97 tidligere ukendte områder i hjernen

Forskerne opdager hele tiden nye områder og funktioner i vores hjerne.

The Human Connectome Project har identificeret 97 områder i hjernen, som indtil da var helt ukendte. Det er klart, at der stadig er meget at lære om vores fantastiske menneskelige hjerne.

Hjernen fortsætter med at være et fascinerende emne for forskningen. Jo mere vi lærer, jo flere spørgsmål og overraskelser dukker der op. For eksempel har forskere ved University of Washington lavet et nyt kort over hjernen, der viser 97 nye områder i hjernen, der tidligere var helt ukendte.

Et kort over hjernen er en grafisk gengivelse af hjernen. Forskerne bruger forskellige teknikker af hjernebilleddannelse til at vise de forskellige områder af hjernen og deres aktivitet. Når det bruges til at stille diagnoser med, kan kortlægningen også vise, om hjernen er sund og rask, eller om den har nogle uregelmæssigheder.

Forskere ved University of Washington arbejdede sammen med forskere fra St. Louis Missouri, Oxford, London, Minneapolis og Nijmegen for at kunne lave en anden slags kort over hjernen.

Deres mål var, at anvende ny teknologi til at identificere alle områder i hjernebarken. Et resultat af dette var, at de fandt indtil nu ukendte områder af hjernen.

Forskningsmetoder af områder i hjernen

For at kunne identificere hidtil ukendte områder i hjernen fik forskerne fat i 210 frivillige. Alle var unge og helt raske. Målet var at undersøge den raske hjerne.

Forskerne brugte den nyeste teknologi, der var til rådighed såsom software, der var i stand til at identificere forandringer og kontraster i forskellige områder af hjernen. For at sige det lidt forenklet, så opdagede de et digitalt fingeraftryk i hvert område.

Undersøgelsen inkluderede også data fra post-mortem forskning. Forskerne undersøgte nogle dele af disse hjerne med kraftige mikroskoper for at forstærke, verificere eller forkaste deres opdagelser. Nature Communications offentliggjorde hele undersøgelsen og viste de 97 områder af hjernen, der hidtil havde være ukendte.

Neurologi og hidtil ukendte områder af hjernen

Neurologi er et relativt nyt område, som vi kun har kendt i lidt over hundrede år. Helt fra starten havde neurologerne en teori om, at hjernebarken var delt op i forskellige zoner eller “moduler,” og at hver zone havde hver sin specialiserede funktion. At kortlægge dem var ekstremt svært i begyndelsen, fordi teknologien var så upræcis.

Den første person til at kortlægge hjernen var den tyske forsker Korbinian Brodmann i 1909. Hans arbejde viste, at der er 51 forskellige områder i hjernen. Brodmanns kort er stadig relevant den dag i dag og er i det store hele uforandret.

Senere har andre neurologer komplementeret Brodmanns forskning med data fra hjerneskader. Ulykker, slag eller tumorer har gjort det muligt for forskerne at teste, hvorvidt det har fået indflydelse på motorikken, de visuelle funktioner osv. Derefter blev der ikke gjort andre banebrydende opdagelser med at kortlægge hjernen indtil nu.

Matthew Glasser og David Van Essen er de ledende forskere for denne nye kortlægning. De har designet et kort med tre kriterier for øje: Funktion, lokal mikroarkitektur og forbindelse. Disse vil kunne afgøre forskellene mellem de forskellige områder i hjernen.

Hvilken ny information giver dette projekt om områder i hjernen?

Først og fremmest var forskerne i stand til at bekræfte, at hver halvdel af hjernebarken indeholder 180 kortikale områder. Blandt dem er 97 hidtil ukendte områder af hjernen. Det nye kort gør det muligt for forskerne at se disse områder med usædvanlig tydelighed. Det er næsten som at se på et kort i et atlas.

Undersøgelsen blev kaldt for  The Human Connectome Project. Sundhedsvæsenet i USA finansierede undersøgelsen. Den er langt fra overstået, fordi forskerne endnu ikke er færdige med at fortolke alle deres data. Forskerne er også kommet frem med en hypotese om funktionen af de hidtil ukendte områder i hjernen.

Et af områderne, som kaldes for 55b, har fået forskernes opmærksomhed. Det skyldes, at den lyser op, når en person lytter til en historie. Et andet område, der er ret så usædvanligt, er POS2. Forskerne kan se, at det mønster er helt forskelligt fra alle andre, og de mener, at det bruges til at kontrollere meget specialiserede funktioner.

I virkeligheden har The Human Connectome Project kun lige skrabet i overfladen. Der er så meget mere at finde ud af. Hele den præfrontale hjernebark, der er ansvarlig for menneskets mest intellektuelle funktioner, mangler man stadig at udforske mere i. Hvilke overraskelser om vores hjerne vil de finde ud af som det næste?