud af det med denne slægtning, og lad være med at finde dig i ting, du ikke bryder dig om. Derfor skal du prioritere dig selv. Pas på dig selv, sæt dig selv først. Spørg dig selv i hvert øjeblik, hvad det er, du har brug for.

Vil du virkelig have en samtale med dem, eller vil du gå din vej? Uanset hvad du har brug for, så lyt til dig selv og prioritér dig selv, af hensyn til din mentale sundhed.

“Vær tro mod det, der findes i dig selv.”

-Andé Gide-

3. Vær fleksibel overfor vanskelige familiemedlemmer

På samme måde som vi anbefaler, at du prioriterer dig selv, anbefaler vi også, at du øver dig i fleksibilitet.

Når der opstår konflikter med den pågældende person, skal du derfor forsøge at se tingene på en fleksibel måde . Nogle gange bliver du nødt til at ændre dit synspunkt for at tilpasse dig situationen, så den ikke skader dig.

4. Forsøg ikke at ændre vanskelige familiemedlemmer

En anden nøgle til at håndtere vanskelige familiemedlemmer er ikke at forsøge at ændre dem. For hvis du gør det, kan det give dig en masse angst og frustration. For det første fordi folk ikke ændrer sig, bare fordi du ønsker det eller beder dem om det. For det andet fordi det ikke er din opgave at ændre nogen.

Hvis du føler, at dynamikken med personen er virkelig giftig, skal du vælge at tage afstand. Ændr dine egne adfærdsmønstre, hvis det er til gavn for dig.

5. Øv dig i assertivitet

Assertivitet er evnen til at sige de ting, du føler, og til at tænke klart og ærligt uden at såre andre. Det indebærer at sætte grænser og forsvare dine rettigheder. Denne evne kan være yderst nyttig, når du har med vanskelige familiemedlemmer at gøre.

Den vil hjælpe dig med at være tro mod det, du føler og har brug for, samtidig med at du får andre til at respektere dig.

Sæt derfor grænser over for den pågældende person, markér din afstand, og identificér, hvad du har brug for. Har du brug for, at den pågældende person ikke trænger sig så meget på i dit liv?

Har du brug for, at vedkommende holder op med at dømme dig? Ønsker du, at vedkommende skal holde op med at kritisere dig? Sig det til ham eller hende, assertivt og klart. Sæt grænser. Beskyt dig selv.

6. Føl dig ikke skyldig over vanskelige familiemedlemmer

Nogle gange har du en tendens til at give dig selv skylden for situationer, som du ikke har kontrol over og ikke har særlig meget med dig at gøre. Ting, som du simpelthen ikke bør have det dårligt over. Igen betyder det, at du skal prioritere dig selv.

Du skal ændre disse skyldfølelser til ansvarsfølelser. Det inviterer dig nemlig til at ændre situationen og ikke til at blive et offer.

7. Hold afstand

Nogle gange, når du står over for problematiske eller komplicerede mennesker, er det bedst simpelthen at gå væk og tage afstand. Du skal passe på dig selv og beskytte dig selv mod mennesker, der gør dig utilpas. Selv hvis de er familie. For hvis du ikke tager afstand, vil situationen gøre dig endnu mere ondt.

Hvis du derfor ikke rigtig har lyst til at tage til en familiemiddag, fordi den pågældende person vil være der, og du føler, at situationen er helt uløselig, så lad være med at tage af sted. Find en anden dag, hvor du kan besøge dine andre slægtninge.

8. Justér dine forventninger

Et andet tip, der kan hjælpe dig med at håndtere vanskelige familiemedlemmer, er at justere dine egne forventninger. Med andre ord: Overvej, hvad det er, du virkelig forventer af den pågældende person.

Forventer du, at de skal ændre sig eller tilpasse sig dig? Måske er det på tide at revidere dine forventninger og acceptere, at der måske er ting, du ikke bør forvente af dem.

Det skyldes, at den slags forventninger ofte får dig til at føle dig endnu mere frustreret.

En bekymret kvinde

Analysér dine bekymringer om forholdet

Tag et kig på, præcis hvad det er, der bekymrer dig om netop dette forhold. Hvis du desuden føler, at de bestræbelser, du har gjort for at ændre den skadelige dynamik, ikke gavner dig, så genovervej det. Frem for alt skal du tænke over, hvad du har brug for, og gå efter det. Det er på tide at prioritere!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Asen, K.E. y Tomson, P. (1997) Intervención Familiar. Guía práctica para los profesionales de la salud. Barcelona, España: Paidós.
  • Gaeta, L. (2009). Asertividad: un análisis teórico-empírico. Enseñanza e Investigación en Psicología, 14(2): 403-425.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.