Teenagere og søvn: Hvorfor har de brug for så meget?
For mange forældre er det at sove indtil middag ensbetydende med dovenskab og sløvhed. De undrer sig over forholdet mellem teenagere og søvn, og hvorfor teenagere sover så meget. De tror det betyder, at de ikke har nogen ambitioner og spilder deres liv.
Derudover hænger det ofte sammen med anden adfærd, som unge udviser. Som for eksempel når de ikke rydder op på værelset.
Dovenskab er noget, som kan gøre enhver forældre vred. Endda endnu mere, hvis deres børn klager, hvis de forsøger at få dem op inden middag. Med deres uredte hår og mærker fra puden, ligger teenageren hen over bordet ved maden, er irritable og har svingende humør.
Det, som mange forældre ikke ved, er, at det er helt normalt for teenagere at sove mere end normalt. Dokumentation beviser, at dette er en del af den ubalance, som finder sted på netop dette tidspunkt i livet.
Testosteron, teenagere og søvn
Hormonelle forandringer ændrer blandt andet søvnmønsteret hos den unge mand. Deres hjerne bliver reprogrammeret i 11-12 års alderen, og testosteron-receptorerne modificerer deres melatoninrytme .
Dette får teenageren til at gå senere i seng og stå senere op. Dermed er det hverken af modstand eller uvilje, men simpelthen kroppens normale aktivitet.
Teknologi, teenagere og søvn
Ligesom hormoner er brug og misbrug af teknologi også medvirkende til ændringerne i melatoninrytmen. Der er allerede talrige undersøgelser om brugen af cyber-teknologi, hvad angår computer- og konsolspil.
Teenagere bruger meget tid med at spille på dem. Derudover ved man, at disse spil kan forårsage tilstande, som kan rangere fra afhængighed til ADHD.
Når lektierne er lavet, bliver teenageren ofte længe oppe i cyberspace. Og i nogle skoler skal eleverne starte tidligt om morgenen. Det betyder altså, at de kun får et par timers søvn om natten (omkring 6 timer). Imidlertid kræver dette stadium af deres udvikling, at de sover mindst ti timer.
Dette ville antyde, at skoler, eftersom teenagere har tendens til at stå senere op (på grund af deres kronobiologi, ikke deres brug af computer), burde starte senere for at gøre indlæring mere effektiv.
Computerspil
Computerspil er spændende og konkurrerende med masser af farver og handling. De opmuntrer teenageren til at blive ved og ved, indtil de enten vinder eller stiger i level. Denne slags teknologi er lige præcis det, som sætter gang i adrenalin, kortisol og dopamin. Sammen giver det et skud energi, magt og velbehag.
Adrenalin sætter gang i reflekserne og tillader hurtig reaktion. Kortisol holder dig vågen og aktiv. Og dopamin påvirker den måde, hvorpå du søger velbehag og belønning.
Disse computerspil spilles i kunstigt lys. Dette nedsætter melatoninniveauet, som er afgørende for at kunne falde i søvn. Derfor føler teenagerne sig ikke trætte, når de burde.
Sammen med alt dette er der noget andet, som er vigtigt at huske. Teenagere, uanset deres køn, kender ikke deres egne grænser. Derfor er det ret almindeligt for dem, at de ikke er bevidste om, at de burde slukke for internettet og få noget søvn.
Forældre bør sætte klare grænser og guidelines. Derudover er det deres ansvar at fortælle deres børn, hvordan man bruger konsoller og computere på en sikker måde.
Østrogen, teenagere og søvn
Ligesom med testosteron hos drenge, ændrer østrogen hos piger deres følelser, kognintion og krop på mange forskellige måder, inklusive deres søvn. Østrogen-receptorer aktiveres i hjernecellerne og påvirker den suprachiasmatiske kerne. Disse receptorer organiserer hormonernes rytme, humør, søvn og temperatur.
Ikke alene påvirker østrogen de hjerneceller, som kontrollerer vejrtrækningen. Det aktiverer også søvnrytmen og væksthormonerne hos piger. Piger begynder at ændre deres søvnmønster i 8-12 års alderen.
Søvnregulering og koglekirtlen
Den supracharismatiske kerne er det center, som regulerer melatoninrytmen via koglekirtlen. Koglekirtlen er en gruppe af neuroner fra den mediale hypothalamus.
Den supracharismatiske kerne skaber dit indre ur. Den modtager information om det omgivende lys gennem øjnene, mere specifikt nethinden. Nethinden indeholder fotoreceptorer, som skelner mellem farver og former.
Den indeholder også ganglionceller, som indeholder et pigment kaldet melanopsin. Og disse bærer information til den suprachiasmatiske kerne gennem den retinohypothalamisk kanal.
Den supracharismatiske kerne modtager information om den udefrakommende lys-mørke cyklus. Derefter tolker den det og sender det til øvre cervikale ganglion. Derfra omdirigeres signalet til koglekirtlen, som besvarer ved at udskille hormonet melatonin. Frigivelsen af melatonin er lav i løbet af dagen og øges om natten.
Melatonin og serotonin
Serotonin er et foregående hormon af melatonin. Serotonin er et hormon, som har med velvære og afslapning at gøre. Hvis du således er afslappet og glad sidst på aftenen, vil melatoninen nemmere optages.
Hvis du på den anden side er i en stressende situation, vil kortisol gøre det vanskeligt for dig at falde i søvn. Det skyldes, at kortisol har den modsatte effekt af serotonin og vil hæmme produktionen af melatonin. Når teenagere bliver ophidsede over deres computerspil, vil kortisol derfor afholde dem fra at sove.
Hjernebølger og søvn mellem barndom og ungdom
Forskning viser, at drenge og pigers hjernebølger ved ni-års alderen er identiske under søvn. Men ved 12-års alderen har piger ændret deres søvn-hjernebølger med 37% til sammenligning med drenge (Brizendine, 2006).
Forskere konkluderer, at pigers hjerner udvikler sig hurtigere end drenges. Campbell påpeger, at de ekstra synapser i pigernes hjerner er reduceret tidligere end hos drenge. Dette får deres hjernes kredsløb til at modnes hurtigere.
En anden vigtig detalje er det, som søvnspecialister kalder døgnrytmer. De hænger sammen med kortisols effekt i kroppen.
- Der er lærker med en dagsrytme, som naturligt står tidligt op hver dag. Det er den slags mennesker, som finder det vanskeligt at feste til langt ud på natten.
- Der er ugler, som kan sove indtil middag eller senere. De kommer til live om natten og er vågne i timevis.
Teenagere og søvn: At sove indtil middag eller senere er ikke altid på grund af dovenskab
Når man tager alt dette i betragtning, er det ikke altid dovenskab, som gør, at teenageren sover indtil middag eller senere. Der er uden tvivl biologiske omstændigheder, man ikke kan komme udenom.
Hvis vi dog udelader at tale om lærker og ugler, er der selvfølgelig nogle teenagere, som simpelthen er dovne og uansvarlige. Det er ikke alting, som skyldes hormonforstyrrelser, ugle-rytmer eller natlig brug af teknologi.
Det er derfor yderst vigtigt at overveje hver situation for sig. Afhængig af årsagen kan forældrene beslutte, hvorvidt de bør sætte grænser for barnets forbrug af teknologi
Det er ikke en teenage-kriminalitet at sove indtil middag, og slet ikke hvis det kun sker engang imellem. Hvis det dog sker gentagende gange, er du nødt til at finde ud af årsagen og tage de nødvendige forholdsregler for at løse det.
