Thelma and Louise – Feministisk opråb i mændenes verden

januar 14, 2019
Thelma and Louise var en øjenåbner og en rebel i en verden, hvor det så usandsynligt ud. Venskab, ulydighed, frihed eller død; dette er, hvad Thelma and Louise fremlægger. Filmens essens er noget, der aldrig må forsvinde.

Thelma and Louise er en af de film, der har holdt sin plads på vores nethinde, selvom mange år er gået, og som bliver ved med at give os mindeværdige og udødelige scener. Hvorfor elsker vi Thelma and Louise så meget?

Lad os tænke på den mere kommercielle filmindustri et øjeblik, mere “Hollywood” – specielt det seneste århundredes filmindustri…

Hvor mange kvindelige hovedroller har vi? Hvor mange historier, hvor en kvinde indtager den primære rolle, kan vi komme i tanke om? Fremfor alt, hvor mange af disse kvinder er ikke koblet på en mand eller en stærk romantisk handling?

Kun få film med denne profil falder os ind. Midt i denne mandeverden, ledet af dominerende alfahanner, fyldt med lydige kvinder, hvis plot er tæt sammenflettet med noget romantisk eller moderligt, skinner én titel igennem: Thelma and Louise. 

Den runger som et krigsråb, chokerer og irriterer disse stærke og dominerende mænd og ryster viriliteten i filmindustrien.

Og nej, selvfølgelig er det ikke historiens mest feministiske film eller den mest rørende; men den er et opråb, en hyldest til kvinders frihed, til ligestilling, et første stød mod patriarkiets fundament. 

Og filmverdenen, der fremfor alt er kommerciel, har altid været mandsdomineret med en sen tilslutning af kvinder. Så sen at kvinder, stadig idag, er en minoritet indenfor instruktion.

En ny slags film

Thelma and Louise, instrueret af en mand (Ridley Scott), blev skrevet af en kvinde (Callie Khouri) og havde to kvinder (Susan Sarandon og Geena Davis) i hovedrollerne. Vi befinder os i 1991, og den nordamerikanske filmindustri er på toppen, men der er næsten ingen kvindelige hovedroller at finde.

Thelma and Louise brød traditionen og reglerne, og inviterede os til at råbe op, bryde undertrykkelsens boble og tage kontrollen, blive herrer over vores egne beslutninger og skæbne. En rigtig kvindelig roadfilm, der skilte sig ud fra mængden.

 “Jeg har aldrig været udenfor byen uden Darryl. Hvorfor lod han dig tage afsted? Fordi jeg ikke spurgte.”

– Thelma og Louise

Thelma og Louise er hovedrollerne i filmen

Hovedpersonerne

I dagens verden går jeg ud fra, at de fleste kender filmen, men hvis du ikke har set den, kan følgende afsnit være lidt af en spoiler. En af de mest overraskende ting i filmen er hovedpersonernes udvikling.

De kommer begge fra det sydligste USA – en totalt patriarkisk verden, hvor deres roller er bestemt til huslige pligter. Deres venskab bliver motoren, der sammen tager dem afsted på dette besynderlige eventyr. De er meget forskellige, meget forenede, de udvikler en anden mentalitet, mens de begiver sig ud på de endeløse veje i det centrale og sydlige USA.

  • Thelma. En 30-årig kvinde, der er træt af Darryl, en komplet machomand, der mener, han kan kontrollere sin kone, hendes tøj. penge osv. Han er manden i huset, der står for økonomien, mens Thelma skal se efter huset og være til hans tjeneste. Sådan har hun lært det. Hun er blevet opdraget til at tro, at hendes mål i livet er ægteskab, og selvom hun er træt af Darryl, har hun aldrig sagt fra.
  • Louise. I modsætning til Thelma, arbejder Louise som tjener og har et ustabilt forhold med en musiker, Jimmy, der aldrig er hjemme og ikke ligner en engageret mand. Louise er meget mere beslutsom end Thelma, der er mere uskyldig.
Thelma og Louise er som udgangspunkt meget forskellige

Deres rejse sammen

Sammen beslutter de sig for at flygte fra deres rutiner i en weekend, hvor de tager på ferie i et hus langt fra byen og derved flygter fra den verden, de er underkastet. Louise er meget mere klar over den verden, der omgiver dem, men Thelma er stadig ret lydig og uskyldig; hun er for godtroende.

Rejsen tager pludselig en drastisk drejning, da de begge bliver konfronteret med deres situation som kvinder på ledeste vis; den mest bitre form for mandlig dominans: Voldtægt. Noget som Louise allerede kender til, og som får hende til at handle på den mest uventede måde.

Fra det øjeblik bliver deres rejse meget anderledes. Det, der startede som en weekend med afslapning, bliver til en øjenåbnende rejse, da de begynder at kæmpe en kamp for kvinder, der lever under presset af mændenes verden. Landskabet er ikke længere idyllisk, og deres tøj er ikke længere fra kvindelige mannequindukker.

Thelma and Louise: Konfrontation og oprør med patriarkiet

Hvilke garantier har en kvinde, hvis hun er blevet udsat for voldtægt? Hvad venter der Thelma og Louise, efter de har dræbt en mand i selvforsvar? Hvorfor vælge at leve, hvis ikke du er fri? De ved begge, at hvis politiet kommer efter dem og de siger, hvad der skete, vil ingen tro dem og de vil blive sendt i fængsel.

Men de vil heller ikke være ofre. De vil være frie. De vil vælge deres egen fremtid udenfor det patriarkalske samfund, der omgiver dem.

Fra at være lydige kvinder, bliver de to kvinder på flugt, to rebeller, men mest af alt to venner. Loyaliteten og omsorgen mellem dem stikker dybere end bare lærredet. De fortæller en historie, der er anderledes end dem, Hollywood fortæller. 

Kvinder er ikke længere rivaler, der kæmper om en mand; nu er de sammensvorende, hovedrolleindehavere. På samme tid er de “skurkene” i en historie, hvor de ville have været “de onde”, hvis filmen havde haft mandlige hovedroller.

Thelma and Louise er en inspirerende film, der handler om venskab og frihed

De accepterer ikke samfundet

Thelma og Louise, trætte af samfundet, trætte af at blive degraderet, men mest af alt, hungrende for frihedstarter en kamp mod et uretfærdigt system. Et system der fordømmer dem, eller i det mindste stempler dem som ofre eller værre.

Dette er IKKE en offerrolle. Det er at være centrum for machosyn og -kritik – ikke kun i filmen, men også i forhold til den indflydelse, filmen havde på filmindustrien. Dette “nej” gentager det svar, som forfatteren Callie Khouri skulle høre hele tiden (hver gang hun prøvede at få filmen lavet).

Vi har alle mærket patriarkiets kræfter på et tidspunkt i livet. Vi har alle været bange for at gå hjem alene. Vi har alle stået i ubehagelige situationer… Dette perspektiv vises i Thelma and Louise.

Alle troede, at tingene ville ændre sig efter Thelma and Louise; at vi ville se flere film, hvor kvinder tog førersædet og tog roller, der normalt ville blive besat af mænd, men på trods af den store offentlige succes, var der intet, der ændrede sig.

Varig inspiration

Denne road trip, forfølgelsen, og ikke mindst det uforglemmelige spring ind i mørket, inspirerer os til at søge frihed, trodse befæstelserne og bestemme vores fremtid. Filmindustrien har syndet for sin machisme for mange gange, og det farlige er, at film inspirerer os, motiverer os og ofte prøver at give et billede af virkeligheden.

Thelma and Louise var en øjenåbner og en rebel i en verden, hvor det så usandsynligt ud. Venskab, ulydighed, frihed eller død; dette er, hvad Thelma and Louise fremlægger. Filmens essens er noget, der aldrig må forsvinde.

“Nogle ord og sætninger bliver ved med at flyve rundt i mit hoved. Ting som fængsling, kropseftersøgning, elektrisk stol, et liv i fængsel, sådan noget… forstår du? Og vil jeg levende ud?”

– Thelma og Louise