Tid eller penge? Dit svar kan afgøre din lykke

september 2, 2019
Hvordan bruger du din tid? Bruger du den fornuftigt? Hvad tror du, din tid er værd? Det er disse spørgsmål, vi ofte besvarer med vores adfærd, men som vi ikke reflekterer over.

Hvad tror du, gør dig mest glad? Tid eller penge? Forfatteren, Marc Levy, besvarer spørgsmålet på en besynderlig måde i sin roman: “Hvis Bare Det Var Sandt”.

I bogen foreslår forfatteren et besynderligt tankeeksperiment: Forestil dig, at du har en bankkonto, som giver dig 86.400 kr hver morgen, når du står op. Dét, du ikke bruger i løbet af dagen, tages tilbage. Spørgsmålet er: Hvad ville du gøre med pengene?

På et tidspunkt vil kontoen stoppe med at genopfylde sig selv. Du ved ikke, hvornår det sker; der vil ikke være nogen form for advarsel. Så hvad ville du gøre? Ville du bruge pengene hver dag? Vi er sikre på, at alle ville udnytte den utrolige mulighed, hvis den opstod.

Det viser sig, at vi alle har sådan en konto. Vi er alle kunder i den bank, fra det øjeblik vi fødes. Banken hedder “livet”, og opsparingskontoen er din tid.

I dagens første sekund sætter banken 86.400 sekunder ind på din konto, som du kan bruge i de næste 24 timer. Hver nat bliver de resterende penge slettet, uanset hvor meget, der er tilbage. Din balance går tilbage til nul.

Du kan ikke overføre din balance til næste dag. Du kan ikke vende tilbage. Du kan investere din tid i dét, der gør dig gladest: Familie, succes, venner, hobbier mv. Husk blot på, at du kun har ét liv. Det vigtige er ikke, hvor meget tid du har, men hvordan du bruger den.

Er det tid eller penge, der gør dig lykkelig?

Glad, hoppende kvinde i have har ikke svært ved at vælge mellem tid eller penge

Hvis du kunne vælge mellem en kortere arbejdsdag og mere personlig tid, eller en lang arbejdsdag med en bedre løn, hvad ville du så vælge? Vil du have mere tid sammen med din familie og venner, eller foretrækker du at være mere økonomisk stabil?

Dette spørgsmål var inspirationen til en undersøgelse, der blev udgivet i det akademiske tidskrift, Social Psychological and Personality Science.

Forskere spurgte 4500 mennesker i USA, om det var tid eller penge, der var vigtigst for lykke. 64% sagde, at de foretrak at have flere penge. Ikke desto mindre viste undersøgelsen, at de, der værdsatte tid over penge, var mere tilfredse med deres liv, hvilket betyder større lykke.

Det giver en meget større følelse af tilfredshed på længere sigt, når man bruger sin tid på at gøre og lave ting, man nyder. Data viser, at det gør én meget lykkeligere at investere i oplevelser end at investere i materielle ting

Mennesker er sociale væsener. Vi lever af vores forhold, sociale liv, latter med vennerne, tid med vores elskede og familien mv. Det er nemt at glemme, at tiden vil løbe ud.

Dagen vil komme, hvor du ikke har mere tid tilbage, og desværre er det ikke muligt at vide, hvornår det vil ske. Du overbeviser dig selv om, at du altid vil eksistere, og derved går du glip af mulighederne for at investere de sekunder. Tiden går, livet går. Sørg for, at du lever det! 

“Tid er det, vi helst vil have, men som vi bruger helt forkert.”
-William Penn-

Vi værdsætter tiden med alderen

To kvinder giver hinanden et kram

I en undersøgelse af University of British Columbia i Vancouver, Canada, opdagede forskere, at det at værdsætte tid over penge, er forbundet med et højere niveau af lykke. Det gælder især, når det at få flere penge betyder, at man skal arbejde længere. Undersøgelsen viser også, at tid bliver en større prioritet, når du bliver ældre

Som tiden går, bliver du mere klar over, hvor værdifuld den er. Penge bliver til gengæld mindre og mindre værdifuldt. Tid er noget, du aldrig kan få tilbage. Det tilhører dig, og du er den eneste, der kan beslutte, hvordan du investerer den. Lad ikke andre beslutte, hvordan du bruger din tid, og spild ikke din tid.

Lev dit liv på en sådan måde, at du ikke vil se tilbage med fortrydelser. Hvis du gerne vil være lykkeligere, skal du bruge din tid fornuftigt og udnytte de 86.400 sekunder, du har hver dag.