7 essentielle tips til at forbedre et CV
I nutidens samfund er det svært at finde et job, der gør én glad. Konkurrencen og kravene af det forsat selektive arbejdsmarked kan hurtigt få os til at tvivle på vores kompetencer. Information om, hvordan man kan forbedre et CV bliver konstant skudt ud på internettet, men det kan være svært, at vide hvilke trin og tips der er gode.
Det er ikke let at lave et godt og rammende CV. Når du ser rundt omkring dig, ser du mennesker, der gør brug af alverdens innovative teknikker. Videoer og grafiske skabeloner er lette at finde online.
Dog, når du skal forbedre et CV handler det ikke blot om det visuelle, selvom det er dét, du måske tror til at starte med. Ja, det er vigtigt, at det, du præsenterer er attraktivt, men det er også vigtigt, at indholdet ikke skuffer. Hvis budskabet ikke er godt, så er det ligemeget, hvor flot skrifttypen og farverne er.
Nogle af disse råd og tips vil du allerede have kendskab til, men nogle af dem vil også være helt nye for dig. Det vigtige er, at du gør godt brug af disse tips, så verden virkelig kan se, hvad du har at byde på.
7 essentielle tips til at forbedre et CV
1. Du må ikke lyve
Det er måske åbenlyst, at du ikke burde lyve, når du skriver dit CV, men et falsk CV er faktisk ret udbredt. Dét at tilføje jobs, du ikke har haft, lyve om den stilling, du havde, eller at tilføje resultater, du ikke har fået, kan alt sammen få store konsekvenser. Det er ikke blot pinligt. Det er også forkert at gøre.
Det er ikke blot en god dyd at være ærlig, men det er også klogt af dig. Hvis dine chefer eller de mennesker der skal interviewe dig, finder ud af, at du har løjet omkring noget vigtigt, vil de hurtigt begynde at miste tilliden til dig. Der er ikke nogen, der nyder at have upålidelige ansatte i deres virksomhed, så prøv helst at undgå det.
2. Gør dig anderledes end andre
Det er anbefalet, at du belyser noget positivt, der adskiller dig fra andre, hvis du ønsker at forbedre et CV. Og det gælder ikke blot for, hvordan dit CV ser ud (som nævnt ovenover), men også for dine evner. Lær lidt af et sekundært sprog, nævn specifikke kurser, du har taget, eller tilføj noget frivilligt arbejde.
Problemet med et CV er, at de alle virker ret ens. For mange år siden kunne du klare dig ved blot at snakke engelsk, men det er ikke længere tilfældet. Jo mere original din karrierevej er, jo mere tiltrukket vil dine fremtidige arbejdsgivere være.
”Vælg et job, som du kan lide, så vil du aldrig arbejde en dag i dit liv.”
–Konfutse–
3. Ordentlig længde
For at forbedre et CV, bør det ikke være for langt eller for kort. Det er vigtigere, at du lægger vægt på at have arbejdet for den samme virksomhed i lang tid, end det er at vise, at du har arbejdet for en masse virksomheder i kort tid. Det sidste viser, at du måske er ustabil, og det vil du helst undgå, at de skal tænke.
Undgå at indkludere for meget information om din skole eller dit universitet, medmindre dine resultater er mærkværdige. Alt trivielt information burde slettes. Den ideelle længde på et godt CV er en til to sider.
4. Undgå at indkludere hobbier
I et forsøg på at skabe personlig kontakt med personen, der interviewer, prøver mange mennesker at indkludere alverdens personlig information. Dette er ikke blot en fejl, men det giver også indtryk af, at man er uproffesionel. Du kan dog godt presentere dine mål i livet eller med dette specifikke job, men gør det kort.
Du burde også undgå at bruge begreber eller ord, du ikke er bekendt med. Stræb efter en god mellemvej mellem formalitet og nærvær, undgå helst ekstremerne.
5. Skaf dig nogle anbefalingsbreve
Mange arbejdsgivere efterspørger anbefalingsbreve. Det kan dog være en udfordring at skaffe sig nogle anbefalingsbreve, specielt hvis man ikke har holdt kontakt til sine tidligere arbejdsgivere eller lærere. Hvis din lærer stadig arbejder som lærer, er det bedste, du kan gøre, at booke et møde med dem.
Det samme gælder for gamle chefer. I denne situation er det ofte lettere, givet at de stadig har deres arbejde. Dog er det ikke alle firmaer, der blot uddeler anbefalingsbreve til alle og envher.
6. Læs korrektur
Grammatik og stavefejl burde absolut undgåes. Du burde genlæse dit CV for at undgå fejl, som måske vil kunne koste dig et job. Selvom dette tip måske virker åbenlyst, så er det noget, alt for mange mennesker glemmer. Et CV fyldt med fejl viser, at du er lidt ligeglad med det hele eller at du er ubegavet. Og det er noget, som virksomheder slet ikke er interesseret i.
7. Frivilligt arbejde er en bonus
Det er ikke altid nødvendigt at indkludere frivilligt arbejde i dit CV, men det er dog højt anbefalet. Udover at det giver dig potential arbejdserfaring, så er din tid som frivillig altid en bonus. Find en sag, der interesserer dig, og arbejd frivilligt i nogle måneder. Du vil lære en masse af dette, og måske vil du endda vælge at fortsætte med at arbejde frivilligt.
Enhver virksomhed er tiltrukket af personer, der giver sig hen til sociale sager. Ved at demonstrere integritet og at du bekymrer dig for andre mennesker, vil din karriere ikke blot blive forbedret, men også dit liv.
For at konkludere artiklen, skal du huske på, at dit CV udgør en stor del af hyringsprocessen. Dog er det ikke den eneste gældende faktor. Prøv at undgå at fylde dit CV med ligegyldig information. Indkludér ærlig information og forpligt dig til sager, der er betydningsfulde.